Nigerias udvikling vital for amerikanerne

Nigeria er et kontrasternes land, som på en og samme gang er på randen af sammenbrud og på nippet til take-off som en økonomisk sværvægter. Kongressen.com tager i dag temperaturen på Nigeria og ser på, hvorfor også USA har en stor interesse i at følge udviklingen nøje i det vestafrikanske land.

DEN AFRIKANSKE VINKEL: Der findes to fortællinger om Nigeria. Den ene handler om sekterisk vold, ekstrem fattigdom og massiv korruption; den anden er en fortælling om et land i kraftig fremgang, et land, hvor et skrøbeligt demokrati langt om længe er ved at rodfæste sig, og et land, som er på nippet til at vippe Sydafrika af pinden som Afrikas største og vigtigste økonomi. Det er med andre ord to helt modsatstrittende fortællinger – den ene pessimistisk, den anden optimistisk – men begge er lige sande, for Nigeria er i den grad kontrasternes land. Nigeria rummer uanede muligheder, men samtidig er landet på randen af sammenbrud. Kongressen.com tager i dag temperaturen på det vestafrikanske land og ser på, hvorfor USA også bør have en klar interesse i et stabilt og fremgangsrigt Nigeria.

Et splittet land
Med mere end 170 millioner indbyggere er Nigeria suverænt Afrikas største land og samtidig det syvende folkerigeste i verden. I 1950 boede der blot 33 millioner – i løbet af dette århundrede anslår FN, at befolkningen stiger til 750 millioner. Befolkningen er nogenlunde ligeligt fordelt mellem muslimer og kristne, og geografisk er landet også delt cirka på midten med et overvejende muslimsk Nord og et Syd, der hovedsageligt er kristent. Det er dog ikke kun religiøst, der går en skillelinje tværs gennem landet. Nigeria er i den grad også splittet socialt. Det sydlige Nigeria er langt mere veludviklet end det nordlige – ikke på grund af religiøse tilhørsforhold, men snarere på grund af klimatiske forhold (Syd er frugtbart – Nord er tørt og goldt), geografiske forhold (Syd har adgang til havet – Nord grænser op til verdens største ørken); men først og fremmest skyldes de sociale og økonomiske skel én ting: olien.
Nigeria er nemlig Afrikas største olieproducent (verdens 13. største), og olien er koncentreret i Niger-deltaet i den sydøstlige del af landet. Økonomien er i den grad baseret på olieindtægterne (80% af landets indtægter stammer herfra), og som i så mange andre lande, der har baseret deres økonomi nærmest udelukkende på olie, er der i Nigeria opstået en syg kultur, der bygger på korruption, hvor en lille elite, der har tilranet sig olierigdommene, sidder på magten (op imod en femtedel af olieindtægterne går desuden tabt i korruption hvert år). De store masser har til gengæld ikke oplevet meget til de ellers enorme rigdomme, der florerer i landet; 60% af befolkningen lever således under fattigdomsgrænsen. Den rige magtelite stammer – ligesom olien – i overvejende grad fra det kristne Syd, og dét er formentlig hovedårsagen til landets splittelse. Muslimerne i Nord føler sig med rette marginaliserede og fremmedgjorte i et land, hvor de kristne sidder på den politiske magt, og hvor økonomien er koncentreret i mega-byen Lagos og i de olieproducerende delstater i Syd.

Boko Haram (og alle de andre problemer)
Det er disse sociale og økonomiske skel – og ikke så meget de religiøse og etniske – der er forklaringen på, at Nigeria på mange parametre kan betegnes som en – hvis ikke fejlslagen så i hvert fald – skrøbelig stat. På trods af massiv militær tilstedeværelse har regeringen de facto ingen kontrol over flere af de nordlige delstater. Her sørger den militante, islamistiske gruppe Boko Haram for, at volden og kaosset hersker. Boko Haram – som på hausa betyder ”vestlig uddannelse er syndigt” – har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden, og på trods af en meget begrænset folkelig opbakning formår gruppen i den grad at sætte dagsordenen i det nordlige Nigeria. Kirker og skoler er ofte målet for gruppens terrorhandlinger, men ikke kun kristne er mål for Boko Harams angreb. Således mistede mindst 44 moderate muslimer livet på vej hjem fra bøn i moskeen i byen Konduga for blot en uge siden, da den militante gruppe angreb de sagesløse civile med macheter og skydevåben. Hvad Boko Haram egentlig vil – udover at udbrede Sharia-lovgivning til hele landet (ni delstater har allerede institutionaliseret Sharia) og bekæmpe Vestlig dekadence – er der ikke mange, der ved. Gruppen har ingen klar ideologi, men sikkert er det, at dens opståen skyldes den håbløshed og massive fattigdom, der præger det nordlige Nigeria.
Samtidig med, at Boko Haram gør sit bedste for (og langt hen ad vejen desværre lykkes med) at destabilisere Nord, slås regeringen i Abuja med militante grupper i den olieproducerende delta-region i Syd, der siden Biafra-krigen i slutningen af 60’erne har kæmpet for løsrivelse; igen som følge af at olierigdommene ikke kommer lokalbefolkningen til gode. Derudover finder der ofte etniske udrensninger og religiøs vold sted i den centrale Plateau-stat, antændt af stridigheder over adgang til jord og mangel på vand, og over hele landet er kidnapninger og terrorangreb en reel, daglig trussel.
Stopper man med at læse her, får man et klart indtryk af et land, der er på randen af sammenbrud, og som i den grad af plaget af armod, korruption og vold. Og det er langt fra forkert at bruge disse attributter, når man beskriver Nigeria, men det ville ikke desto mindre være en fejl kun at tale om landet i disse termer. For Nigeria er også inde i en rivende udvikling, som i alle henseender står i skærende kontrast til historien om kaos og vold.

Hollywood, Bollywood, Nollywood
Alle, der har siddet i en lummer, afrikansk langdistance-bus med de loftsmonterede fjernsynsskærme kørende for fuld udblæsning, kan skrive under på, at nigerianske film – og ikke mindst de dertilhørende soundtracks – er af højst tvivlsom kvalitet. Ikke desto mindre er den nigerianske filmbranche en kæmpe industri, og Nollywood – som Nigerias filmbranche populært kaldes – har for længst overhalet det mere kendte Hollywood og ligger nu kun bag indiske Bollywood, som verdens største filmland målt pr. årlige filmproduktioner. Umiddelbart kan denne oplysning synes triviel, men alt andet lige fortæller den historien om et land, hvis kulturelle indflydelse er enorm, og dét, at Nigeria årligt spytter flere film ud end USA, er en indikation på, at det vestafrikanske land er godt på vej til også at blive en økonomisk sværvægter.
For ikke kun filmindustrien boomer. Nigerias økonomi har i årevis været i hastig fremmarch, og med en årlig vækstrate på 7% forventes det inden årtiet er omme, at Nigeria har overhalet et stagnerende Sydafrika som kontinentets største økonomi. De to landes økonomier udgør i øvrigt tilsammen allerede mere end halvdelen af det samlede BNP i Afrika syd for Sahara, og Nigeria hører til blandt de såkaldte Next Eleven-lande, der rangerer lige efter BRIC-gruppen i ligaen af fremadstormende økonomier.

Afrika på speed
I Lagos, landets finansielle centrum og en af verdens største og hurtigst voksende byer med op mod 20 millioner indbyggere, tårner skyskraberne sig højt op mod himmelen, alt imens det ene fashionable indkøbscenter efter det andet slår dørene op, bugnende med vestlige mærkevarer målrettet den hastigt voksende nigerianske middel- og overklasse. Her er et inferno af larm fra biler og mennesker, og høj, nigeriansk popmusik strømmer ud fra de travle butikslokaler. Det er Afrika på speed – milevidt fra den stereotypiske forestilling om de primitive og søvnige lerhytter under baobabtræernes skygge.
Endnu længere væk fra billedet af lerhytterne kommer man, hvis man tager til Abuja og besøger NASRDA – det statslige, nigerianske rum-program. Ja, Nigeria har et rum-program! Programmet har været i gang i 10 år, og allerede om to år er det planen, at den første nigerianske astronaut skal i kredsløb om Jorden – i første omgang dog i en russisk raket, men nigerianerne er allerede i fuld gang med at udvikle deres egne rumraketter.

At Nigeria har astronautiske ambitioner kan måske forekomme som en hån mod de millioner af nigerianere, der kæmper en daglig kamp for overhovedet at få mad på bordet. Hvad der til gengæld giver grund til rigtig optimisme – selv for den menige nigerianer – er, at demokratiet efter årtier med skiftende militærjuntaer nu omsider synes at have slået rod. Selvom befolkningen – særligt muslimerne i Nord – stadig føler sig fremmedgjorte af politikerne, er der store fremskridt at spore. For eksempel blev det seneste valg i 2011, hvor den siddende præsident Goodluck Jonathan fik forlænget sit mandat, betegnet som overordnet frit og fair, og Nigeria kan i år fejre sit 15. år under civilt styre.

Derfor er Nigerias udvikling vital for amerikanerne
I takt med, at Nigerias økonomi vokser, vokser landets indflydelse og betydning som regional magtfaktor også. Nigeria har allerede verdens 31. største økonomi, og som sagt er den vestafrikanske kæmpe ved at overtage Sydafrikas plads som den vigtigste økonomi i Afrika. Alene af den grund er Nigeria et meget vigtigt land for USA. De to lande har et fint forhold; USA nyder godt af den nigerianske olieeksport, mens Nigeria har modtaget milliarder af dollars i udviklingshjælp. Samtidig nyder mange amerikanske virksomheder godt af den stigende nigerianske velstand, der gør, at markedet for amerikanske produkter vokser kraftigt.

Et stærkt og stabilt Nigeria er også garant for et stabilt Vestafrika (Nigeria har bl.a. bidraget med fredsbevarende tropper i Sierra Leone og Liberia), hvilket igen er i amerikanernes klare interesse. Men vigtigst af alt: For USA er det vitalt, at demokratiet for alvor konsoliderer sig; at landet får nedbragt korruptionen og udbredt olierigdommene til den almene befolkning; samt at den nigerianske hær og regering kan holde styr på de mange oprørsgrupper i landet. For amerikanerne handler det om, at den positive fortælling om Nigeria skal vinde. Sker det, øjner amerikanerne store investeringsmuligheder, ligesom de sikrer sig en vigtig allieret i en ellers skrøbelig region. Sker det modsatte – at den pessimistiske fortælling sejrer – kan det til gengæld for vidtrækkende negative konsekvenser – også for amerikanerne. Boko Haram er de seneste år gået fra at være en obskur, islamisk bevægelse, til en egentlig terrorgruppering med klare lighedstegn og mulige forbindelser til al-Qaeda. Efter krigene i Mali og Libyen er gruppen blevet yderligere radikaliseret, og gruppens leder, Abubakar Shekau, er ikke bleg for også at rette skytset mod USA: ”Vi kan sagtens udfordre USA”, har han således udtalt.
Denne trussel kan USA ikke sidde overhørig, for den kan meget vel blive reel, hvis ikke Abuja får nedkæmpet Boko Haram. Derfor har USA al mulig grund til at håbe, at den positive fortælling om Nigeria i sidste ende sejrer.