New York har aldrig skuffet mig

I sin tid som teaterchef rejste skuespilleren Morten Grunwald til New York hvert år. Han skulle over for at se, hvad der rørte sig på Broadway og ikke mindst lade sig inspirere til kommende projekter. For ham står Amerika fortsat som et eventyrligt land og New York som noget ganske særligt

SAMTALER OM AMERIKA: Det var tidlig morgen på Manhattan. Skuespiller og teaterchef Morten Grunwald var i en alder af 39 år kommet til USA for første gang. Et land, han havde været fascineret af, siden han var dreng, og som han nu omsider stiftede bekendtskab med.

Lysvågen besluttede Grunwald sig for at komme i tøjet og ud i byen. Morgensolen var langsomt ved at få fat, mens han spadserede ned af 5th Avenue med kursen mod Battery Park i den sydlige del af byen. Den ene gade efter den anden blev passeret, inden Grunwald til slut nåede det grønne område, der normalt er proppet med turister, der står i kø for at komme ud og sejle på Hudson floden.

Den sidste søvn var for længst gnedet ud af øjnene, men ikke desto mindre måtte den ellers så berejste skuespiller næsten gentage øvelsen over det syn, der mødte ham. I den klare morgensol stod Frihedsgudinden så klart og tydeligt, at det var vanskeligt ikke at lade sig begejstre. Selv om det er mange år siden nu, husker Grunwald fortsat tydeligt tilbage på oplevelsen med glæde:
”Det var et eventyr pludselig at stå der på det sted, man havde lært at kende gennem film og litteratur og gennem fortællinger fra onklerne. Det var overvældende.”

Som at få et skud i hælen
Selv om Morten Grunwald var cirka midtvejs i livet, da han første gang kom til Amerika, kom især New York til at spille en særlig rolle i hans liv. Som teaterchef rejste han til byen hvert år. Dels for at se, hvad der rørte sig på Broadway, men også for at få inspiration til nye projekter hjemme i Danmark. Og den mission slog aldrig fejl, fortæller Morten Grunwald:
”For mig er Amerika en inspiration og lyst til at forske videre i mit eget arbejde, fordi de er, for nu at sige det rent ud, helvedes dygtige. Der er komprimeret så meget talent og formåen og kreativitet i den by. Det er som at få et skud i hælen en gang om året, den gang jeg var der. New York har aldrig skuffet mig. Jeg er aldrig vendt tilbage uden at have en sækfuld af inspiration og muligheder med hjem. Jeg har spillet meget af den moderne amerikanske dramatik – contemporary theater – men også musicalen, som jeg også har beskæftiget mig med. Det findes ikke bedre. Det skulle da lige være i London, om end de to steder er forskellige. Det er en meget høj både teknisk og kunstnerisk formåen, som inden for mit fag er helt overvældende, hver gang man oplever det.”

Fra 3. division til superligaen
I takt med at besøgene i New York blev flere, lærte Grunwald byen at kende, hvilket med tiden afvæbnede lidt af det kulturchok, han i starten kunne opleve ved at komme til Amerika. Men trods følelsen af at kende byen godt er han stadig lige betaget af den gnist og nerve, han oplever i teaterområdet omkring Times Square og Broadway:
”Jeg vil sammenligne det lidt med, hvis man normalt spiller på et 3. divisionshold og pludselig kommer på gæsteoptræden på et stjernehold med Ronaldo og Messi på banen. Det er alle de gode spillere, og det er helt overvældende. Det er en stor glæde og en stor inspiration. Også for det almindelige publikum. Og for professionelle er det nok en anden oplevelse, fordi man lynhurtigt sanser nogle nuancer, som man nok ikke gør, hvis man ikke har det som arbejde. Der er det altså et mekka at gå på opdagelse i, for hvor end du øjet vender hen… Selvfølgelig kan de også lave flop, og jeg har da også oplevet forestillinger, som ikke rigtig tændte mig, men generelt, så er der altid noget at finde i New York. Jeg har aldrig rejst skuffet derfra.”

Konkurrencen højner niveauet
Ifølge Grunwald er der mange grunde til, at kvaliteten på Broadway er så høj, som det er tilfældet. Men blandt de vigtigste grunde er den benhårde konkurrence:
”Det er den, der har gjort dem så gode. De er så mange, byen er så stor, og derfor er det potentielle publikum inden for rækkevidde. Det er konkurrencen, der driver det, og det er kun de bedste, der kommer med i betragtning, når rollerne skal fordeles på Broadway. Derfor var det også enormt inspirerende at se det niveau, som deres resultater lå på. Hvordan man når frem til det, vidste jeg godt i forvejen, fordi jeg arbejder ud fra nogle principper, som jeg stadig bruger. Jeg har lavet forestillinger herhjemme, hvor overskrifterne var: ’Bedre end i London!’. Så mit ambitionsniveau har der ikke været noget i vejen med. Men den formåen, der skal til, kræver det rigtige hold, castet, teknikere og det hele skal sidde lige i skabet. Og det er netop noget af det, de er rigtige gode til på Broadway.”

Det skal vi også gøre
Det er efterhånden nogle år siden, at den i dag 78-årige Grunwald stoppede arbejdet som teaterchef. Da først den mangeårige drøm om at omdanne den gamle gasbeholder på ydre Østerbro til et teater var realiseret, var det tid til at trappe ned. Helt sluppet teaterarbejdet har han dog ikke. Senest har han instrueret stykket ’Mens Vi Venter På Godot’ på Folketeatret med Jesper Lohmann og Jesper Asholt i hovedrollerne. Helt sluppet New York har den erfarne skuespiller heller ikke. Byen har fortsat en særlig plads i hans hjerte, og han lægger da heller ikke skjul på, at han har store planer om at vende tilbage til byen inden så længe. Når han gør, vil han uden tvivl blive lige så inspireret, som han er blevet lige siden den morgen, han stod i Battery Park og så Frihedsgudinden for første gang:
”Amerikanernes kunstneriske og håndværksmæssige formåen har altid været enormt inspirerende. Det har givet mig den følelse af, at jo, det kan lade sig gøre! Det skal vi også gøre! Og så er der muligheden for at nå resultater, hvis du formår at etablere den kunstneriske vilje og fremdrift. Den, der ikke har den i New York, kommer ingen vegne. Hvis du vil være med, så er det fuld kraft frem og keep on fighting.”