Nej, Trump gav ikke ilden fri mod immigranter

I slutningen af sidste uge fik præsident Trump igen domineret mediefladen med en bombastisk og kontroversiel udmelding: Hvis nødvendigt så havde han givet tilladelse til at soldater ved den amerikansk-mexicanske grænse kunne bruge dødelig magt. Medierne glemte dog at undersøge sagen nærmere for præsidenten har reelt ikke givet ordren, og hvis den var givet, så var den ulovlig.

Præsident Trump er virkelig dygtig til at stjæle den mediemæssige dagsorden. Torsdag stjal han den igen, da han til en gruppe journalister udtalte, om soldater ved grænsen til Mexico: ”If they have to, they’re gonna use lethal force. I’ve given the okay.” Straks lød overskrifterne i USA og i Danmark, at USA’s præsident havde givet lov til at anvende dødelig magt mod de tusinder af immigranter, som i øjeblikket befinder sig ved grænsen til USA, hvis det skulle blive nødvendigt.

Der er dog en række problemer ved den udtalelse, og det er problemer som kun blev dækket i mindre amerikanske nichemedier:

• Det underskrevne memorandum gav forsvarsminister James Mattis lov til at udvide soldaternes beføjelser. Reelt var der altså ikke sket en ændring i ordrerne for de amerikanske soldater
• Memorandummet fra Det Hvide Hus var underskrevet af stabschef John Kelly, ikke præsident Trump. Det har givet anledning til undren hos jurister, om hvilken juridisk status dette memorandum så reelt har.
• Selv hvis der var blevet givet en ordre fra præsident Trump, som havde ændret Rules of Engagement for soldaterne ved grænsen, så havde det været imod gældende amerikansk lov i form af Posse Comitatus Act fra 1878.

Memorandum gav Mattis lov til at give lov

Præsident Trump fik det i sine udtalelser til at lyder som om, at han havde givet tilladelsen til de amerikanske soldater, og at der dermed var ændret i deres Rules of Engagement – altså hvordan de må og skal opføre sig. Det havde han ikke. Det underskrevne memorandum, gav tilladelse til forsvarsminister James Mattis til at udvide soldaternes beføjelser, noget han efterfølgende gav udtryk for ikke var i kortene lige umiddelbart.

Memorandummet var allerede underskrevet tirsdag, og havde der skabt en del medieopmærksomhed. Så meget faktisk at Mattis holdt et lille pressemøde, hvor han søgte at forklare sig: “If I change the mission then something like that could happen [en udvidelse af soldaternes beføjelser for magtanvendelse]. We have no intent of doing that right now.” Mattis vil kun ændre på forholdene, hvis man får et ønske fra Department of Homeland Security, som er ansvarlig for grænsesikkerheden, og som de mange tusinde soldater er sendt til grænsen for at støtte: “I now have the authority to do more. Now we’ll see what [Secretary of Homeland Security Kirstjen Nielsen] asks me for.”

Så lad os lige få det på det rene, hvem der har fået lov til hvad. Præsident Trump sagde torsdag til pressen, at han har givet tilladelse til anvendelsen af dødelig magt. Det er tale om, er at forsvarsminister Mattis har fået lov til at udvide soldaternes beføjelser, og for ham kræver det en henvendelse om et behov fra Department of Homeland Security. Der er altså stadig et stykke vej til en ændring af Rules of Engagement for soldaterne.

Mattis slog ligeledes fast, at hvis han ville udvide soldaternes beføjelser, så ville der ikke være tale om anvendelse af dødelig magt. I stedet vil der maksimalt være tale om, at enheder fra militærpolitiet stiller op med skjolde og politistave for at hjælpe med at adskille parterne, hvis der skulle opstå sammenstød. Noget som også blev slået fast på U.S. Northern Commands Facebook side søndag aften dansk tid.

(artiklen fortsætter under billedet)

Memorandum underskrevet af Kelly

Det næste problem er, at det pågældende memorandum er et ”cabinet memo” underskrevet af stabschef John Kelly – og altså ikke præsident Trump.

Det faktum præsenterer et juridisk problem ifølge lektor Lindsay Cohn fra Naval War College. Hun udtaler i et interview med mediet Military Times, at den tilladelse som gives til forsvarsminister Mattis i memorandummet reelt, bør komme fra præsidenten. Det er altså ikke en tilladelse som stabschefen kan give.

Memorandummet er ifølge mediet Politico blevet til efter heftige sammenstød i Trump-administrationen mellem stabschef John Kelly og Secretary of Homeland Security Kirstjen Nielsen på den ene side overfor en lille gruppe immigrations-høge med seniorrådgiver Stephen Miller i spidsen. Efter et ophedet møde mandag underskrev Kelly memorandummet tirsdag. Kelly og Nielsen argumenterede imod politikændringen, da de mente, at det ville være en overskridelse af præsidentens beføjelser i henhold til gældende lovgivning.

Underskrivelsen og udstedelsen af memorandummet kan altså ses som resultatet af denne diskussion, men man kan måske også se det som endnu en brik i spillet om en form for ”damage control” fra det der er døbt ”de voksne” i administrationen. Ved at det er Kelly der underskriver, kan man altså stille spørgsmålstegn ved hele legitimiteten ved memorandummet, og dermed hele validiteten ved politikændringen. Det kunne være ønsket fra Kelly og Nielsen, som kunne søge at præsentere et reelt tandløst resultat for præsidenten, og få det til at se ud som om han fik sin ønskede politikændring. Det skal dog understreges, at dette er ren spekulation fra min side.

Den der irriterende lov

Hvis det var, at Mattis udvidede soldaternes beføjelser i henhold til de parametre, som præsident Trump præsenterede den anden dag, så ville det heller ikke nytte meget, da det ville være imod gældende amerikansk lov – et faktum som mange især i kommentarfelter på Facebook lod til at have svært ved at forstå.

Posse Comitatus Act fra 1878 blev vedtaget for at begrænse den føderale regerings muligheder for at indsætte militære styrker på amerikansk jord. Det skete i kølvandet på Reconstruction, hvor især præsident Grant i stor stil havde anvendt føderale styrker til at standse uroligheder i sydstaterne i forbindelse med valghandlinger og angreb på afroamerikanere. Derfor slår loven fast, at det amerikanske militær ikke må deltage i håndhævelsen af loven på amerikansk jord, med mindre Kongressen giver tilladelse til det.

Undtagelserne for dette beskrives af Congressional Research Service: “(1) by giving a branch of the armed forces civilian law enforcement authority; (2) by establishing general rules for certain types of assistance; and (3) by addressing individual cases and circumstances with more narrowly crafted legislation.”

Det eneste militæret har lov til er: “maintenance or upgrade of equipment; transportation of personnel; establishment and operation of operations or training bases; training of law enforcement personnel; detecting and monitoring traffic within 25 miles of the border; road and fence construction; light installation along smuggling corridors; the establishment of command and control centers and computer networks; the provision of linguist and intelligence analysis services; and aerial and ground reconnaissance.” Militærets rolle er altså klart begrænset til logistisk støtte til grænsevagterne.

Ifølge samme Congressional Research Service, så er der tale om et brud på loven, hvis: “(a) when the Armed Forces perform tasks assigned to an organ of civil government, or (b) when the Armed Forces perform tasks assigned to them solely for purposes of civilian government.” Det vil altså være en situation, hvor militæret f.eks. bidrager til pågribelse af immigranter ved grænsen. Det må de ikke.
Det er i denne sammenhæng også vigtigt at understrege, at de National Guard enheder som også er sendt til grænsen, er underlagt andre regler, og de må altså gerne bidrage til lovhåndhævelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den primære beskæftigelse for soldaterne ved grænsen er opsætning af hegn

Alt dette bidrager til billedet af, at udsendelsen af militære styrker til grænsen er del af et mediestunt, således at præsident Trump og hans rådgivere kan fremstå som værende hårde på immigrationsområdet, og fastholde et narrativ om, at USA er truet af en invasion. Et narrativ som har været utroligt effektivt hidtil, og derfor attraktivt at fastholde for præsidenten.
Samtidig kan sagen gå hen og få betydning for sammensætningen af Trump-administrationen, da Kirstjen Nielsen endnu en gang har befundet sig på den modsatte side af en sag i forhold til præsidenten. Hun er ifølge medierapporter fra USA en af en række kabinetsmedlemmer, som kan tænkes at blive skiftet ud i den kommende tid. Et sammenstød i denne sag kan være med til at skubbe hende længere ud på ministertaburetten.