Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Nej, et hangarskib betyder ikke krig med Iran

Nyheden fra Det Hvide Hus om at et amerikansk hangarskib er blevet sendt til den Persiske Golf som modsvar til iranske trusler, gav i går anledning til flere bekymrede artikler i diverse medier. Men ifølge den amerikanske flådechef er der tale om en deployering, som har været planlagt i længere tid – og for øvrigt må vi ikke glemme, at det at sende et hangarskib er standard amerikansk signalpolitik. Det kan man nemlig som en global militær magt.

Det amerikanske hangarskib USS Abraham Lincoln og de dertil hørende støtteskibe er sendt til den Persiske Golf. Ifølge præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, så sker det for at afskrække et eventuelt angreb fra Iran eller iranske partnere mod amerikanske interesser eller styrker. Ifølge udtalelser fra Det Hvide Hus så sker det efter flere indikationer på, at en sådan situation kunne være under opsejling.

Helt konkret er der tale om, at amerikanske efterretninger tydede på forestående angreb mod amerikanske styrker i Irak. Det vides ikke om disse angreb skulle udføres af iranske styrker eller iransk-støttede shia-muslimske militser, som opererer i Irak.

Nyheden om at USS Abraham Lincoln er blevet sendt til Golfen gav straks anledning til bekymrede artikler. Men her skal man passe på, at man ikke pisker en stemning op, bare fordi det er Trump-administrationen som foretager et sikkerhedspolitisk træk.

Trump-administrationen har også (endnu en gang) bidraget til den anspændte stemning ved modstridende udmeldinger i medierne, om hvor pludseligt det er blevet besluttet at sende hangarskibet til Golfen.

Chefen for den amerikanske flåde, admiral John Richardson, lod til i går at bekræfte, at der var tale om en rutine deployering, som havde været planlagt i længere tid af den amerikanske flåde. Dette har også været fremført af flere Pentagon-journalister, som bemærker, at det er Det Hvide Hus som er kommet med udmeldingen om budskabet til Iran. Dette får dem til at konkludere, at Trumps rådgivere – herunder John Bolton – søger at få en standard deployering til at lyde af mere end det egentlig er.

Senere kunne The New York Times berette, at ifølge kilder i Pentagon var beslutningen taget i løbet af weekenden, efter man havde fået opdaterede efterretninger om de mulige iranske angreb.

Standard signalpolitik

Det er dog standardprocedure for enhver amerikansk administration, at man sender et hangarskib (eller flere) afsted for at signalere amerikansk beslutsomhed overfor en given trussel eller eskalerende situation – det er hvad der i gamle dages kaldtes ”gunboat diplomacy”. Som den dominerende globale maritime magt er det noget USA gør med jævne mellemrum. Det gjorde man i december 2018 da man sendte hangarskibet USS John C. Stennis til Golfen for at afskrække en iransk lukning af Hormuz-Strædet.
Så sent som i sidste uge sejlede de to hangarskibe USS Abraham Lincoln og USS John C. Stennis sammen i Middelhavet. Disse manøvrer blev besøgt af den amerikanske ambassadør til Rusland, som kategoriserede dem som et signal til Rusland, Jon Huntsman: ”Each of the carriers operating in the Mediterranean as this time represent 100,000 tons of international diplomacy […] Diplomatic communication and dialogue, coupled with the strong defenses these ships provide, demonstrate to Russia that if it truly seeks better relations with the United states, it must cease its destabilizing activities around the world.

USS Abraham Lincoln og USS John C. Stennis i Middelhavet

Fordelen ved at sende hangarskibe er, at det er et signal som der kan skrues op og ned for. Et hangarskib kommer ikke i direkte kontakt med modstanderen med mindre der sker en eskalation af problematikken, men udgangspunktet er, at det ikke må ske. Derfor kan man også trække skibene tilbage, hvis situationen åbner for det, eller man kan sende ekstra fartøjer til området for at forstærke signalet. Dermed er det et brugbart diplomatisk værktøj for en stormagt som USA.

Del af en ny strategi

Ligeledes skal vi altså også huske på, at det indtil for nogle år siden var helt standard, at den amerikanske flåde fast havde stationeret en hangarskibsgruppe i regionen. Her ville det altså ikke nødvendigvis have tiltrukket sig den store opmærksomhed, at et amerikansk hangarskib rykkede tættere på.
Som del af en overordnet strategi fra Pentagons side er der ikke længere fast stationeret en hangarskibsgruppe i regionen. Formålet med dette er at sikre en uforudsigelighed i amerikanske operationer – i hvert fald for omverdenen.

Modstandere skal ikke kunne vide sig sikre, hvornår der måtte komme et amerikansk hangarskib i deres retning – og netop dette skal have en afskrækkende effekt.

Netop det at det er del af en større strategi, at de amerikanske hangarskibsgrupper skal være mere uforudsigelige, er også et af argumenterne for, at man skal slå koldt vand i blodet ift. deployeringen af USS Abraham Lincoln.

Der blev også omtalt deployering af bombefly, men dette er ikke blevet uddybet yderligere. Der spekuleres i, at der kan være tale om seks B-52 bombefly, som indtil for nyligt var på øvelser i Storbritannien eller F-35 kampfly som allerede er deployeret til Mellemøsten. Her gennemførte de for nylig de første amerikanske kampmissioner for flytypen.

F-35 genoptankes under den første amerikanske kampmission for flytypen

Situationen mellem USA og Iran er selvfølgelig bekymrende, men man skal altså ikke straks antage, at deployeringen af USS Abraham Lincoln til den Persiske Golf betyder krig mellem de to lande. Det er ikke nogen af parternes første rodeo.

Written By

Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør på Kongressen.com og har ansvaret for 'Sikkerhedsrådet'. Han er cand.mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet med studieophold i Amsterdam. Han har tidligere arbejdet som fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Forfatter til 'I Nationens Tjeneste. David H. Petraeus og USA i krig fra Vietnam til Islamisk Stat' som udkom ved Syddansk Universitetsforlag. Desuden har han skrevet udgivelsen 'Velkommen til Trumps verden' og været redaktør på bogen 'Præsidenter - fra Washington til Trump' fra Lindhardt & Ringhof. Han har også bidraget til en række andre udgivelser og bøger om amerikansk politik og historie.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen