Nationens sundhedstilstand

Den 20. januar opfylder præsident Obama endnu engang sin konstitutionelle pligt ved den årlige State of the Union tale i Kongressen i Washington. Ikke så overraskende handler talen om nationens tilstand, og hvor fokus skal ligge fremadrettet, men hvad er egentlig nationens tilstand, når vi snakker sundhed?

Et hurtigt blik over sundhedsstatistikker for det amerikanske folk vidner om flere presserende områder, der godt kunne trænge til et grundigt eftersyn fra de amerikanske politikere; fedme, cancer, hjerte-karsygdomme osv. osv., men det præsident Obama formentlig vil bruge mest tid på at tale om, når det gælder sundhedsområdet, ja det er selvfølgelig hans sundhedsreform, the Affordable Care Act. Og det har han også god grund til, for trods vedvarende udfordringer, børnesygdomme og fortsat solid politisk modstand, så går det faktisk meget godt med reformen.

En svær start
Efter en katastrofal start i oktober 2013, skulle reformen i 2014 vise sig fra en noget pænere side, og 2015 fortsætter formentlig den gode stime for reformen, der indtil 15. februar (i denne omgang) giver amerikanere mulighed for at skrive sig op og få en sundhedsforsikring. Dem der er rigtig hurtige, og nåede det inden 15. december 2014, vil allerede fra 1. januar 2015 være dækket af en sundhedsforsikring.

Under the Affordable Care Act, skal alle amerikanere være dækket af en forsikring eller betale en bøde gennem deres skat –det såkaldte individuelle mandat. De fleste amerikanere er dækket gennem deres arbejdsgiver, de ældste i samfundet dækkes gennem Medicare, og amerikanere med de laveste indkomster dækkes af Medicaid. Dem som så ikke passer ind i nogle af disse grupper, fx mindre virksomhedsejere eller selvstændige, de kan købe private, statsstøttede sundhedsforsikringer gennem de online forsikringsbørser.

For 37 stater er healthcare.gov hjemmesiden, der udbyder de forskellige forsikringsplaner, og er altså siden, hvor amerikanerne skriver sig op. Næsten 1.4 millioner amerikanere har i denne omgang (fra 15. november 2014) skrevet sig op til en forsikring, eller har fornyet deres gamle, og er altså dækket fra 1. januar 2015. En af grundene hertil er simpelthen at hjemmesiden nu faktisk fungerer og gør det lettere og hurtigere for brugerne at få en forsikring.
Oven i de 1.4 millioner, skal man huske de amerikanere, der bor i stater, der selv administrerer forsikringstilmeldingerne, det drejer sig om Washington D.C og 13 stater, bl.a Idaho, New York, Hawaii, Connecticut, Californien m.fl..
Departementet for sundhed anslår, at den nuværende periode, der løber til 15. februar 2015 vil se op imod 9.9 millioner tilmeldinger til reformen på stats- og føderalt niveau kombineret.

Et blik på staterne
Ved et hurtigt blik ned over de amerikanske stater, der selv administrerer tilmeldingerne, og som lige nu er midt i indskrivningsperioden, er det tydeligt, at niveauet af indskrivninger til reformen er solid.

I Californien fx, er mere end 290.000 nye tilmeldinger strømmet ind, og de knap 300.000 amerikanere er nu enten kvalificeret til en privat sundhedsforsikring, eller Medi-Cal, som er Californiens svar på Medicaid. Sammenlignet med sidste år, bragte en måneds tilmeldingsperiode i 2014, mere end 100.000 flere ansøgninger i forhold til tilsvarende periode og varighed i 2013, der ’blot’ indskrev 177.000 amerikanere.

I Colorado melder tallene -dog noget lavere end i Californien – også om tusindvis af tilmeldte til private sundhedsforsikringer. Omkring 25.000 har tilmeldt sig forsikring, heraf er knap en tredjedel helt nye forsikringstagere, der altså aldrig har haft en forsikring før.

Om end reformen også i Colorado har fået nye tilmeldte, oplevede nogle kunder også lidt tekniske udfordringer i forbindelse med tilmeldingerne, da flere blev ’smidt af’ hjemmesiden under tilmelding, og i Idaho har uheldige indbyggere ventet op til en time i telefonen på at få hjælp til deres ansøgning.
Derfor er systemerne altså stadig ikke fejlfri, og reformen slår stadig kolbøtter visse steder. Men heldigvis for Obama og hans stab er det overraskende få steder stats-og føderalt drevne hjemmesider oplever tekniske problemer, og koldsveden fra sidste års vanvittige start, kan snart tørres af.

Oven i det står det klart, at antallet af ikke-forsikrede amerikanere falder, hvilket må forventes at gøre Obama rigtig glad, da netop dette var et af hoved incitamenterne for at indføre formen. Bl.a. er antallet af ikke-forsikrede i Connecticut blevet halveret fra ca. 8 procent til 4, og på Hawaii er tallet ligeledes faldet fra 8 procent til 6 procent efter, at Obamacare blev implementeret.
Så trods lidt fortsatte udfordringer i den tekniske afdeling ventes det, at de 13 stater samt D.C, ligesom healthcare.gov, alle vil komme igennem indeværende tilmeldingsperiode med et meget fornuftigt afkast, set med reformvenlige briller.

Reformens udfordringer i 2015
Selvom ovenstående må få de fleste tilhængere af reformen samt det politiske etablissement bag den, til at ånde lettet op, så er det muligvis lige tidligt nok. For 2015 vil uden tvivl fortsat byde på udfordringer for sundhedsreformen, muligvis endda nogle, der kan få større konsekvenser for Obamas lov. Ved indgangen til det nye år og Obamacares femte leveår, er der nemlig stadig elementer af reformen, der vil møde store udfordringer i det kommende år.
Det gælder bl.a. det individuelle mandat og arbejdsgivermandatet, som er to af de helt centrale dele af loven.

Sidstnævnte, det såkaldte arbejdsgivermandat, er efter flere års forsinkelse nu pålagt virksomheder med minimum 100 medarbejdere at tilbyde sundhedsforsikringer til deres ansatte. Mange virksomheder er hardcore modstandere af denne regel, og varsler fyringer og timenedskæringer for medarbejderne, for at slippe uden om. Republikanerne har da også i flere omgange forsøgt at få ændret, og ultimativt bortskaffet denne regel, og har fremsat netop afskaffelsen som et af deres mål i 2015.

Det individuelle mandat, som er den del af loven, der kræver, at alle amerikanere får en forsikring, er en vital del af Obamas lov, og er afgørende for at priserne holdes nede, gennem tilmeldinger fra alle aldersgrupper, samt sundhedstilstande. Altså, det nytter ikke hvis de tilmeldinger udelukkende består af ældre, syge amerikanere, da det i længden vil være alt for dyrt, og lig med stigende forsikringspriser.
Konsekvensen ved ikke at have en forsikring er en bøde på enten $ 95 eller 1 procent af personens indkomst. Disse bøder vil i det kommende forår træde i kraft og varsler store udfordringer for skattevæsenet, der i forvejen har rigeligt at se til bl.a. i forbindelse med førnævnte arbejdsgivermandat.

Udover de to vitale dele af reformen, som i den kommende tid vil blive prøvet fra mange sider, byder 2015 også på udfordringer for læger, der potentielt kan risikere graverende dyk i deres tillæg fra den føderale stat til behandling af Medicaid patienter, og også støtte til Medicare kan risikere at ramme læger og hospitaler grundet manglende opfyldelse af krav om elektroniske journaler.
Alt sammen udfordringer, som på nuværende tidspunkt er svære at gennemskue konsekvenserne for, for loven og for Obama.
Men når Barack Obama for syvende gang skal afholde sin State of the Union tale for den politiske elite og det amerikanske folk, og talen falder på sundhed, så er der ingen tvivl om, at han –udover formentlig at nævne nogle af ovenstående udfordringer – primært vil fremhæve reformens nuværende og kommende resultater, der i det nye år vil nå nye højder for tilmeldinger.
Han gik til valg på den, han fik den gennemført, og lige nu er den midt i sin vitale implementeringsfase. Og hvor nogen måske troede – og håbede – at, en sundhedsreform fra start var et dødsdømt projekt, ja de må tro om igen, at dømme efter den nuværende udvikling.