Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Mueller-undersøgelsen del tre: de tiltalte og dømte

Muellers-undersøgelsen har i rygende fart kortlagt Ruslands systematiske angreb på den amerikanske valgproces. Kongressen.com giver dig et overblik. Dette er tredje del om de tiltalte og de dømte. Du kan læse første del om Ruslands cyberangreb her og anden del om mulig koordinering imellem Trump-kampagnen og Rusland her. 

Washington D.C. – Der var mange øjeblikke tirsdag, hvor du var nødt til at knibe dig selv klokkeværket for at være sikker på, at det virkelig var det, der skete.

Først kom nyheden om, at en jury i Virginia havde fundet Paul Manafort, præsident Trumps tidligere kampagne-formand, skyldig i skattesvig og diverse former for banksvindel. Det var den første og derfor også en højtprofileret sag, som Muellers kontor havde ført foran en domstol.

Men det kan meget vel have vist sig kun at være dagens næstvigtigste historie. Blot få timer senere i en retssal i New York erklærede Michael Cohen, Trumps personlige advokat, sig skyldig i skattesvig, banksvindel og ulovlige kampagnedonationer. Cohen står til 4-6 år i fængsel ifølge dokumenter fra retten.

Han fortalte retten, at han havde brudt kampagneloven ved at arrangere tys-tys afbetalinger til den tidligere playboy-model Karen McDougal og den tidligere pornostjerne Stormy Daniels under og som et led i valgkampen.Sagen, der startede hos Mueller, men blev flyttet til anklagemyndigheden i New York, var længe ventet, og det var forventet, at det var dårlige nyheder for Cohen efter ransagelsen af hans kontor og hjem tidligere på året.

Men Cohen gik skridtet videre. Han vidnede, at han havde gjort det under ordre fra Donald Trump.

Hvis det er sandt, har Donald Trump begået kriminelle handlinger under valgkampen, og hvis ikke han havde været USA’s præsident, kunne han efter alt at dømme have været tiltalt sammen med Cohen.

Her er Cohens advokat tirsdag aften:

Mueller-undersøgelsen havde allerede fået tre Trump-rådgivere til at erklære sig skyldige i at lyve overfor FBI og i Rick Gates tilfælde at have konspireret imod USA. En mand fra Californien har erklæret sig skyldig i identitetstyveri, og en hollandsk advokat fra London har allerede afsonet en måned i fængsel og er siden blevet udvist for at lyve overfor myndighederne.

Men det er Paul Manafort og Michael Cohen, der af gode grunde har været i rampelyset, og som nu falder ind under Mueller-undersøgelsens seneste resultater.

Tys-tys aftalerne
Cohen spiller på nuværende tidspunkt ikke en rolle i delen af Mueller-undersøgelsen, der relaterer til Rusland.

Der er forlydender om, at specialanklageren har undersøgt Cohens forsøg på at at bygge et Trump Tower i Moskva. BuzzFeed har afdækket, hvordan Cohen arbejdede med Felix Sater, der har en tidligere kriminel forbindelse til den russiske mafia, om at få en aftale i stand og arrangere et møde med Putin under det republikanske primærvalg i 2016.

Men Mueller og vicejustitsminister Ros Rosenstein valgte at flytte Cohen-sagen til anklagemyndigheden i New York. Øjensynligt fordi lovbrudene ikke var relateret til mulig koordination imellem Rusland og Trump-kampagnen, og derfor ikke faldt under noget, som Mueller har autoritet til at undersøge.

Det gør det ikke nødvendigvis tingene bedre fra præsident Trumps personlige perspektiv. Cohen har tilstået, at han brød loven ved at lave ulovlige tys-tys afbetalinger under valgkampen. Og ikke bare var ”et eller flere medlemmer af Trump-kampagnen” en del af ulovlighederne. Det blev sat i gang efter en ordre givet personligt af den daværende præsidentkandidat ifølge Cohen. Præsidenten og hans støtter har indtil videre kunne gemme sig bare det vage begreb ”collusion”, og hvad det virkelig betyder, og det faktum, at Mueller endnu ikke har lavet en klar forbindelse imellem Trump selv og nogle ulovligheder. Potentielle ulovligheder for eksempel indgriben i undersøgelsen er desuden stadig et juridisk uopklaret spørgsmål, der ikke er blevet bestemt endegyldigt af Højesteret.

Der er en række politiske konsekvenser
Her er der tale om direkte involvering og konkrete brud på loven. Trump kunne desuden være skyldig i andre etiske brud ved ikke at rapportere gælden til Cohen på hans finansielle dokumenter til den amerikanske stat. Vil det føre til høringer i Kongressen, hvor Cohen nu er fri til at vidne om, præcis hvad han så af ulovligheder vedrørende hemmelige afbetalinger? Trækker interesseorganisationer på højrefløjen deres støtte?

Samtidig er det sket i direkte forbindelse med valgkampen, hvilket kun styrker kritikerne, der har argumenteret for, at Trumps valg ikke var legitimt. Det gør det også sværere for Republikanerne i Kongressen at ignorere, og det vanskeliggør deres politiske efterår, hvor de skal bekræfte en Højesteretsdommer, der har kontroversielle holdninger, om hvorvidt der kan rejses tiltale imod en siddende præsident, og hvorvidt denne overhovedet kan afhøres eller deltage i juridiske sager.

Det fjerner også fokus fra deres budskab om immigration frem imod midtvejsvalget, mens det spiller ind i hænderne på Demokraterne, der i stigende grad har brugt korruption og lovløshed i Washington som et budskab. Samtidigt styrker det Demokraternes muligheder for at argumentere for, at der er brug for et oppositionsparti, der kan holde præsidenten i skak.

Og det øger sandsynligheden for, at den iltre, impulsive præsident begår en politisk fejl, der gør ham tilfreds i en dag eller to, men til gengæld har større konsekvenser på lang sigt. Forsøger han at fyre Mueller eller Rosenstein? Kunne han finde på at benåde Paul Manafort? Husk på, at det var fyringen af den daværende FBI-direktør Jim Comey, der førte til nedsættelsen af Robert Mueller som specialanklager.

Fordi Cohens kriminelle sag er overstået, genstarter det også processen om de civile søgsmål, som Stormy Daniels og hendes medieliderlige advokat Michael Avenatti har kørende. Hvis dommeren i sagen tillader sagen at gå videre kan Avenatti kræve, at præsident Trump vidner under ed. Dette er ikke noget, Det Hvide Hus kan slippe udenom. En højesteretsdom imod Bill Clinton har allerede fastsat, at en siddende præsident, modsat i kriminelle sager, ikke har immunitet imod civile søgsmål.

I forhold til Mueller-undersøgelsen er der ikke bedre udsigter for Trump-lejren. Det åbner nu op for muligheden for, at anklagemyndigheden kan indkalde Cohen som vidne foran en Grand Jury, der af Kongressens Marie Apitz er blevet kaldt Muellers våben i Rusland-sagen. På grund af hans erkendelse af skyld kan Cohen ikke længere nægte at besvare på spørgsmål under sin såkaldte ’fifth amendment’-rettighed.

Mueller kunne også vælge at give ham fuld immunitet til derved at fortælle, hvad han ved om muligt aftalt spil, nu hvor han er blevet holdt kriminelt ansvarlig for sine andre handlinger. Cohen har ifølge hans advokat viden, der ville være interessant for Mueller. Både om ‘Trump Tower’-mødet og om Trumps viden om den russiske hacking:

Kongressen kunne gøre det samme. Det er nok ikke sidste gang, vi har hørt fra Cohen.

Manafort er skyldig
Præsidentens tidligere formand for kampagnen er nu også blevet dømt skyldig i skattesvig og diverse former for banksvindel. Paul Manafort blev fundet skyldig på 8 ud af 18 forhold i anklageskriftet, mens de ti andre blev erklæret ugyldige. Muellers kontor har nu en uge til at vurdere, om de vil genrejse tiltale.

Dommen giver ny legitimitet til Mueller-undersøgelsen. Den har været i kritikernes skudlinje over Manafort-sagen, der teknisk set ikke har noget at gøre med potentielt aftalt spil imellem Trump-kampagnen og Rusland.

Du ved, det er skidt, når højrefløjens mediers bedste spin er, at juryen ikke dømte Manafort skyldig i flertallet af forhold imod ham, og at alle kandidater bryder loven.

Manafort har ikke meget tid til at sunde sig. Om mindre end en måned skal han tilbage i retten. Denne gang ved en domstol i D.C., der ydermere skal undersøge hans potentielle brud på registreringsloven som udenlandsk lobbyist og vidneintimidering. Manafort kommer til at bruge resten af sit liv bag tremmer. Giver det ham ekstra motivation til at flippe og samarbejde med Mueller? Eller vurderer han, at hans chancer for en benådning er bedre? Måske har han grund til at frygte for sit liv, hvis han begynder at synge til specialanklageren. Manafort har en lang historie med skumle typer og russiske oligarker. Der er også muligheden, at han ganske enkelt ikke ved noget, som Mueller ikke ved i forvejen.

Den værste dag
For at træde et skridt tilbage, så tæller listen over medlemmer af Trump-kampagnen, der har en plet på straffeattesten nu: kampagneformanden, viceformanden og to udenrigspolitiske rådgivere.

George Papadopoulos virker ikke til at have været til meget nytte for Muellers kontor. Det seneste dokument til retten gav et indblik i, hvor ubehjælpsom Papadopoulos havde været. Ikke nok med, at han havde forhindret FBI i at foretage deres undersøgelse. Efterretningstjenesten anklager den tidligere Trump-rådgiver for at have været en af grundene til, at en af deres mistænkte slap væk fra dem.

Men Rick Gates har allerede været nyttig ved at vidne imod Paul Manafort. Modsat Manafort var med hele vejen til valgsejren i november og spillede en rolle i overdragelsen.

Vi har stadig ikke hørt fra Michael Flynn. Nyheden om, at parterne anmodede om at udskyde en høring om strafudmåling blev begravet i tirsdagens andre nyheder. Modsat Papadopoulos virker det altså til, at Flynn stadig samarbejder med Mueller, og at de regner med at bruge ham som vidne på et senere tidspunkt. Flynn kan være en central del af svarene på, hvorfor Trump-administrationen forsøgte at etablere en hemmelig kommunikationskanal til Rusland efter valget, om Trump-administrationen forsøgte at ændre deres Syrien-linje som en belønning til Rusland for at have hjulpet Trump under valgkampen og Trumps mulige forsøg på at gribe ind i undersøgelsen. Trump fyrede Flynn modvilligt og har siden virket yderst optaget af, hvad der kom til at ske med ham.

Der er ikke tale om en svær analyse. 21. august var ganske enkelt den værste dag hidtil for præsidenten set fra et juridisk perspektiv.

Søren Dal Rasmussen er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og MA i 'Elections and Campaign Management' fra Fordham University i New York. Han er medforfatter til bogen 'Krigen på Capitol hill' og har bidraget til bøgerne 'PræsidentPortrætter', 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'JFK100'. Bor til daglig i Washington D.C. og er tilknyttet Kongressen.com som politisk analytiker.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen