Mueller-undersøgelsen del 2: muligt aftalt spil mellem Rusland og Trump

Mueller-undersøgelsen har i rygende fart kortlagt Ruslands systematiske angreb på den amerikanske valgproces. Kongressen.com giver dig et overblik. Dette er anden del om muligt aftalt spil med Trump-kampagnen.

Washington D.C. – Var der koordinering imellem Trump-kampagnen og Rusland?

Det store politiske spørgsmål (og sandsynligvis det næste skridt i Mueller-undersøgelsen) handler om mulig koordinering og aftalt spil. Eller som det hedder sig i Rosensteins memo, der nedsatte Robert Mueller som specialanklager: ”naturen af alle forhold, der må være imellem personer forbundet med Trump-kampagnen og den russiske stat, og om der eksisterer nogen koordinering imellem Trump-kampagnen og Ruslands indsats.”

Alle ved, hvad præsident Trump påstår: NO COLLUSION!

Når det udelukkende kommer til Mueller-undersøgelsen, har han ret. Det er på trods af, at det bugner med hændelser, der kunne anses som forsøg på koordinering. Som vi skal se lige om lidt, er det tydeligt, at Trump-kampagnen som minimum var ivrige efter at få fingrene i politisk snavs på Hillary Clinton, som de vidste var en del af ”den russiske indsats i at få Trump valgt som præsident”. Det er også utvivlsomt for enhver, der fulgte med i præsidentkampagnen siden 2015, at Donald Trump ønskede et bedre forhold til Rusland og lovpriste Putin som leder i modstrid med den republikanske partilinje. Desuden talte kandidaten tit om de hackede e-mails til sine vælgerarrangementer. I et enkelt tilfælde, til et vælgermøde den 27. juli 2016 bad han åbenlyst Rusland om at få fingre i flere af Hillary Clintons e-mails.

Ifølge Mueller-undersøgelsens anklageskrift om den russiske hacking begyndte russerne på netop den dato for første gang at målrette deres angreb imod Clintons personlige kontor og hendes kampagnes domæne. Det kunne på samme måde blive set som et signal til Trumps allierede, om at de havde hans tilladelse til at samarbejde med Rusland.

Der er altså også rigeligt, der kan anses som åbenlys koordinering. Donald Trump udnyttede materiale fra stjålne dokumenter, der igennem valgkampen blev offentliggjort af Rusland under aliaset Guccifer 2.0, blandt andet gennem ”Organization 1” (denne organisation bliver ikke navngivet i anklageskriftet, men baseret på alt offentlig information er det WikiLeaks). Det var på trods af, at Trump-kampagnen fik klassificerede briefinger om Ruslands informations-krigsførsel, og at USA’s efterretningstjenester i den sidste del af valgkampen havde bekræftet angrebet offentligt.

Når nu alt dette er sagt: Præsidenten har ret i skrivende stund. Mueller har ikke påstået nogen form for aftalt spil, når det kommer til valget i 2016.

Der nok med tidligere ansatte, der er i juridiske problemer. Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn, den tidligere vicechef for kampagne Rick Gates og en udenrigspolitisk rådgiver George Papadopoulos har alle erklæret sig skyldige i at lyve overfor FBI. De samarbejder alle tre sammen med Mueller-undersøgelsen.

Den tidligere formand for præsidentkampagnen, Paul Manafort, venter på kendelse i retten vedrørende banksvindel og hvidvask af penge, mens han stadig har en retssag om ulovlig registrering som udenlandsk lobbyist og obstruktion af rettens gang i vente i september. Trumps personlige advokat Michael Cohen har allerede fået sit hjem og sit kontor ransaget som et led i en kriminel undersøgelse, der opstod gennem Muellers arbejde, og nu er blevet udsendt til en af de føderal anklagemyndigheder i New York City. Der skulle være tale om bank-, og skattesvindel og mulige lovbrud på de amerikanske kampagnefinansieringslove ved at afbetale tidligere elskerinder deriblandt pornostjernen Stormy Daniels. Cohen kan ifølge New York Times blive tiltalt inden slutningen af august.

Men det er værd at gentage, at ingen af disse ulovligheder er relateret til ”naturen af alle forhold, der må være imellem personer forbundet med Trump-kampagnen og den russiske stat, og om der eksisterer nogen koordinering imellem Trump-kampagnen og Ruslands indsats.”

Så hvad er det så, alle taler og spekulerer om, når der bliver slynget rundt med anklager og bombastiske ord som landsforræderi?

Inden du læser videre: Mueller-kontoret har ikke udtalt sig officielt, fordi det er imod justitsministeriets retningslinjer at bekræfte eller afkræfte igangværende undersøgelser. Kriterierne vi har valgt er derfor, at en bestemt forbindelse er blevet afdækket som en del af undersøgelsen af mindst tre forskellige medier eller vidner, der har udtalt sig offentligt. Og husk på, at der kan være nok så meget information og opførsel, der intuitivt burde være ulovligt, men det er ikke det samme som, at der er tale om et lovbrud, eller at Mueller i sidste ende rejser tiltale.

Hvad vil aftalt spil og koordinering egentlig sige?
Hvordan samarbejder en amerikaner egentligt med Rusland, hvis han/hun har haft i sinde at hjælpe Trump-kampagnen som ansat eller som uofficiel rådgiver?

Desværre er det spørgsmål ikke så ligetil at svare på. Amerikanske kampagner og allierede organisationer bruger ufattelige mængder penge og energi på at foretage oppositionsresearch på deres modkandidater. Noget af dette materiale kan endda blive indhentet med hjælp fra udlændinge, der kan blive ansat som konsulenter eller underleverandører for firmaer, der er specialiseret i ‘oppo’, som det kaldes.

Omvendt er det ulovligt for udlændinge at donere, bruge penge og bidrage finansielt eller med ting af værdi til en præsidentkampagne. Enhver anmodning fra en amerikaner, accept af hjælp eller assistance med valgaktiviteter fra udlændinge vil være ulovligt.

Når det kommer til Trump-kampagnens potentielle russiske affære er der yderligere to ting, der bør adskillige sig fra typisk politiske greb. For det første om, der er blevet fremskaffet materiale eller oplysninger af værdi for kampagnen på ulovlig vis. Og til dels om folk, der bad om det eller modtog det, var klar over måden, det var fremskaffet på.

For det andet, om de var klar over den russiske forbindelse. Ikke bare at det var russiske statsborgere, men om Trump-lejren vidste, at materialet var skabt eller skaffet som et led i Ruslands involvering i det amerikanske valg.

Det infamøse møde i Trump Tower
Der er tre spor, der i øjeblikket er offentligt kendte og indtil videre virker som de vigtigste.

Det første handler om mødet i Trump-Tower den 9. juni 2016, altså under valgkampen. Otte personer er til stede, deriblandt Donald Trump Jr., Paul Manafort og Jared Kushner, der alle spiller en større rolle i Trump-kampagnen. Den russiske advokat Natalie Veselnitskaya, der bliver set som en insider i Moskva. Og Rinat Akhmetshin, en russisk-amerikansk lobbyist, der tidligere var efterretningsagent under Sovjetunionen og har et hav af forbindelser til Putins inderste kreds. Begge har været involveret i at forsøget på at fjerne det såkaldte Magnitsky Act, loven der indeholder finansielle sanktioner imod en række russiske oligarker, der menes at have stået bag mordet på Sergei Magnitsky. Den 37-årige bogholder anklagede den russiske stat for at have svindlet hans klient Bill Browder for 230 millioner dollars og blev derefter arresteret. Han døde næsten et år senere.

Det første tegn på, at mødet har relevans for Mueller er allerede ude i offentligheden. I e-mailen til Donald Trump Jr., der foreslår mødet, gør Rob Goldstone det klart, at mødet handler om følsomme dokumenter, der er ”en del af Rusland og dens regerings støtte til Mr. Trump.”

Trump Jr.’s svar er efterhånden verdenskendt:

”… hvis det er, hvad du siger, det er, så elsker jeg det særligt senere over sommeren.”

Trump-siden har argumenteret for, at mødet kun handlede om adoptioner (Ruslands modsvar på Magnitsky-sanktionerne var at forbyde amerikanske adoptioner af russiske børn). Alle involverede har ligeledes tilkendegivet, at der ikke kom noget ud af mødet overfor diverse udvalg i Kongressen. Politisk set er dette en skandale. Kunne du forestille dig, hvis rådgivere for et dansk parti tog et møde med russiske personer for at få politisk snavs om deres modkandidat, som de vidste var en del af den russiske stats forsøg på at få deres eget parti valgt?

Der er en klar teori om aftalt spil, fordi det kan ses som Ruslands måde at sige, hvad de skulle have for deres skadelige politiske information. Fjern Magnitsky-sanktionerne, hvis I vinder valget. Seks dage efter frigiver Guccifer 2.0 de første stjålne dokumenter, der blandt andet indeholder et dokument med talepunkter om Clinton, der er markeret som fortroligt, og et andet dokument, der kunne stamme fra Clintons computer, mens hun var udenrigsminister. Var dette russernes første forsøg på at vise Trump-kampagnen, hvad de kunne fremskaffe?

Det er samtidig et møde, som mange iagttagere af Mueller-undersøgelsen ser som en personlig fare for præsident Trump. Den 6. juni, efter han er ved at få flere detaljer om mødet, ringer Donald Trump Jr. til et hemmeligt nummer. Han ringer igen til et hemmeligt nummer to timer efter mødet den 9. juni. Hvem er det opkald til? Kampagnechefen Corey Lewandowski har fortalt, at Donald Trump har en hemmeligt nummer. Er det realistisk at tro, at sønnen ikke orienterede sin far om de nye informationer? Og så er der timingen vedrørende, hvad der skete i valgkampen, mens mødet fandt sted.

Den 7. juni, dagen hvor ‘Trump Tower’-mødet blev aftalt, erklærede Trump, at han snart ville holde en vigtig tale, hvor han ville diskutere alle tingene, der havde fundet sted med Clinton. Talen fandt aldrig sted.

Trumps personlige advokat og fixer Michael Cohen har ligeledes påstået, at Trump kendte til mødet. Cohen er ikke ligefrem et pålideligt vidne, men hans villighed til at vidne om det betyder noget.

Kendte præsidenten til mødet? Godkendte han det? Hvis han gjorde, hvor meget vidste han? Blev han briefet om den russiske forbindelse? Gav han en ordre til at få fat i de inkriminerende dokumenter, russerne lovede? Og var det grunden til, at han annoncerede en tale om Clinton-snavs?

Det er alt sammen vigtigt, fordi det ville være et klart lovbrud fra alle involverede. Politisk snavs, for eksempel hackede e-mails, kunne blive set som en ting af værdi for en kampagne. Altså ville det være ulovligt at forsøge at fremskaffe dokumenterne fra en udlænding. Det er ligegyldigt, om det lykkedes. Et forsøg på et bankrøveri er stadig ulovligt. Mødet kan også blive brugt som bevismateriale, hvis Mueller har tænkt sig at tiltale nogen i Trump-kampagnen for en bredere kriminel konspiration imod USA.

I bedste fald er Donald Trump Jr. i store problemer. I værste fald er det præsidenten selv.

Måske har Trump-lejren ret i deres spin. Der kom ikke noget ud af mødet, og de fulgte ikke op på det, selvom viljen til at få information var stor, er der ikke nogen tvivl om, at de kunne have droppet det, da det russiske hack af DNC blev offentligt fire dage efter mødet.

Problemet er, at der er beviser for gentagne forsøg på at følge op på mødet fra den russiske side. Det forklarer heller ikke, hvorfor Trump Jr. løj flere forskellige gange om mødet efter New York Times’ afsløring. Eller hvorfor Donald Trump personligt fabrikerede en løgn over, hvad der var sket under mødet – en handling, der også er i Muellers interesse som et led i obstruktion-delen af undersøgelsen (som du kan læse mere om i del tre).

En ting er sikkert. Vi har ikke hørt det sidste til mødet i Trump Tower.

Den ydre kreds – Papadopoulos og Stone
Nummer to tilhører manden, hvis fordrukne samtale med en australsk diplomat startede FBI-undersøgelsen tilbage i 2016, og som nu samarbejder med Mueller: George Papadopoulos.

Papadopoulos står til at blive dømt i september. Specialanklageren fremlagde anbefalinger om hans strafudmåling i sidste uge, og det gav et indblik i, hvor ubehjælpsom Papadopoulos havde været. Ikke nok med, at han havde forhindret FBI i at foretage deres undersøgelse. Efterretningstjenesten anklager den tidligere Trump-rådgiver for at have været en af grundene til, at en af de hovedmistænkte slap væk fra FBI.

Papadopoulos befinder sig i midten af den russiske affære netop på grund af denne hovedmistænkte: Professor Joseph Mifsud. Mifsud var det første kendte led i mellem den russiske indflydelseskampagne og Trump-lejren. I april 2016 nævnte han, at Rusland havde snavs i form af tusindevis af e-mails overfor Papadopoulos.

Igennem valgkampen informerede Papadopoulos de øvre lag af Trump-kampagnen om muligheden for, at de betændte e-mails fandtes, og han forsøgte gentagne gange at sætte møder op imellem ansatte i Trump-kampagnen og Mufsuds russiske kontakter, blandt andet en russisk kvinde i familie med Putin og en person fra det russiske udenrigsministerium.

Mueller har anbefalet en fængselsstraf på seks måneder. Vi får se i september, hvad dommeren siger. Det er værd at bide mærke i, at Papadopoulos kun bliver kendt skyldig i at lyve overfor FBI. Det virker muligt, at Mueller kunne komme tilbage og tiltale ham som en del af en større kriminel konspiration. Uanset hvad er det allerede åbenlyst, at Ruslands indsats inkluderede at bruge den tidligere udenrigspolitiske rådgiver som indgang til Trump-kampagnen.

Og så er der Roger Stone. Du behøver ikke have set Netflix-dokumentaren ”Get Me Roger Stone” eller have set tatoveringen af Nixon på hans ryg for at vide, at den politiske konsulent er kendt som en af de mest kontroversielle af sin slags i den politiske verden. Siden 70’erne har Stones omdømme være forbundet med politisk beskidte trick. Som Donald Trumps uofficielle rådgiver igennem 2015 og 2016 er hans navn blevet ved at dukke op i forbindelse med russiske spor.

I dag er han forståeligt en af personerne i Muellers sigtekorn. Det ved vi ikke kun, fordi han selv har sagt, at han er forberedt på at blive anklaget af Mueller i et interview. Flere forskellige vidner har bekræftet, at de er blevet udspurgt af Muellers hold vedrørende Stone. Deriblandt en bordelmutter kendt som the Manhattan Madam. Muellers hold har spurgt til hans kontakt til WikiLeaks, et møde med en mand med russisk accent, der kaldte sig selv Henry Greenberg og tilbød Trump-kampagnen politisk snavs på Clinton for to millioner dollars og Stones personlige økonomi.

Stone har selv fortalt til Husets efterretningsudvalg, at han i valgkampen gennem en unavngiven mellemmand havde kontakt med WikiLeaks, organisationen der ifølge Mueller blev brugt af Rusland til at sprede hackede e-mails fra Demokraterne. John Podesta, Clinton-kampagnens formand, fik som bekendt sine e-mails hacket af russerne. De blev senere udgivet gennem WikiLeaks i oktober, 2016.

Tidligere i år blev han sagsøgt netop for at konspirere med Rusland og WikiLeaks om at offentliggøre stjålne e-mails fra det Demokratiske Parti af to demokratiske donorer og en tidligere medarbejder fra DNC. Dommeren afviste dog søgsmålet på grund af en teknikalitet.

Stone er blevet beskyldt for at kende til dele af det russiske hack, før det blev offentliggjort. Han påstod for eksempel, at han kommunikerede med Julian Assange tilbage i august 2016.

Den 21 august tweetede han: It will soon the Podesta’s time in the barrel. I samme tidsperiode kommunikerede han ligeledes med Guccifer 2.0, der var en del af den russiske cyber-operation. I private e-mails i september spurgte Stone en bekendt, radioværten Randy Credico, efter information, der kunne være skadende for Clinton. Og den 13. oktober udvekslede han ifølge The Atlantic private beskeder på Twitter med WikiLeaks.

Det vækker også opsigt, at Stone udførte aktiviteter gennem sine PACs, der på mange måder mindede om Ruslands. For eksempel at hyre ”valgobservatører”, der skulle intimidere afro-amerikanske vælgere. Stone byggede også en fortælling om, at Clinton kunne havde stjålet valget ved at foretage uvidenskabelige exit-polls. Det var på samme tid, som de russiske hackere penetrerede hjemmesider tilhørende lokale valgadministratorer i Georgia, Iowa og Florida. Der er ingen beviser for, at Rusland ændrede stemmetallene. Men var det et forsøg på efterlade bevismateriale, som Trump-kampagnen kunne bruge til at så tvivl om en Clinton-sejr, som stort set alle på dette tidspunkt var overbevist om ville ske?

Stone erklærer i dag sin uskyld, og at han ikke har samarbejdet med russerne. Måske får vi snart muligheden for at se den påstand testet i en retssal.

De mindre historier – lige nu

Og så er der de mindre spor, der stadig kan udvikle sig, efterhånden som undersøgelsen udvider sig.

Det drejer sig for eksempel om en nu afdød republikansk konsulent Peter W. Smith, der ledte efter de 33.000 slettede Clinton-e-mails. Smith havde samlet et hold, der skulle få fat i hackerne og finde e-mails fra Clintons tid som udenrigsminister. Holdet var i efteråret 2016 i besiddelse af en række e-mails fra russiske hackere ifølge et interview med WSJ, han gav 10 dage, før han tog sit eget liv. Undervejs nævnte Smith blandt andet Michael Flynn, Kellyanne Conway og Steve Bannons navne i et dokument. Smith foretog desuden en række mistænkelige banktransaktioner, som nu er i Muellers søgelys, fordi det kunne have være betaling for e-mails til russiske hackere. Kunne Smith være en person, som var et mellemled imellem Rusland og Trump-kampagnen, eller arbejdede han uden kampagnens viden?

Vi ved desuden, at nogle af de russiske falske historier blev reklameret gennem Facebook til bestemte vælgere i svingstater. Robert Mueller undersøger allerede kampagnens digitale operation og har interviewet medarbejdere fra Facebook og firmaet Cambridge Analytica. Hvis de har hjulpet med at definere målgrupper eller med geografisk målretning vil dette potentielt kunne retsforfølges.

Og så er der det hemmelige møde i Seychellerne kort før Trumps tiltrædelse mellem Trump-donoren Erik Prince (og uddannelsesminister Betsy DeVos’ bror) og russiske Kirill Dmitriev, som længe er blevet set som et forsøg på at etablere en hemmelig kommunikationskanal. Mødet skete få uger efter Jared Kushner og Michael Flynn havde forsøgt at sætte deres egen hemmelige kanal op til Rusland under et møde med daværende ambassadør Sergey Kislyak, og ifølge en anonymt brev, der blev sendt til Washington Post snakkede de tre mænd også om et fremtidigt møde imellem en Trump-repræsentant og en russisk kontakt et tredje land. Prince er også kendt for at have arrangeret det mindre kendte møde i Trump Tower, hvor Donald Trump Jr. mødtes med George Nader og en israelsk ekspert i manipulation på sociale medier, Joel Zamel, for at snakke om måder, de kunne hjælpe Trump vinde valget. Nader forklarede, at kronprinserne i Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater var ivrige efter at få Trump valgt ind. Nader samarbejder med Muellers kontor.

Mængden af information er svimlende. Jeg havde selv glemt en række af disse detaljer og har udeladt nogle af de mindre spor.

Der kan også være spor, vi slet ikke har hørt om endnu. Der er utvivlsomt nye afsløringer i vente om de kendte spor.

Potentielt om personer og forbindelser der endnu ikke har været fremme i offentligheden. Der er også spørgsmålet om, hvorvidt præsident Trump personligt kendte til nogen koordinering. Et er hans kampagne, hvis øverste ledere allerede vrider sig i det juridiske net. Men hans personlige eksponering er efter alt at dømme langt større, når det kommer til spørgsmålet om et cover-up, som vi skal se nærmere på i næste del.

Hvad nu?

Vi står tilbage med en række ubehagelige sandheder, om hvad der skete i 2016. Særligt Trump-kampagnens og dens allieredes åbenlyse forsøg på at samarbejde med Rusland – en nation, der blot fire år forinden var blevet kaldt USA’s geopolitiske fjende nummer et af deres nominerede til præsident. Siden har vi set en administration, der har kæmpet imod russiske sanktioner, belønnet Putin med et topmøde og efter sigende planlægger at omlægge USA’s Syrien-politik i en mere pro-russisk retning. Enhver objektiv analytiker må undre sig, om det er præsident Donald Trump, der betaler den russiske præsident tilbage for hjælpen under valget.

Det bør efterlade enhver, der er interesseret i USA med en mærkelig smag på tungen. Særligt at det er kommet så vidt. At den normale politiske proces har fejlet. At der ikke bliver taget de nødvendige forbehold i at kæmpe imod de igangværende russiske forsøg på at påvirke valgene i 2018 og 2020.

Hvis du sidder tilbage med en underlig fornemmelse af, at de ovenstående handlinger allerede burde have skabt et politisk ramaskrig, er du ikke alene.

Det Republikanske Parti har, særligt af valgpolitiske grunde, valgt ikke at forfølge disse spor. Så længe præsidenten er mere populær end dem selv blandt deres vælgere kommer ethvert forsøg på at skade ham med en politisk pris. Og negativ partiskhed gør det muligt at enten benægte eller sågar bifalde koordinering imellem Trump-kampagnen og Rusland. Det står klart, at det kræver et magtskifte i et af Kongressens kamre, før vi kan begynde at tale om politiske konsekvenser.

Der vil efter alt at dømme være politiske og juridiske konsekvenser, hvis Mueller offentliggør yderligere beviser, der gør det utvivlsomt, at der var aftalt spil. Ligesom med Watergate forsvarede Republikanerne Nixon i flere år. Lige indtil de ikke gjorde det længere. Det kan dog mildest talt kun beskrives som bekymrende, at det ikke er sket endnu.

Som tidligere CIA-direktør John Brennan skrev i New York Times forleden:

”Hr. Trumps påstande om, at der ikke var aftalt spil er, med et ord, pladder. Det eneste spørgsmål, der er tilbage, er hvorvidt den koordinering, der fandt sted kan dømmes som en kriminel konspiration, [og] hvorvidt obstruktion og indgriben for at feje ting ind under gulvtæppet fandt sted.”