Mueller-anklagerne øger presset på Det Hvide Hus

Anklagerne ændrer fokus fra Trump og hans inderste cirkel, og de tæt på umuliggør, at undersøgelsen kan stoppes. Og konflikten mellem Det Hvide Hus og Kongressen over sanktioner imod Rusland intensiveres.

Washington D.C. – Der er ingen tvivl om det længere. Den russiske stat udførte en årelang kampagne for at påvirke det amerikanske valg. Det er nemt at blive suget ind i de slibrige detaljer og spekulationer om Trump-kampagnens rolle og mulige kriminelle forbrydelser, men som fredagens monumentale anklager viste, så handler Mueller-undersøgelsen hovedsageligt om den russiske stats angreb på amerikansk demokrati.

De 13 russere og de tre organisationer ønskede at skabe kaos under præsidentvalget i 2016. Rusland havde også det klare mål at underminere Hillary Clintons kandidatur og hjælpe Trump og Bernie Sanders ifølge anklageskriftet.

Mueller-undersøgelsen kan ikke længere være en politisk heksejagt, som Det Hvide Hus har påstået gennem 2017. Politisk gør anklagerne det sværere at fyre Mueller eller vicejustitsministeren Rod Rosenstein. Ethvert forsøg på at underminere undersøgelsen vil nu også blive set som at ignorere det russiske angreb i 2016 og deres operation i det forestående midtvejsvalg, som højtstående efterretningschefer og udenrigsminister Rex Tillerson allerede har advaret om.

Det ligger yderligere pres på administrationen i forhold til at gennemføre de russiske sanktioner, som Kongressen tæt på enstemmigt vedtog sidste år, og som endnu ikke er blevet implementeret. Republikanerne i Kongressen står derudover med endnu et problem på hånden. Hvordan vil de sikre sig, at det amerikanske valg i 2018 bliver sikret imod fremmede magter?

Skyttegravene er sat, og anklagerne hamrer spændingerne mellem præsidenten og Kongressen fast på den politiske agendaen.

Hvad anklageskriftet siger. Og hvad det udelader
Anklageskriftet indeholder tiltaler om en sammensværgelse, der forsøgte at lamme amerikanske institutioner og styrelser, svindel med pengeoverførsler og identitetstyveri. Og den sparer ikke på ordene og betegner det som “informations-krigsførelse imod USA”.

Vi har nu fået kortlagt, hvor omfangsrig den russiske operation var. Russerne var særdeles aktive på sociale medier, arrangerede vælgermøder og gennem stjålne identiteter kommunikerede de med ansatte på Trump-kampagnen og politiske aktivister for at koordinere politiske aktiviteter. De målrettede budskaber til minoriteter og forsøgte at få dem til at blive hjemme eller stemme på et tredje parti. De kommunikerede med uvidende amerikanere. I et tilfælde bad de en person om at bygge et bur på ladet af en pick-up truck og en anden amerikaner om at klæde sig ud som Clinton i en fængselsuniform. De betalte senere disse amerikanere for deres indsats.

Ved alene at fokusere på den russiske operation kan Mueller meget vel have sikret sit kontor arbejdsro. Det kan også give den amerikanske befolkning en grund til ikke kun at betragte undersøgelsen som politisk og derved styrke troværdigheden. Det kan Muellers hold meget vel få brug for. Specialanklageren har uden tvivl mere information og nye tiltaler i tankerne. Hvis den næste runde af sigtelser rammer Det Hvide Hus kommer det til at kræve tiltro fra Kongressen og den amerkanske befolkning.

Det er derfor også værd at notere, hvad dokumentet ikke indeholder.

Anklageskriftet siger så godt som intet om Trump-kampagnens mulige samarbejde med russerne. De referencer du finder, bevæger sig udenom ansattes kendskab til den russiske operation og nævner ingen prominente navne. Der er for eksempel ingen opfølgning omkring George Papadopoulos og hans møde med en professor, der havde lovet ham materiale, der kunne skade Clinton.

Der er ingen referencer til det Demokratiske partis eller Clinton-kampagnens hackede email og potentielle lovbrud under det såkaldte Computer Fraud and Abuse Act. Der er ingen referencer til Cambridge Analyticas rolle i den digital markedsføring. Der er intet om det infamøse møde i Trump Tower mellem en håndful russere og Donald Trump Jr., Jared Kushner og Paul Manafort. Der er intet om hvidvask af penge. Og der er intet om et coverup omkring undersøgelsen i sig selv.

Hvad sker der nu?
Muellers hold har allerede skaffet resultater. Indtil videre har undersøgelsen resulteret i tiltaler imod 18 personer og tre organisationer. Tre personer har erklæret sig skyldige i en forbrydelse og samarbejder med den særlige anklagers kontor. Kampagnens tidligere formand, Paul Manafort, skal foran retten i år. Manaforts højre hånd og medlem af overdragelses-kommissionen Rick Gates er også tæt på at lave en aftale med specialanklageren ifølge CNN.

Vi ved, at størrelsen og hastigheden trumfer tidligere undersøgelser.

Anklageskriftet er samtidig en påmindelse om, at ingen ved, hvor bred Mueller-undersøgelsen er, og hvor den kan bevæge sig hen.

Mueller har langt mere materiale, end vi kan drømme om. Tag for eksempel en email fra russeren Voktororovna Kaverzina til et af sine familiemedlemmer:

”Vi havde en krise i dag på arbejdet. FBI afslørede vores aktiviteter (ikke en joke). Så jeg blev opslugt af at slette vores spor sammen med kollegaer.”

Og senere på dagen offentliggjorde han endnu en tilståelse fra Richard Pinero. En person, som ingen kendte til eller ved, hvordan passer ind i det store billede. Pinero kan meget vel være ubetydelig, men det er en indikation på, hvor meget Mueller og hans stab ved, som offentligheden endnu ikke kender til.

Og så viser fredagens handling, at Mueller og hans advokater holder deres hemmeligheder og deres hånd helt lukket. Ingen så tiltalerne komme. Kontoret holdt udenrigsrådgiveren George Papadopoulos’ tilståelse hemmelig i flere måneder. Mueller har formået at overraske D.C. hver eneste gang.

Det eneste sikre er, at FBI ikke er færdige endnu. Den næste udvikling kan komme i næste måned eller næste år. Hold dig klar, når den gør.