Missouri koger før primærvalget

En særdeles hidsig professor har fyldt det meste af optakten til delstatens Missouris primærvalg, der finder sted tirsdag aften. Hun hedder Melissa Click,og en viral video gjorde hende med et til de konservatives foretrukne hadeobjekt.

Af Mikkel Soelberg Christensen

MISSOURI: ”Hvem vil hjælpe mig med at få denne reporter ud? Jeg har brug for noget muskelkraft!” Klippet er blevet vist igen og igen på de amerikanske nyhedsstationer. Scenen er fra en demonstration på University of Missouri, og hovedpersonen er Melissa Click, en spinkel, ophidset 45-årig professor i kommunikation, der råber aggressivt af en journaliststuderende inden hun får ham eskorteret væk fra demonstrationen, der ellers foregik på universitetets offentligt tilgængelige campus. Det lyder måske ikke som noget ekstraordinært, men episoden er i Missouri blevet symbolet på den enorme splittelse mellem de liberale og konservative, som også udspiller sig i primærvalget.

Melissa Click er efterfølgende blevet kaldt alt fra ”en voldelig, løgnagtig hykler der repræsenterer alt hvad der er galt med venstrefløjen” til ”en kvinde med gode intentioner, der blev et offer i et politisk spil.” I de sidste fire måneder er hun løbet med det meste af mediernes opmærksomhed her i Missouri efter hun blev fanget på en video, hvor hun truede og skubbede to journalister på universitetets campus, og efterfølgende blev fyret efter et stort politisk pres. For de konservative, er hun billedet på den overbeskyttende liberale der kæmper en ”politisk korrekt” kamp, og derfor lader målet hellige sig midlet. De påpeger, at hun mente at demonstranterne skulle beskyttes i såkaldte ”safe spaces” hvor der var adgang forbudt for alle der ikke aktivt støttede op om demonstranterne, men samtidig truede hun selv journalisterne og blev efterfølgende taget i at lyve i flere skiftende forklaringer.

”Hun siger, hun beskyttede de studerende, men mod hvad? At demonstrere på den mest offentlige plads i byen, og så pludselig erklære at det er et ’safe space’ hvor ingen andre må komme ind, og så true journalister med vold? Det giver kun mening hvis man er liberal,” siger Dan Berlemann der er konservativ og tidligere studerende på universitetet. ”Man kan ikke have sådan en til at undervise unge mennesker. Hvordan kan jeg stole på hun vil være neutral i klasselokalet?”

For mange liberale, er Melissa Click omvendt nu blevet et offer for skruppelløse republikanske politikere der kører hadekampagner mod hende for at få flere vælgere. Kouchi Shirayanagi er masterstuderende på universitetet og han mener at en fyring var en alt for hård straf, men at mange har været optaget af hende fordi de har berøringsangst over for andre emner.

”Ved at fokusere på hende og ikke hvad der førte til demonstrationen, så slipper man for at snakke om racisme, eller skulle indrømme at det er et problem her.”

Missouri er en af de delstater der bedst afspejler resten af USA. Her er lidt af alt: Indbyggerne i den sydlige del af staten ligger kulturelt tæt op ad sydstaterne, mens man i den nordlige del ser sig som en del af midtvesten og identificerer sig med stater som Iowa, Illinois og Ohio. Der er både by og land. I St. Louis og Kansas City er der et storbyliv, mens resten af staten er præget af landbrug, små byer og meget konservative værdier. Og traditionelt set har staten været et pejlemærke for resten af det politiske USA. Mellem 1904 og 2004 var der kun en enkelt gang vinderen af Missouri ikke endte som præsident. Hvad der sker i Missouri, er som regel repræsentativt for resten af USA, og optakten til dette valg er ingen undtagelse. Fokus har været på den dybe splittelse mellem to lejre, bedst symboliseret ved debatten om Melissa Click.

Når indbyggerne i Missouri stemmer til primærvalget, er der ellers nok af udfordringer at tage hensyn til. Økonomien hænger i laser i store dele af staten, hvor mange frygter de aldrig slipper af med deres gæld. Der er for meget voldelig kriminalitet, specielt i storbyen St. Louis. Og så er der stadigvæk enorme problemer med institutionel racisme. Sidstnævnte udløste massive protester i flere omgange. Først i byen Ferguson i 2014, hvor voldsomme demonstrationer brød ud, da en hvid politibetjent skød en sort teenager og efterfølgende ikke blev sigtet. Mere end 10.000 gik på gaden, 25 butikker blev vandaliseret og 321 blev anholdt under demonstrationerne. Og frustrationer over racisme førte også til de demonstrationer på statens store offentlige universitet, University of Missouri i byen Columbia, hvor Melissa Click blev både berømt og berygtet.

Efter flere episoder hvor sorte studerende var blevet kaldt racistiske skældsord, startede en gruppe studerende en protest for at få universitetets præsident fyret. Gruppen der kaldte sig Concerned Student 1950 slog lejr på universitetets grund, og en af dens medlemmer gik i sultestrejke. Historien fik for alvor national opmærksomhed, da skolens amerikanske fodboldhold en uge senere meddelte at de også ville strejke indtil universitetspræsidenten gik af, og presset førte til at han til sidst sagde op. Men det var efterspillet der løb med opmærksomheden og gjorde Melissa Click kendt i hele USA.

Efter præsidenten havde meddelt at han trak sig, flokkedes journalister om lejren hvor de studerende havde demonstreret og boet. Men på trods af at de havde nået deres mål, ville demonstranterne ikke snakke med pressen. Faktisk ville de slet ikke have dem i nærheden, så demonstranter og sympatisører dannede en menneskering omkring teltlejren for at holde dem væk. Det lykkedes et par journalister at komme igennem, men de fik hurtigt Melissa Clicks vrede at føle. Først beordrede hun aggressivt at de skal forlade området, og da det ikke lykkedes slår hun ud efter den enes kamera og råbte på muskelkraft til at få dem væk. Hele episoden blev fanget på video og gik lynhurtigt viralt på sociale medier, og blev den også en central del af de traditionelle mediers dækning. I ugerne inden var der blevet rapporteret om lignende situationer for andre universiteter, hvor der blev demonstreret, men dem med andre meninger blev holdt udenfor, så reaktionerne var stærke. De fleste iagttagere var chokerede over hendes truende adfærd, og over at en professor i kommunikation virkeligt kunne tro, at hun kunne bandlyse pressen fra et offentligt område.

Melissa Click blev efterfølgende meldt til politiet. Hun blev aldrig dømt, men lavede en aftale med anklageren om at sigtelsen ville blive droppet hvis hun udførte 20 timers samfundstjeneste. Efter pres opsagde hun også en symbolsk tilknytning hun havde med universitets berømte journalistskole, men blev ved med at undervise i kommunikation, der hører til i en anden afdeling af universitetet. Det var dog langt fra populært, så samtlige republikanske medlemmer af Missouris kongres, underskrev et brev med krav om hendes fyring. Omvendt var der også massiv opbakning til Melissa Click i andre kredse. Mange mente hun havde handlet med de bedste intentioner og støtteerklæringer fra hele landet væltede ind. Mere end 100 professorer fra universitetet skrev under på at de bakkede hende op, og ikke synes hun havde gjort noget decideret forkert. Hun blev hyldet for at forsvare de studerende og de republikanske politikeres brev blev kritiseret som en politisering og en upassende indblanding i universitetets interne forhold. Lige lidt hjalp det dog, og den 25. februar blev Melissa Click officielt fyret under store protester fra hendes støtter.

Chris D. White analyserer politik på den konservative internetside the Daily Caller, og han vurderer at Melissa Click og hendes støtter i virkeligheden har meget til fælles med Donald Trumps sympatisører. De har brug for fjendebilleder og er bange for det anderledes, siger han.

”Trumps støtter er bange for dem der ser anderledes ud, kommer fra andre lande eller har en anden religion. Melissa Clicks støtter er bange for dem der har andre ideer om samfundet. De søger begge mod autoriteter der kan forsvare dem mod det ukendte.”

Og opbakningen til Trump ser ud til at være solid. Inden primærvalget i Missouri er der foretaget en enkelt meningsmåling i staten. Den viser en solid føring til Donald Trump med 36 procent af stemmerne foran Ted Cruz der står til at hente 29 procent. Hos demokraterne står Hillary Clinton til en sejr med 47 procent mod 40 procent til Bernie Sanders.

Mikkel Soelberg Christensen er PhD-studerende på University of Missouris School of Journalism i Columbia. Han er uddannet journalist fra Danmarks Media- og Journalisthøjskole og MA i political science fra University of Missouri. Har tidligere arbejdet for DR i Danmark og dækket amerikanske forhold for blandt andet Radio 24Syv, TV2 News, NPR og USA Today.