I dag udkommer USA-korrespondenten Jesper Steinmetz’ bog ‘Live Fra Amerika’. Kongressen.com bringer her et uddrag fra et af bogens kapitler her.
Af Jesper Steinmetz, USA-korrespondent, TV2
Det var ved valgmødet i den gamle nybyggerby, Sioux City i Iowa, jeg første gang mødte Donald Trump. Præsidentkandidaten. Som jeg tidligere har været inde på, betragtede de fleste ham dengang i 2015 som en farverig forbigående figur, men netop på grund af hans uortodokse stil og opførsel var han fra begyndelsen ”godt tv.” Det krævede derfor ikke meget overtalelse af redaktionen i Danmark at få sendetid til en reportage om dette sælsomme fænomen. Medieopbuddet var ikke stort ved de første Trump-valgmøder. CNN og Fox News kom som regel. Også de lokale tv-stationer var til stede, men sjældent internationale tv-kanaler. Så vi, der mødte op, havde gerne vælgerne og Donald Trump for os selv. Ved dette valgmøde i Iowa gjorde Trump igen grin med sine modstandere også i sit eget parti. Det pinte tydeligvis hans ego, at hjernekirurgen Ben Carson på det pågældende tidspunkt førte feltet over republikanske kandidater. ”Det er da selvfølgelig ingen katastrofe at være nummer to, men det er bare sjovere at være nummer et,” brølede Trump fra talerstolen og appellerede til, at de forsamlede republikanere alle sørgede for at stemme på ham, når selve udskillelsesløbet – de såkaldte primærvalg – gik i gang i januar 2016. Iowa var første stat, der skulle vælge deres kandidat hos både Republikanerne og Demokraterne. Dagen efter skulle der igen være tv-debat mellem de republikanske præsidentkandidater, og med den seneste måling, der viste Ben Carson i front, fik jeg møvet mig op imellem tilskuerne og frem på forreste række, hvor Trump efter talen skrev autografer og trykkede hænder med mange af de fremmødte, der viste deres begejstring iført røde Make America Great Again-kasketter. Da han stod cirka ud for mig, råbte jeg:
”Hvordan vil du slå Carson?” Trump hørte godt, at jeg råbte, men opfangede ikke selve spørgsmålet, så han kiggede op på mig: ”Hvad sagde du?” ”Hvordan vil du slå Carson i morgen?” Og så svarede han til den røde TV 2-mikrofon: ”I dag var en god dag. I morgen bliver en endnu bedre dag.” Lidt et goddag-mand-økseskaft-svar, men man må i mit job en gang imellem acceptere at være tilfreds med lidt: Min fotograf og jeg havde fået Trump i kassen og demonstreret, at dansk tv kunne få ord ud af en af præsidentkandidaterne, så glæden var stor – også hjemme på redaktionen – da indslaget kørte over skærmen. En pressefotograf fra nyhedsbureauet Associated Press stod stadig oppe på scenen sammen med de øvrige fotografer og fulgte Trumps parade langs fansene på forreste række, og han forevigede øjeblikket, da jeg råbte mit spørgsmål til den mand, der siden blev USA’s præsident. På billedet kan man se, at fråden står mig om munden, og min vildskab i øjnene afslører, hvor opsat jeg var på at få Trump i tale. Jeg presser nærmest en ung kvinde foran mig ned med min ene hånd for at få mikrofonen så tæt på ham som muligt med den anden. Kvinden var dog – sidst jeg tjekkede – stadig i live og ved godt mod og taknemmelig over min bissede facon, for på den måde kom hun tæt på sit idol. Den begrænsede medietilstedeværelse ved Trumps tidlige valgmøder forklarede, hvordan vi overhovedet kunne komme frem i første række. For på det tidspunkt havde han ingen nævneværdig pressekoordinering. De medier, der mødte op, kunne bevæge sig frit omkring. Der var ganske vist sikkerhedstjek med metaldetektor og gennemlysning af teknisk udstyr ligesom i en lufthavn, men det var hans egne folk, der stod for sikkerheden. Først senere fik han Secret Service-beskyttelse som Republikanernes formelle præsidentkandidat.
Jesper Steinmetz’ bog ‘Live Fra Amerika’ udkommer i dag på Politikens Forlag.
