Mindre fokus på national sikkerhed end tidligere

Da George W. Bush var præsident, dominerede krigen mod terror dagsordenen, men sådan har det ikke været under 2012-valgkampen.

Verden forandrede sig den 11. september 2001, da internationale terrorister dræbte knap 3.000 mennesker ved terrorangrebene i New York og Washington D.C. Den amerikanske præsident på det tidspunkt, George W. Bush, erklærede efterfølgende krig mod terror, hvilket prægede de resterende syv år af hans præsidentembede.
Angrebene rystede Amerika, som ikke havde oplevet angreb på hjemlig grund siden det japanske bombardement af Pearl Harbor den 7. december 1941. Af samme grund blev den nationale sikkerhed igen et tema, som fyldte meget i den politiske debat og i den amerikanske bevidsthed.

Godt 11 år efter krigen mod terror blev erklæret, er den nationale sikkerhed fortsat vigtig for såvel den amerikanske befolkning som for de amerikanske politikere. Alligevel har temaet ikke fyldt ret meget i den aktuelle præsidentvalgkamp. Det er der flere grunde til, forklarer CNN’s sikkerhedsanalytiker, Peter Bergen, der blandt andet har skrevet bogen ’Manhunt’ om amerikanernes jagt på Osama bin Laden og kampen mod international terrorisme:
”Indtil hændelsen i Benghazi, hvor den amerikanske ambassadør og tre andre amerikanere blev dræbt, fyldte det ikke ret meget i valgkampen. Efterfølgende har Republikanerne prøvet at gøre til et tema, men det synes jeg nu, at præsidenten håndterede ret effektivt i debatten mod Romney. Og det har da heller ikke været et hovedtema.”

Ikke så dominerende som tidligere
Selv om Mitt Romney og Republikanerne har forsøgt at angribe præsident Obamas udenrigspolitik, blandt andet set i lyset af drabet på den amerikanske ambassadør i Libyen for nylig, så har det i langt højere grad været økonomien og den høje amerikanske ledighed, der har været de dominerende temaer under valgkampen. Sådan vil det formentlig forblive, med mindre noget uventet sker, vurderer Peter Bergen:
”Selvfølgelig hvis der fandt et terrorangreb sted i morgen, ville det hele se anderledes ud. Det er et emne, som de fleste amerikanere er optagede af, men lige nu spiller det en relativ lille rolle.”

En anden grund til, at national sikkerhed og krigen mod terror har spillet så begrænset en rolle i denne valgkamp modsat de tidligere, hænger blandt andet sammen med, at det lykkedes amerikanske specialstyrker at dræbe Al-Qaida lederen Osama bin Laden ved en aktion i Pakistan i maj sidste år. Det var en triumf for Obama, som dermed kunne feje et kritikpunkt af bordet, som ellers ofte blive skudt Demokraterne i skoene, nemlig at de er svage i forhold til Republikanerne, hvad angår national sikkerhed. Men den angrebsflanke fik Obama lukket effektivt ned for med bin Ladens død, siger Peter Bergen:
”Demokraterne har fuldstændig frataget Republikanerne det område siden bin Ladens død. Målingerne omkring national sikkerhed viser også, at Obama fører med ti procent i forhold til Romney. Og siden maj sidste år har det været vanskeligt for Republikanerne at fortsætte kritikken af Obama på det her område.”

Begrænsede forskelle
En anden grund til, at spørgsmålet omkring national sikkerhed og krigen mod terror har fyldt så lidt i 2012-valgkampen, er ifølge Peter Bergen, fordi de reelle forskelle mellem de to kandidater er begrænsede på det område, hvorfor ingen af dem har brugt ret meget tid på at tale om det:
”Romney holdt en tale for nylig, hvor han i virkeligheden ikke sagde noget, der var særlig forskelligt fra det, Obama administrationen allerede gør. Han talte om, at Amerika trækker tropperne ud af Afghanistan i 2014, og at han ville konsultere sine generaler, men det var i den boldgade,” siger Peter Bergen og uddyber:
”Omkring Iran, så har Romney sagt, at han vil forøge sanktionerne, men jeg kan ærlig talt ikke komme i tanke om sanktioner, som ikke allerede er der. De nuværende sanktioner gør ondt på iranerne, men hvorvidt de vil virke, er et andet spørgsmål, og der er jeg mere skeptisk. Men Obama-administrationen har været ganske aggressive over for det iranske regime, så selv om Romney i øjeblikket siger ting, der vil få ham til at fremstå anderledes end Obama, så vil han ikke i krig med Iran. Men i det hele taget har han ikke været særlig konkret på hele det her område.”

Netop fordi de politiske forskelle mellem Barack Obama og Mitt Romney er begrænsede i spørgsmålene om national sikkerhed og krigen mod terror, er der heller ikke noget, der taler for en frontal kursændring på det område, hvis Mitt Romney ender med at vinde valget den 6. november, forudser Peter Bergen:
”Romney vil med stor sandsynlighed fortsætte Obamas linje, hvis han bliver præsident. Jeg har svært ved at se, at der skulle komme store forandringer.”