Miljøbeskyttelsesagentur lemper regulering af forurening og giftige kemikalier

USAs miljøbeskyttelsesagentur (EPA) har fået ny mand i front. En mand der mener, at der føres for meget kontrol med industrien—og derfor tidligere har sagsøgt EPA 14 gange. Det kan ses i agenturets administrative linje. Siden udnævnelsen af den nye administrator, Scott Pruitt, har EPA igangsat adskillige initiativer med henblik på at fjerne stærke miljøbeskyttelses-reguleringer.

Konsekvenserne af EPAs administrative linje er senest blevet tydeliggjort i kølvandet på orkanen Harvey, som forårsagede voldsomme ødelæggelser i staten Texas, der er hjemsted for mange af USAs olieraffinaderier og kemikalieanlæg. Flere af disse blev ramt af oversvømmelser, der både har ledt til eksplosioner og udledning af giftige kemikalier. Disse anlæg skulle have været dækket af vigtige opdateringer til EPAs risikostyringsprogram, der blev færdiggjort allerede i januar 2017. Opdateringerne,  kendt som ”the Chemical Disaster Rule”, skulle sørge for bedre forebyggelse og reducering af mulig skadevirkninger i tilfælde af ulykker og nødsituationer. Scott Pruitt har dog ulovligt forsinket implementeringen af den nye beskyttelsesforordning, ifølge miljøorganisationen Earthjustice.

Scott Pruitts beslutning om at forsinke, og muligvis revurdere, ”the Chemical Disaster Rule” er langt fra den eneste handling, der indikerer, at USA’s miljøbeskyttelsesagentur under Pruitts ledelse kommer til at betyde mindre regulering af forurenende industrier.

EPA har andre prioriteter

En af de mest opsigtsvækkende handlinger Scott Pruitt foretog efter kort tid på posten, var beslutningen om at droppe et forbud imod brugen af det giftige pesticid, Chlorpyrifos. Chlorpyrifos  menes bl.a. at kunne gøre skade på børns nervesystem. Til trods for at forskere, heriblandt EPAs egne, har påpeget pestidets skadelige indvirkning på børns udvikling—hvilket ledte til at EPA i 2015 vedtog en ”nultolerance” politik overfor brugen af kemikaliet i forbindelse med madafgrøder—har EPAs nyudnævnte administrator, Scott Pruitt, altså valgt at tilbagerulle forbuddet. Pesticidet bliver brugt i landbruget (mm.) og bliver dermed sprøjtet på både madafgrøder, drikkevand og frit ud i luften. Pruitts handling har derfor også mødt store protester fra både miljøorganisationer, det Amerikanske Akademi for pædiatri og flere amerikanske stater.

Allerede i maj så man de negative effekter af pesticidet, da en gruppe landarbejder blev syge efter at være blevet udsat for kemikaliet, som var blevet brugt til at sprøjte en nærliggende frugtplantage. Denne hændelse skete kort efter udgivelsen af en ny rapport hvori to af FN’s særlige menneskerettigheds-rapportører understreger, at pesticider har katastrofale indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed. De fremhæver i rapporten, at pesticid-forgiftning på verdensplan er årsag til omkring 200.000 akutte dødsfald om året. Rapporten afviser desuden, at pesticider er nødvendige for at brødføde verdens befolkning. Det Amerikanske Akademi for Pædiatri har også sendt Scott Pruitt et brev, hvori de udtrykker deres bekymring over Pruitts beslutning og understreger de alvorlige indvirkninger giftstoffet har på børns helbred og udvikling. Ingen af delene har dog fået Scott Pruitt til at ændre mening.

Kul stadig på dagsordenen

Et af Trumps store løfter under valgkampen var at bringe jobs tilbage i kulindustrien. Hvor lande som Indien og Kina proklamerer, at de vil lukke ned for kulkraftværker og eskalerer sol- og vindenergi projekter, har Trump valgt at holde fast i den energipolitiske linje, han lagde op til under valgkampen. Som en af sine første handlinger valgte Trump derfor at fjerne en nyligt indført miljøbeskyttelse-forordning, the ”Stream Protection Rule”, der skulle sikre vandafløb imod giftig affald fra kulminedrift. I følge amerikanske miljøorganisationer, risikerer folk der bor tæt ved kulminedrift-områder dermed at blive udsat for kritiske helbredsproblemer og at skulle importere rent drikkevand, pga. giftstoffer i de lokale vandløb og grundvand. Et stort uafhængigt studie der skulle afklare de sundhedsmæssige konsekvenser af kulminedrift, er også blevet stoppet.

EPA har derudover netop meddelt, at agenturet—på opfordring fra industrien ifølge miljøorganisationer—vil genoverveje en nyligt indført føderal regulering af kulaske. (Kulaske er affald udledt fra kulfyrende kraftværker). Den manglende regulering vil få alvorlige konsekvenser, understreger Earthjustice, da kulaske er fyldt med giftige stoffer, som er blevet forbundet med både udvikling af kræft, hjerte sygdomme og varige hjerneskader hos børn.

“The fox guarding the hen house”

USAs miljøbeskyttelsesagentur har som mission at beskytte USAs miljø og menneskers sundhed, bl.a. gennem udformning og opretholdelse af forordninger der skal sikre mindre forurening fra industrier såsom kul, olie og gas. Det var netop dette, miljøforurening, der i 1970 fik Nixon til at etablere agenturet, som reaktion på en stigende bekymring blandt amerikanerne for de helbredsmæssige konsekvenser af olieudslip, pesticider, giftigt affald, smog mm. Til trods for at der har været skiftende amerikanske regeringer siden 1970, hvor et stort antal af de nuværende forordninger blev udformet, og at der tidligere har været aggressive forsøg på at mindske EPAs kontrol med industrien (især Reagan og senest Bush), er det vi ser under Trump-administrationen stadig opsigtsvækkende—og i strid med EPAs mission. Selv de mest fundamentale forordninger der skal beskytte imod luftforurening og sikre rent drikkevand, er i fare for at blive fjernet.

USAs miljøbeskyttelsesagentur ledes nu af en person som tidligere har sagsøgt EPA 14 gange for at indføre for meget regulering (og som i øvrigt benægter klimaforandringerne). Ud over Scott Pruitt, har flere af personerne på ledende poster i EPA stærke bånd til de industrier, EPA er sat i verden for at kontrollere. Fx kommer Nancy Beck, der er sat til at lede Kontoret for kemikaliesikkerhed og forureningsbekæmpelse, fra en position i kemikalieindustriens brancheforening. ”The fox guarding the hen house” (“Ræven der beskytter hønehuset”), mener Earthjustice derfor er en passende beskrivelse for EPAs arbejde under Trump.

Earthjustice har sammen med andre amerikanske miljø- og interesseorganisationer igangsat adskillige juridiske tiltag for at bestride flere af Trumps og EPAs handlinger. Derudover har seks amerikanske stater også valgt at sagsøge EPA for ikke forbyde brugen af pesticidet Chlorpyrifos.