Militæret kan blive USA’s føderale klimahåb under Trump

Den nye Trump-regering har ikke udsendt mange positive signaler, når det kommer til en føderal klimapolitik i de kommende fire år – faktisk lige det modsatte. I stedet er budskabet, at mange af præsident Obamas initiativer vil blive rullet tilbage. Derfor er man nu i en situation, hvor Pentagon kan gå hen og blive det bedste håb for USA’s klimapolitik.

Skrevet af udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrich og klimaanalytiker Tue Sander Hansen

Præsident Obama kæmpede i flere år for at placere USA på en politisk kurs, hvor man tog større medansvar for at modvirke global opvarmning, og foretage reformer og underskrive internationale aftaler på området. Kulminationen på hans indsats kom i Paris 2015, hvor USA gik med i den store internationale klimaaftale COP21. USA’s deltagelse i klimaaftalen og Obamas føderale klimatiltag virker allerede inden de nåede at komme i gang for alvor som et levn fra fortiden.

Den nye præsident og flere af hans ministre har udtrykt skepsis i forhold til hvor meget mennesket har skyld i den globale opvarmning. Under valgkampen blev et gammelt tweet jo ligefrem hevet frem, hvor Trump mente at global opvarmning var en kinesisk konspiration for at hæmme amerikansk industri. Derfor er rigtig mange meget frygtsomme i forhold til hvad den nye regering i Washington D.C. vil gøre på klimaområdet.

Således er man nu endt i en situation, hvor Pentagon, måske paradoksalt nok for mange, kan være det grønneste håb for en føderal klimapolitik under Donald Trump. Håbet finder man i at James Mattis, Trumps nye forsvarsminister, anser klimaforandringer for en af de største sikkerhedspolitiske udfordringer for USA, og at man bør ændre adfærd for at modvirke forandringerne. Samtidig arbejder Pentagon på flere projekter for at få militæret væk fra fossile brændstoffer og over mod vedvarende energikilder.

Trump sætter selskaber højest

Hvis man kan tale om klimapolitik under Trump, må den siges at ligge milevidt fra den Obama førte. For mens Obama forsøgte at reformere energisektoren i USA og flytte landet mod en langt mere udbredt brug af vedvarende energi, har Trumps fokus fra første dag været at tilgodese fossile brændsler.

Et af de præsidentielle dekreter, som Trump allerede har underskrevet, giver grønt lys til store olierørledningsprojekter, som Obama ellers havde lagt på is. De personer, som Trump har udpeget til topposterne i EPA og i energiministeriet, har desuden ikke just klimaforkæmpere skrevet henover deres CV. Snarere tvært imod. De har tidligere sat spørgsmålstegn ved klimaforandringer, menneskets rolle i klimaforandringer og hvorvidt CO₂ overhovedet kan få noget af skylden for klimaforandringer.

Trumps udpegelser og hans opbakning til de langstrakte rørledninger er et tydeligt vink med en vognstang om, at den nye præsident afgjort har tænkt sig at gøre op med den klimapolitiske linje, som Obama lagde for dagen. Der vil ikke blive ført en føderal kamp mod klimaforandringerne, for denne kamp må absolut ikke stå i vejen for amerikanske virksomheders muligheder for vækst.

Militæret givet grønt lys til olierørledning

Da Obama i december 2016 satte en stopper for olierørledningen Dakota Access Pipeline, må Trump være blevet en smule mere rødlig i ansigtet end normalt. For det var ganske givet allerede dengang, at Trump efter at have sat sig i præsidentsædet ville ændre Obamas beslutning. Det skete ganske som forventet. Med et præsidentielt dekret gjorde Trump det muligt at fortsætte anlæggelsen af rørledningen.

Tilbage i december havde Obama henlagt projektet med begrundelsen om, at militærets ingeniører ikke havde undersøgt konsekvenserne ved røreledningen grundigt nok. På den måde blev projektet blokeret. Trump gav meget hurtigt efter at være blevet svoret ind ordre til, at ingeniørerne skulle skynde sig at komme med sin vurdering af rørledningen. Svaret fra militæret kom for få dage siden, og ikke overraskende var svaret, at rørledningsprojektet nu kan blive ført ud i livet.

I denne sag har det amerikanske militær givet sin opbakning til Trumps ønske om at fortsætte med fossile brændsler i stedet for at fortsætte udbygningen af vedvarende energi, som Obama stod for. Og det er faktisk en smule paradoksalt. For militæret lader faktisk til at være det sidste håb for at det føderale USA ikke fuldstændigt ’glemmer’ kampen mod klimaforandringer. Og ikke fuldstændigt ’glemmer’ at tænke vedvarende energi ind i en energisammensætning, som under Trump i høj grad vil blive præget af fossile brændsler.

Mattis og klimaforandringerne

Nu skal vi lige fra start af slå fast, at det ikke primært er af hensyn til isbjørnene, at James Mattis ønsker at militæret skal bevæge sig væk fra fossile brændstoffer. En artikel fra Politico i december understreger man, at den pensionerede generals erfaringer som chef for 1. Marine Division under invasionen af Irak er en del af forklaringen. Her løb divisionen hurtigt tør for brændstof og måtte vente på at sårbare konvojer af brændstof bevægede sig op gennem Irak for at indhente de forreste enheder. Da han efterfølgende blev chef for Marine Corps Combat Development Command, gav han en udfordring til sine forskere: ”Få os gjort fri af fossile brændstoffers jerngreb!” Så det er altså delvist ud fra en erkendelse om at fossile brændstoffer hæmmer militærets kampevne, at Mattis ønsker at støtte arbejdet for alternative energikilder.

Men der er også en erkendelse blandt militære ledere, herunder Mattis af at klimaforandringer vil medføre sikkerhedspolitiske udfordringer i fremtiden, og derfor bør man handle. Klimaforandringer vil føre til oversvømmelser i dele af verden og lede til folkevandringer af folk som ikke længere har noget sted at bo. Samtidig vil andre dele af verden opleve en akut mangel på vand, og derfor anslås det at konflikter vil opstå med vand som omdrejningspunkt.
Derfor anser man klimaforandringer for at være en højaktuel udfordring, som USA er nødt til at være del af arbejdet med. Mattis var en del af den øverste militære ledelse, da militæret lavede disse analyser, og derfor står han ud blandt Trumps ministre som en som erkender udfordringerne og virkeligheden af klimaforandringer.

Pentagons grønne projekter

Militæret som helhed har da også taget udfordringen op, og har indledt en række projekter for at få vedvarende energikilder til at spille en mere central rolle i Pentagons operationer. Faktisk har man fra Pentagons side lovet af i 2025 vil 25 procent af energiforbruget blive vedvarende energikilder.

Marinekorpset har et center med navnet ”Marine Corps Expeditionary Energy Office”, som har til formål at udvikle systemer og alternativer til energi, som kan øge korpsets effektivitet i fremtiden. Et eksempel på arbejdet er arbejdet med at bruge solceller til at drive mange af de systemer, som ellers ville bruge fossile brændstoffer til at køre – en oplagt tanke taget i betragtning af hvor man ofte opererer. Den amerikanske hær har lignende projekter.

Den amerikanske flåde har indledt projektet ”Great Green Fleet”, hvor man har taget en hangarskibsgruppe som på forsøgsbasis skal operere i højere grad på vedvarende energikilder. Hangarskibene drives af atomkraft, mens støtteskibene på forsøgsbasis anvender biobrændsel lavet af bl.a. fedt fra madlavning. Princippet er at den brændsel man bruger må ikke kræve ændringer af materiellet, og være økonomisk på linje med eksisterende brændsel.

Der arbejdes altså af taktiske hensyn intenst i Pentagon på at få militæret drevet væk fra fossile brændstoffer, samtidig med at der er en strategisk erkendelse af betydningen af klimaforandringer. Derfor kan Pentagon meget vel gå hen og blive det bedste håb for en føderal klimapolitik under Donald Trump.