Midtvejsvalgkampen ramt af ebola-frygt

Med to uger til midtvejsvalget, er ebola nu blevet et tema, som fylder stadig i både medier og politiske debatter. Præsident Obama gør hvad han kan for at krisestyre situationen, samtidig med at alverdens angreb og påstande flyver om ørerne på ham og hans demokratiske partifæller

Det er ikke hver dag, at en amerikansk præsident rydder sin kalender en hel dag for at gå ind og krisestyre en sag. Og når han gør det, så er det noget, der bliver lagt mærke til. Og det vakte da også en hel del opsigt, da præsident Obama den anden dag ryddede kalenderen en hel dag for at håndtere den varmeste politiske kartoffel i amerikansk politik netop nu – ebola.
Frygten for sygdommen, som to amerikanske sygeplejersker er smittet med, er stigende i det amerikanske samfund, og som så ofte før, forsømmer politiske lykkeriddere ikke chancen for at politisere på problemstillingen. Samtidig er luften tyk af diverse beskyldninger imod præsident Obama. Det hele er hans skyld, han ønskede at ebola kom til USA, han gør ikke nok for at bekæmpe sygdommen, han burde lukke al indrejse fra Vestafrika og så videre. Listen med eksempler er lang og bliver længere for hver dag, der går.

Obama selv gør det eneste, han reelt kan gøre, nemlig tage styring på situationen og gøre alt hvad han kan for at signalere handlekraft og lederskab. Af flere grunde. Dels fordi det vil blive et kolossalt problem både for ham selv og hans demokratiske partifæller, hvis ikke han gjorde det. For det ville bære yderligere til billedet af en præsident, der sidder med hænderne i skødet, når verden står i flammer. Og dels fordi sagen kan blive et problem i de enkelte delstaters midtvejsvalgkampe, set ud fra et demokratisk perspektiv.

For nej, Obama hverken kan eller skal ud og forsvare sig mod vanvittige påstande som, at han rent faktisk ønskede at ebola kom til USA. Går han først ind i den slags nærmest surrealistiske diskussioner, knækker filmen for alvor. Men han er nødt til at gøre alt, hvad der står i hans magt for at sende stærke politiske signaler, i håb om, at sagen ikke vokser yderligere i de kommende dage. Derfor rydder han sin kalender en hel dag for selv at lede krisestyringen.

Vinduet står åbent
Den store ubekendte lige nu er, i hvor høj grad ebola-frygten vil påvirke midtvejsvalgkampen de kommende to uger frem mod valgdagen. I øjeblikket er de amerikanske medier plastret til med ebola-historier, så uanset, hvor meget Obama håber det, så forsvinder historien ikke lige med det samme. Især ikke fordi der er flere politikere, der lige nu ser en fordel i at holde ‘vinduet åbent’, så at sige, så de kan fortsætte med at kritisere præsidenten og selv signalere handlekraft og ledelse ved at optræde i medierne med diverse løsningsforslag. Det har der især været eksempler på i Texas, hvor de 36 medlemmer af Repræsentanternes Hus, nøjagtig som i alle andre delstater, er på valg den 4. november. Flere af de republikanske kongresmedlemmer, blandt andet Pete Session, har flittigt optrådt i diverse medier, både lokalt og nationalt, med sin vurdering af situationen, tilsat kritik af Obama og forslag til løsninger. Hvorvidt det har nogen reel effekt, må vi af gode grunde vente et par uger med at se.

Sikkert er det dog, at den amerikanske midtvejsvalgkamp for alvor er blevet ramt af ebola, ligesom det er helt sikkert, at det for alvor er en sag, der fremkalder dybe panderynker hos både præsidenten og hans partifæller. For det er en præsident i defensiven, der lige nu skal sørge for, at ebola-frygten ikke eksploderer mellem hænderne på ham og hans partifæller. Og et demokratisk parti, der med to uger til valgdagen har udsigt til at miste flertallet i Senatet og forblive den lille i Repræsentanternes Hus.

Alt imens fortsætter angrebene på præsident Obama. For den gamle Karl Rove-regel om, at hvis man bare kyler nok mudder, bliver noget af det hængende, stortrives fortsat i bedste velgående i USA. Og hvis frygten for ebola kan bruges politisk, ja, så bliver den det. Sympatisk? Nej. Effektivt? Noget kunne tyde på det. I hvert fald er ebola nu nået helt til præsidentens skrivebord. Og dermed Obamas ansvar at håndtere. Dels for at sørge for, at sygdommen ikke spreder sig. Men i lige så høj grad sørge for, at der bliver sendt de rigtige politiske signaler i en situation, hvor både præsidenten og hans parti har ryggen mod muren og har kurs mod nederlag, når amerikanerne om to uger går til stemmeboksene.