Michael Rogers – den nye mand på øretævernes holdeplads

I det seneste år har den amerikanske efterretningstjeneste NSA været mål for massiv kritik pga. tjenestens massive overvågningsprogrammer. NSA har nu fået ny chef, efter at general Keith Alexander gik på pension i slutningen af marts. Der venter noget af en opgave for den nye chef, admiral Michael S. Rogers

”Kunne du tænke dig at stå i spidsen for en stor organisation med god styr på både ansatte og eventuelle konkurrenter. Organisationen nyder stor prestige blandt internationale kolleger, men har et image problem i den civile verden. Du skal være god til at arbejde under pres, da organisationens formål er at sikre USA mod terrorisme, og du skal være god til at håndtere kritik.”
Sådan kunne jobopslaget have lydt, da NSA skulle finde en ny chef. Siden 2005 har chefen heddet general Keith Alexander. Ved udgangen af marts gik han på pension, og stillingen som chef for den stormombruste efterretningstjeneste NSA blev dermed ledig.

Udfordringerne hober sig op
Den 3.april overtog den 55-årige admiral Michael S. Rogers, stillingen som chef for NSA. Udover at overtage posten som chef for NSA, overtog admiral Rogers også posten som chef for US Cyber Command og Central Security Service.
Ved ceremonien for chefskiftet udtalte admiral Rogers, med hvad man må antage er en vis form for underdrivelse at: ”I love challenges”.

Det er da heller ikke udfordringer, som mangler.

NSA har haft hovedrollen i de utallige afsløringer, som Edward Snowden har stået bag i det seneste års tid. Det har bl.a. ført til massiv kritik, både politisk i USA, kritik fra europæiske allierede og problemer i forhold til konkurrenterne Kina og Rusland.
Dette stormvejr skal Rogers finde en vej ud af. Han anerkendte da også i sin første tale som NSA-chef, at der var et tillidsproblem. Dette skulle overkommes gennem debat om grænserne for overvågning og mere åbenhed om, hvad man gerne vil med efterretningsarbejdet, og hvorfor man gør som man gør.

Men udfordringerne forbundet med det massive offentlige pres er ikke det eneste, Rogers står overfor.
Man står også overfor truslen fra andre nationer i cyberspace, samt potentialet for terrorangreb mod amerikansk infrastruktur, statsadministration eller finansverden via cyberspace. Som chef for NSA, US Cyber Command og Central Security Service er det Rogers opgave at sikre USA mod sådanne trusler.

Flere cyberenheder til forsvaret
Som del af de høringer som Rogers skulle igennem for at blive bekræftet som chef for de tre efterretningstjenester, skulle Rogers svare på spørgsmål om mange forskellige emner. Selvfølgelig var Snowdens afsløringer en del af høringen, men en større del af høringen fokuserede faktisk på hvor stor truslen i cyberspace er, og hvordan man ville imødegå denne trussel.
For at berette om den stigende betydning af truslen i cyberspace berettede Rogers om computer malware, som man har set i Ukraine i den seneste tid. Han ville selvfølgelig ikke be- eller afkræfte om denne malware kom fra Rusland, men han nævnte, at man havde set lignende hændelser i Syrien og Georgien. Lande hvor Rusland har været overordentlig aktivt i de senere år.
For at imødegå denne trussel i cyberspace, lagde Rogers i sit skriftlige svar til Senatets spørgsmål, op til, at hver af de amerikanske Combatant Commands skal have deres egne cyberenheder som supplement til deres land-, sø- og luftstyrker.
Det amerikanske forsvar har så global tilstedeværelse, at man har delt verden op i forskellige zoner, de såkaldte Combatant Commands. Disse regionale hovedkvarterer skal altså ifølge Rogers have deres egne cyberenheder, ikke kun for at kunne forsvare sig, men også udkæmpe krig i cyberspace.

Baggrund i elektronisk krigsførelse
Oprindeligt er Rogers fra Chicago, og uddannet fra Auburn University, hvor han tog en reserveofficersuddannelse ved siden af sine studier.
Rogers blev udnævnt til officer i 1981, og 5 år senere fokuseredes hans karriere på elektronisk krigsførelse, og han blev uddannet i kryptologi.

Hans karriere har siden ført ham til aktive enheder, såsom USS John F. Kennedy hangarskibsgruppen, men også til diverse hovedkvarterer i Spanien og ved hovedkvarteret for den amerikanske atlanterhavsflåde.
I 2007 kom Rogers op i de øverste grader af det militære hierarki, og siden har han været efterretningschef for den amerikanske forsvarsstab, the Joint Chiefs of Staff samt ved den amerikanske Pacific Command.
Fra 2007 har flere i den amerikanske efterretningsverden, ifølge amerikanske medier, holdt øje med Rogers og udset ham som en potentiel efterfølger til general Keith Alexander.

Admiral Rogers kommer til NSA fra en post som chef for den amerikanske flådes Cyber Command.
Ud over sine militære poster har Rogers også haft en stilling ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) samt ved Harvard. Han har altså formået at kombinere sin militære karriere med erfaringer fra det civile.
Om det lykkes Rogers, med hans ideelle baggrund til den nuværende stilling, at få tilliden til NSA tilbage samtidig med at han udvikler USA’s kapaciteter i cyberspace må tiden vise. Det skal nok blive spændende.