Mens vi venter på Onkel Joe

Rygterne om Joe Bidens mulige præsidentkandidatur tager til i styrke. Og gisningerne om, hvorvidt vicepræsidenten udfordrer Hillary Clinton er mange. Det er imidlertid lettere at finde argumenter for, at han står over end det modsatte

Amerikanerne har nærmest aldrig holdt mere af Joe Biden end de gør i øjeblikket. Da han for nylig tog nationen med storm hos Stephen Colbert i The Late Show, var der utvivlsomt mange rundt om i den demokratiske del af befolkningen, der tænkte: ´Bare han dog ville stille op.´ Biden selv forholdt sig imidlertid tavs, hvad angik det emne. Dog lod han forstå, nøjagtig som havde gjort det før, og som han har gjort det efterfølgende, at han endnu ikke havde truffet sin beslutning.
Den situation har fortsat ikke ændret sig. I hvert fald har Biden endnu ikke meldt ud, om han går efter at stryge ´vice´ fra sin titel, så han fra den 20. januar 2017 kan kalde sig præsident Joe Biden.
Rygterne om et muligt Biden-kandidatur er imidlertid taget voldsomt til i styrke de seneste dage, og det er forventningen, at Biden snart løfter sløret for, hvordan hans fremtidsplaner ser ud. Siden mandag har adskillige amerikanske medier kunne rapportere, at Bidens beslutning ville blive offentliggjort inden for de kommende 48 timer. Såfremt det er rigtigt, kan vi se frem til at høre fra Biden i løbet af i dag. Men inden den gule tusch findes frem og vi alle sammen gør klar til ´breaking´, så er det værd at huske på, at det langt fra er første gang, at der er blevet opstillet en såkaldt deadline for Bidens beslutning, uden den af den grund har gjort os klogere på vicepræsidentens præsidentplaner. Tiden arbejder imidlertid imod Biden, og det er ved at være sidste udkald, såfremt hans planer er at være en del af ræset.

Spørgsmålet er så, om han vil det eller ej. Der findes argumenter for begge dele, om end det er noget lettere at finde dem imod end for. Men tager man Biden-ja-hatten på for en stund, så er han mange af de ting, Hillary Clinton ikke er. Han er folkelig, autentisk og amerikanerne elsker ham. Eller i hvert fald den del af befolkningen, der stemmer demokratisk. Samtidig nyder han, nøjagtig som Hillary, stor respekt for sine politiske bedrifter, han er en dygtig udenrigspolitiker og de færreste kan være uenige i, at han ville være i stand til at forvalte præsidentembedet, hvis han skulle ende med at blive Obamas efterfølger. Så langt, så godt.

Hvorfor er Biden 2016-kandidaturet så alligevel ikke et straffespark uden målmand for den 72-årige VP? Det er der flere grunde til. Først og fremmest er det svært at se, hvilket platform, Biden skal operere ud fra. Hillary Clinton har sat sig solidt på den moderate base, hun har fremgang i målingerne og hun skovler fundraising midler ind dagligt. På venstrefløjen har Bernie Sanders fået opbygget sit eget lille grevskab, der fylder gymnastiksale og henrykker græsrødderne. Ikke at det vil være helt umuligt for Biden at tilkæmpe sig noget plads fra både Clinton og Sanders, men helt let bliver det ikke. Ikke mindst fordi deres kampagner har været i gang længe, modsat Bidens, der vil starte fra nul.

Det er den ene del af problemstillingen. Den anden handler om logistik. Kan Biden nå at få rejst tilstrækkeligt med midler, kan han nå at få sit ground game op og køre og få de rigtige mennesker med om bord? Også her skal vicepræsidenten ud i noget af en kraftpræstation, hvis det skal lykkes.

Så er der spørgsmålet om vælgertilslutningen. I skrivende stund ligger Biden nummer tre i de nationale målinger fra RealClearPolitics. Nærmere bestemt står Biden til 17,3 procent af stemmerne, mens Hillary Clinton indtager førstepladsen med 47 procent og Bernie Sanders på andenpladsen scorer 25,4 procent. Et billede, der i det store hele går igen i de første primærstater. I Iowa fører Clinton med 38,7 procent, mod Sanders´ 27 og Bidens 17 procent. I New Hampshire er der dødt løb mellem Sanders med 36 og Hillarys 34,8. Her ligger Biden på 12,4 procent. I South Carolina har Biden overhalet Sanders og står til 21,7 mod Sanders´ 18 procent. Begge de herrer har imidlertid langt op til fru Clinton, der med 48,3 procent ligger i front. Og ja, nogenlunde samme billede tegner sig også i den vigtige svingstat Florida, hvor Biden og Sanders ligger på henholdsvis 19 og 16,7 procent, mens Clinton fører klart med 46,7 procent.

Alle disse ting taler i sagens natur imod et Biden-kandidatur. I hvert fald et succesfuldt et af slagsen. Det største problem for Biden er imidlertid at svare på det simple spørgsmål: ´Hvorfor?´ Internt hos Demokraterne, er Biden længe blevet opfattet som den mulige redningsmand. Ham partiet kunne samles om, hvis Hillary Clintons kampagne pludselig faldt sammen. Og ja, fru Clinton er faldet i målingerne den seneste tid, men i kølvandet på den stærke præstation hun leverede ved den første kandidat-debat i sidste uge, er stemningen om hende vendt og hun er gået en smule frem i målingerne. Og behovet for en redningsmand er derfor skrumpet gevaldigt. Derfor bliver det afgørende for Biden, at han kan komme med et overbevisende svar på spørgsmålet, der utvivlsomt vil komme, såfremt han træder ind i valgkampen, nemlig: ´Hvorfor?´

Hvilken beslutning Biden ender med at tage, ved vi – måske allerede i dag – men i hvert fald inden længe. Vælger han at stille op, er der ingen tvivl om, at der venter vicepræsidenten en opgave uden sidestykke. Og en opgave, hvor han skal skyde med skarpt fra det øjeblik han indtager scenen og siger: ´I am running for president!´ Vælger han at stå over, vil han fortsat være en vellidt vicepræsident og en mand, de demokratiske vælgere kan drømme om i ny og næ. Hvilket næppe vil gøre hans stjernestatus mindre. Lige nu er argumenterne, hvorfor han står over flere end hvorfor han gør det. Det plejer dog ikke afholde Biden, der dog fortsat holder folk på pinebænken. Så spekulationerne kan frit fortsætte, mens vi venter på Onkel Joe.