Memphis’ skoler præget af segregation

Knap 60 år efter, at den amerikanske højesteret ophævede raceadskillelsen i skolesystemet, er eleverne reelt set stadig opdelte. De lokale politikere forsøger med adskillige tiltag at komme problemet til livs, men den historiske byrde vejer stadig tungt i sydstatsbyen

Af Courtney Hackworth   

MEMPHIS: TENNESSEE: Det er knap to år siden, at uddannelsesudvalget i Memphis nåede frem til, at det var på tide at gøre noget radikalt i forhold til skolesystemet i byen. Der var problemer ikke mindst i forhold til Shelby County, hvor man kørte et separat skolesystem uden om resten af Memphis.

Eleverne på skolerne i Shelby County var primært hvide børn fra middelklassen, der klarede sig pænt i diverse test og prøver. Til sammenligning var mange af eleverne på skolerne i selve Memphis afroamerikanere med fattig baggrund, og deres prøveresultater var blandt de ringeste i hele Tennessee. En uholdbar situation, der krævede handling.

Derfor blev det besluttet, de to skolesystemer startende fra august 2013 bliver slået sammen under et fælles skolesystem. Når alt kommer til alt, er det trods alt den model, der benyttes i byer som Nashville og Chattanooga, så hvorfor skulle det ikke også kunne fungere i Memphis, lød spørgsmålet? Men helt så ligetil har det ikke vist sig at være. For siden beslutningen blev truffet, har rent kaos hersket.

For rigtigt at kunne forstå situationen i Memphis, er det vigtigt at huske på den noget usikre fortid, byen har i forhold til raceadskillelse. Som så mange andre sydstatsbyer har Memphis en barsk fortid, hvad angår diskrimination og ulighed mellem hvide og afroamerikanske borgere. Memphis har for det meste formået at undgå det offentlige søgelys i større sager modsat andre større sydstatsbyer. Eksempelvis da den 13-årige Emmett Till blev lynchet i Mississippi, eller da fire små piger blev dræbt af en bombe i en kirke i Alabama i 1963. Ikke desto mindre var det her i Memphis, at Martin Luther King blev myrdet i 1968, mens han kæmpede for lige rettigheder. Lige siden byens fødsel har segregation præget byen og sætter fortsat sit præg den dag i dag.

Den historiske højesteretsdom
Folk husker ofte, hvordan den amerikanske Højesteret i 1954 afsagde den dom, der gjorde, at skolerne skulle integreres, og at adskillelsen skulle ophøre. Det var en historisk beslutning, der gav den afroamerikanske del af befolkningen muligheden for at gå på bedre og mere ressourcestærke skoler, der indtil da kun havde været for hvide elever. Ikke desto mindre forblev det sådan, at din bopæl afgjorde, hvilken skole du hørte til, og eftersom de forskellige bydele forblev raceopdelte, var det stort set det samme på skolerne.

For at sætte en stopper for denne de facto segregation, besluttede mange amerikanske byer, inklusiv Memphis, at indføre skolebussystemer for at integrere de forskellige skoler på tværs af de forskellige bydele. Tanken var, at de afroamerikanske elever i højere grad fik adgang til de skoler, hvor det primært var hvide elever, der gik og vice versa. Denne proces startede i Memphis i 1973.

Kort tid efter, at busplanerne blev sat i gang, begyndte mange hvide at sælge deres hjem og flytte fra selve Memphis til, hvad der på det tidspunkt var et lille landdistrikt, nemlig Shelby County. De ønskede ganske enkelt ikke, at deres børn blev sendt til skoler, der primært havde afroamerikanske elever. Over de efterfølgende tyve år faldt antallet af hvide elever i Memphis skoler fra 68 procent til under ti procent. En del af forklaringen, der blev knyttet til udvandringen, var frygten for kriminalitet eller mobning.

Det juridiske slagsmål
Situationen i 2011 var derfor problematisk, og den samme følelse af frygt og panik, der i sin tid havde et solidt tag i Memphis i 1970’erne, fik fat igen. Hvide forældre blev fortvivlede over tanken om et fælles uddannelsessystem. De havde jo netop forladt Memphis for at give deres børn en bedre uddannelse ved at lade dem vokse op under, hvad de definerede som værende sikre kår. Nu var der en frygt for, at med sammenlægningen af de to skoledistrikter, ville nogle af de elementer, som havde fået skolerne i Memphis til at fejle, få negativ indflydelse på både skolerne i selve Memphis og i Shelby County.

Det er derfor også blevet flittigt undersøgt af folk i netop Shelby County, hvorvidt det var muligt at blokere sammenlægningen, men beslutningen stod ikke til at ændre, lød meldingen. Af samme grund overvejede de vrede borgere at flytte fra Shelby County og måske endda forlade Tennessee fuldstændigt.

I første omgang endte det dog med, at borgerne besluttede sig for at søge hjælp fra advokater for at se, om det ville være muligt for forstadsområder som Shelby County at starte deres eget særlige skoledistrikt uden om det fælles skolesystem i Memphis.

Lige nu bliver sagen behandlet i retten, som i løbet af de næste uger ville afgøre, hvorvidt det er i strid med forfatningen at etablere disse særlige skoledistrikter eller ej.

Hvis retten finder, at deres sag ikke er i strid med forfatningen, bliver skoledistrikterne dermed samlet, men spørgsmålet er, hvor meget det i realiteten vil ændre. Stort set alle eleverne i Shelby County vil blive ved med at gå i skolen i deres eget separate distrikt, og dermed har den ændring, som uddannelsesudvalget ønskede, ikke haft anden effekt end den symbolske.

Sagen vil utvivlsomt blive fulgt tæt her i Memphis, og der er næppe tvivl om, at udfaldet vil blive heftigt debatteret, hvad end det bliver det ene eller det andet. For selv om det snart er 60 år siden, at Højesteret formelt set ophævede raceadskillelse i skolesystemet, spiller det fortsat en indirekte rolle. Ikke mindst her i Memphis.

Courtney Hackworth er uddannet journalist fra University Of Tennessee i Knoxville. Har tidligere boet og arbejdet i Californien, og bor nu i Memphis. Dækker sydstaterne med udgangspunkt i Memphis for Kongressen.com