Meget lidt taler for ny budgetaftale

Hvis ikke der er indgået en budgetaftale fredag den 1. marts, træder en lang række automatiske besparelser i kraft. Men præcis som det var tilfældet ved juletid, så er det heller ikke just samarbejdsvilje, der præger forhandlingerne mellem Demokraterne og Republikanerne denne gang. Lige nu, virker en ny budgetaftale urealistisk

Der foregår en kamp i Washington D.C. i disse dage. En kamp, der har udspillet sig før, og en kamp som amerikanerne er ved at være godt trætte af. For hverken Demokraterne eller Republikanerne er blevet mere samarbejdsvillige, end det var tilfældet omkring nytår, hvor det handlede om at undgå ’the fiscal cliff’ med en lang række automatiske besparelser til følge. Den gang blev aftalen indgået lidt over deadline, men den hellige grav var på ingen måde vel forvaret. Tværtimod blev problemerne udskudt et par måneder, således at der nu først skulle være indgået en ny budgetaftale den 1. marts. Hvis ikke ville de automatiske besparelser træde i kraft.
Normalt siges det, at to måneder er lang tid i politik, men det har bestemt ikke været et genfundet ønske om samarbejde på tværs af partierne, der har præget årets første to måneder. Tværtimod er fronterne fortsat trukket hårdt op nu, hvor deadline nok en gang nærmer sig.

Fra vælgernes side er beskeden klar: ’Løs opgaven og parker jeres partipolitiske interesser.’ Men til stor frustration for amerikanerne er det ikke sket, og de skal nok forberede sig på yderligere frustrationer de kommende dage. For som det ser ud lige nu, er der ikke meget der taler for, at der bliver indgået en ny budgetaftale, inden besparelserne træder i kraft 1. marts. Det er faktisk endda ret usandsynligt, lyder vurderingen for leder af Center for Amerikanske Studier på SDU, Niels Bjerre-Poulsen:
”Som det ser ud lige nu, er der ikke ret meget, der taler for, at Demokraterne og Republikanerne laver en stor aftale inden på fredag. Og det er især et problem for Republikanerne. Tallene viser, at det er hos dem og ikke hos præsident Obama, at vælgerne placerer ansvaret. Og det ved Obama godt. Han ved godt, at han har fat i den lange ende lige nu, fordi han og Demokraterne står stærkere end Republikanerne.”

Obama udstiller det republikanske hykleri
Det har ikke skortet på advarsler fra både politikere, økonomer og tænketanke om konsekvenserne, hvis ikke der indgås en aftale. Eksempelvis vil det amerikanske militær blive pålagt yderligere besparelser på 500 milliarder dollars som følge af de automatiske besparelser, der træder i kraft på fredag. Netop nedskæringerne i forsvaret er en af grundene til, at Republikanerne er under pres i de her dage. For besparelserne vil betyde fyringer i de forskellige værn, hvilket ifølge Republikanerne vil være katastrofalt. Men netop det standpunkt kolliderer med et af deres normale standpunkter omkring den offentlige sektor, hvad Demokraterne også gør alt, hvad de kan, for at udstille, forklarer Niels Bjerre-Poulsen:
”Der er et kolossalt pres på Republikanerne, som ikke bliver mindre af, at nu også præsident Obama er med til at eksponere deres hykleri. Republikanerne har tidligere været eksponent for synspunktet om, at offentlige job ikke var rigtige job, så man kunne snildt skære ned på antallet af skolelærere, brandmænd og politifolk, for det var bare offentlige job. Men når det så kom til Forsvaret, så sagde de straks: ’Nej nej, det har katastrofale konsekvenser for økonomien, hvis man skærer job væk i den offentlige sektor.’ Pludselig var der forskel på offentlige job i Forsvaret og andre offentlige job. Det er vanskeligt for dem at forklare. Og det ved Obama godt,” siger Niels Bjerre-Poulsen og tilføjer:
”Derfor har han heller ikke travlt med at få en aftale inden 1. marts. Han har bare travlt med at fortælle, hvor dumt det er, at der bliver skåret, og dermed give Republikanerne skylden for det. Han kan godt se, at hans popularitet ligger på lidt over 50 procent, og Kongressens ligger på cirka 11 procent. Så det gør mere ondt på dem, end det gør på ham.”

Politikerne tager det roligt
Der er altså yderst tvivlsomt, om der bliver indgået en budgetaftale inden på fredag, og dermed vil de omfattende besparelser træde i kraft. Men det er ikke det samme som, at der ikke vil blive indgået aftaler om økonomien, efter besparelserne er trådt i kraft. Det er tværtimod yderst sandsynligt, vurderer Niels Bjerre-Poulsen:
”Når først besparelserne er trådt i kraft, er det et andet udgangspunkt. Nøjagtig som vi så det ved the fiscal cliff. Alle beregninger gik på, at hvis USA røg ud over the fiscal cliff, og ingen gjorde noget ved det bagefter, så ville det have mange forfærdelige konsekvenser. Men alle vidste jo, at et eller andet ville der ske på den anden side af the fiscal cliff. Det var ikke sådan, at man ikke kunne gøre det om igen. Det er det samme nu. Det handler om at skære omkring tre procent af det føderale budget, hvilket ikke er så meget. Problemet med det er, at besparelserne er nogle tilfældige steder. Men når først besparelserne er der, vil der være incitament til at sige: ’Okay, det var ikke så hensigtsmæssigt lige de steder. Så må vi hellere gøre det nogle andre steder.’ Incitamentet er stærkere, når først sværdet hænger over hovedet på folk. Så det er ikke sådan, at det er verdens undergang. Og når Kongressen holder fri en uge, og præsidenten spiller golf med Tiger Woods, så opfører de sig ikke som om, at det er forfærdeligt. Derfor er der to muligheder. Enten er det fordi de ved, at hvis der skal laves en aftale, så skal det være i allersidste øjeblik. Eller også ved de, at så skal der ikke laves nogen aftale. Og det mest sandsynlige er, at der ikke bliver lavet nogen aftale.”