Med sejre i Midtvesten lægger Trump sten på muren mod Demokraterne

Det lykkedes ikke Demokraterne at tage magten fra Republikanerne i Senatet ved tirsdagens midtvejsvalg. En stor del af grunden er, at Republikanerne vandt i midtveststaterne Missouri, North Dakota og Indiana, hvor de siddende senatorer er demokrater.

SOUTH BEND, INDIANA: Det skulle have været tæt, og det var mest sandsynligt, at den siddende senator, demokraten Joe Donnelly, kunne tage seks år mere i Washington, D.C. Men omkring klokken 21:00 lød et jubelbrøl – et af mange den aften på The Exchange Whiskey Bar i South Bend – da forsamlingen af konservative så nyheden på et af fjernsynene ved det lokale kongresmedlem, Jackie Walorskis, valgfest: Mike Braun er Indianas nye
senator.

Inden valghandlingen begyndte tirsdag morgen, gav FiveThirtyEight Donnelly 62-72 procents chance for at vinde, og selv om det langt fra betyder sikkert genvalg, er det værd at bemærke, hvad der pegede i demokratens retning.

Først og fremmest var han en siddende senator, og den slags har amerikanerne det med at genvælge. Samtidigt leverede Demokraterne som forventet et godt valg i år, og slår nationalt Republikanerne med mellem 8 og 10 procentpoint. Donnelly så også ud til at have en lille fordel ved at have rejst flere penge gennem individuelle bidrag end Braun, hvilket både er fordelagtigt, fordi det kan købe flere reklamer, og fordi det kan være et tegn på større entusiasme blandt egne støtter end blandt modstanderens. Selv om meningsmålingerne har svinget frem og tilbage den seneste måned, kunne Donnelly også glæde sig over, at de tre sidste målinger før valget pegede hans retning, om end de gjorde det med lille margin.

Alligevel vandt Braun med omkring seks procentpoint, hvilket giver ham en større sejr end en eneste meningsmåling siden primærvalget i maj havde forudsagt.

En del af forklaringen er, at Indiana bare er konservativ. Ifølge FiveThirtyEight er staten 17,9 procent mere republikansk end den samlede nation. Det giver, naturligvis, en fordel til den republikanske kandidat.

Resultaterne ved midtvejsvalget tyder også på, at partitilhørsforhold er blevet en vigtigere faktor end tidligere, mens fordelen ved at være folkevalgt er blevet mindre, fordi utilfredsheden med kongressen er blevet større.

Når den ligning laves for Indiana, skal man også huske, at Donnellys sejr i 2012 sandsynligvis kan tilskrives hans modstander, Richard Mourdocks, skandale, da han sagde, at graviditet efter voldtægt er Guds vilje. Valget er Donnelly var dermed i høj grad et fravalg af Mourdock, og i mindre grad et tilvalg af demokraten.

Med Republikanernes popularitet i Indiana følger også popularitet for Højesteretsdommer Brett Kavanaugh, og da anklagerne om Kavanaughs seksuelle overgreb kom frem, besluttede Donnelly, der ellers så ud til at ville stemme ja til Præsident Trumps nominerede dommer, at stemme nej. Det gav Braun en oplagt chance til at angribe senatoren for at være imod Indiana-værdier som retten til liv, og for at være imod præsidenten, som er populær.

Donnelly er ellers i top tre over demokrater, der stemmer med Trump, ifølge FiveThirtyEight, som siger, at de to er enige ved 53,8 procent af Donnellys stemmer. Men det ser ikke ud til at have været nok i en stat, som Trump vandt med 19,2 procentpoint i 2016.

Til gengæld er det muligt, at Donnellys relativt konservative standpunkter har skræmt nogle på den ydre venstrefløj væk. Han har åbent kritiseret socialister og den yderste venstrefløj. En del af de stemmer, han måske kunne have fået, kan være gået til libertarianeren Lucy Brenton, som fik omkring fire procent af stemmerne. Andre har måske valgt ikke at stemme, fordi de ikke kunne se et ikke-konservativt valg.

Kigger man på Indiana-befolkningens grunde til at tilvælge Braun, ser en overvejende grund ud til at være, at han støtter Trump, og at Trump støtter ham.

Mange vælgere har givet udtryk for, at en stemme på Braun var en stemme for at hjælpe Trumps dagsorden i Senatet. Præsidenten besøgte Indiana til et af sine rallies for at hjælpe Braun, kun to dage efter, at Braun havde vundet Republikanernes nominering. Og præsidenten kom igen den 5. november, altså dagen før midtvejsvalget, og holdt endnu et stort rally for at støtte Braun og Indianas Republikanske kandidater til Repræsentanternes Hus.

Ser man midtvejsvalget som en folkeafstemning om Trumps popularitet – og det bør man til en hvis grad gøre – viste valget, at Trump har Indiana, hvor han vil have den. Skulle han ikke lykkes med at bygge en mur ved den mexicanske grænse inden 2020, kan præsidenten altså glæde sig ved, at han er ved at have bygget en rød mur, der måske kan holde en ny blå bølge tilbage, når der er valg igen.