McNamara – Kennedys mand i Pentagon

Forsvarsminister Robert McNamara var en af nøglepersonerne i Kennedy-administrationen. Kongressen.com bringer her et uddrag af udenrigsredaktør Philip Chr. Ulrichs kapitel om McNamara fra bogen JFK100, der netop er udkommet

Meget få personer i amerikansk historie har været lige så kontroversielle som den mand, der blev udpeget af John F. Kennedy til at styre Pentagon fra januar 1961.

Robert Strange McNamara var en ledestjerne i en ung regering som lovede forandring, men endte med at være hadet af millioner. Hans handlinger blev diskuteret i hans samtid og i eftertiden på både godt og ondt: Støtter har hyldet ham som en intelligent reformator, mens modstandere har forbandet som krigsforbryder.

Mange var skeptiske, allerede da den 45-årige forsvarsminister trådte ind ad døren i Pentagon med vidtløftige ambitioner om reformer. Han var del af præsident Kennedys nye hold af unge, højt intelligente ministre, som skulle ind og ændre systemet i Washington med deres mange idéer om, hvor der kunne forbedres.

McNamara blev del af et generationsskifte i Washington D.C., og med posten som forsvarsminister i den nye Kennedy-regering, skulle han være civil chef for mange af de generaler, han havde tjent under i Anden Verdenskrig. Han havde en baggrund som civil analytiker i militæret under krigen, hvor han blev del af de såkaldte ”Whiz kids”. Det var denne generation af unge analytikere, som Kennedy hentede til Washington som del af sit ”Camelot”. Som den klareste stjerne blev McNamara sendt til Pentagon for at reformere et uregerligt bureaukrati og forberede det til fremtidens krige.

Fra sin tiltrædelse som forsvarsminister i 1961 til sin død i 2009, gik Robert S. McNamara fra at være en af de ledende personer i Kennedys Camelot, til at være hadet af tusinder for sin aktive rolle i USA’s krig i Vietnam.

Robert Strange McNamara blev født i 1916 i San Francisco, Californien i en familie af irsk oprindelse, der havde taget turen til USA som konsekvens af den store hungersnød i 1850’ernes Irland. I en alder af 21 fik han sin eksamen fra University of California i Berkeley i økonomi, hvorefter han tog videre til Harvard Business School for at tage sin kandidateksamen, som han blev færdig med i 1939.

I perioden fra 1939 til 1943 underviste McNamara ved Harvard. Blandt andet underviste han i, hvordan man kunne bruge analytiske værktøjer til at højne effektiviteten i organisationer.

I 1943 meldte sig til US Army Air Corps, hvor han fik rang af kaptajn og arbejdede ved Office of Statistical Control. Her arbejdede man blandt andet med, hvordan man kunne optimere den strategiske bombekampagne, som de allierede førte for at knække lokalbefolkningerne. Dette foregik ved analyser af effekten af bombeangrebene samt den logistiske del af at holde bombekampagnerne kørende. Hans erfaringer og viden om effektivisering ved hjælp af analyseredskaber og teorier om moderne ledelse blev efter krigen brugt i forretningsverdenen.

Charles ”Tex” Thornton var McNamaras chef under Anden Verdenskrig, og efter krigen samlede Thornton en gruppe på 10 af sine tidligere analytikere, heriblandt McNamara, til at arbejde for Ford Motor Company. Firmaet var i store økonomiske vanskeligheder, og denne gruppe af unge analytikere mente, at de kunne afhjælpe situationen.

Gruppen af tidligere militære analytikere blev først set skævt til ved Ford, fordi de satte spørgsmålstegn ved alt og havde teorier om effektivisering på en lang række områder. Derfor fik de øgenavnet ”Quiz Kids”, et øgenavn de selv ændrede til ”Whiz Kids”. Over de næste flere år bakkede de deres selvbestaltede øgenavn op med klare forbedringer for Ford.

McNamara spillede en central rolle i de opnåede resultater og steg i graderne, indtil han i 1960 i en alder af 44 år – som det første ikke-medlem af Ford-familien – blev udnævnt til præsident for Ford Motor Company.
Det var dog ikke længe, han blev siddende i en af de højeste stillinger i amerikansk erhvervsliv.

Blot fem uger efter han tiltrådte som præsident for Ford Motor Company, blev McNamara tilbudt jobbet som forsvarsminister i den kommende Kennedy-regering.

Faktisk fik han lov at vælge mellem posten som forsvarsminister og finansminister. Han valgte Pentagon. Fra at have tjent over 400.000 dollar som en af de højest lønnede chefer i erhvervslivet, var han nu den civile chef for et enormt militært maskineri – med en løn på cirka 25.000 dollar.

Den lave løn i hans nye job matchede dog ikke den store indflydelse, som den nye forsvarsminister fik i Kennedy-regeringen.

Management-geniet fra Ford blev hurtigt en del af den absolutte inderkreds om John F. Kennedy. En inderkreds, som ellers havde vandtætte skotter til omverdenen. Men McNamaras åbenlyse intelligens og karisma fascinerede Kennedy, og han blev derfor en del af inderkredsen sammen med eksempelvis Robert Kennedy. Det var i den inderkreds, at Kennedy diskuterede og besluttede USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs. Den type beslutningsproces blev kopieret af Lyndon B. Johnson, som også havde McNamara som en af sine fortrolige rådgivere.

Den store tillid, som blev vist McNamara som forsvarsminister, så man under Cuba-krisen i oktober 1962, hvor han var del af den såkaldte Executive Committee, med opgaven at vurdere handlemulighederne i den aktuelle krise. Her kom McNamara til at udgøre en fast allieret for Robert Kennedy i hans debat med de militære chefer fra Pentagon og CIA. Da præsidenten valgte en kurs for håndteringen af den sovjetiske placering af atomvåben på Cuba, blev det McNamaras opgave at sikre, at militæret gennemførte den efter præsidentens hensigt. Forsvarsministerens sammenstød med de militære chefer og den succesfulde afslutning på krisen, påvirkede hans holdninger til civil kontrol med Pentagon, som han nu understregede i endnu højere grad.

Den måde, McNamara loyalt håndterede den amerikanske blokade af Cuba, understregede, at Kennedys tillid til McNamara var velbegrundet, og at forsvarsministeren var i stand til og villig til at slå i bordet overfor militæret. Denne evne og vilje var absolut nødvendig, når det kom til de to store opgaver, som lå i den grundlæggende administration af McNamara.

Du kan høre Philip Chr. Ulrich fortælle mere om Robert McNamara i dag på Forsvarsakademiet, hvor han sammen med Peter Ernstved Rasmussen og Lars Bangert Struwe fortæller mere om både McNamara, general Taylor, McGeorge Bundy og Kennedys sikkerhedspolitik. Arrangementet er fra 16.30-18 og alle er velkomne. Læs mere på Kongressens Facebook-side.

Køb ‘JFK100’ her