Matematikken bag en Trump-sejr

De republikanske vælgere er i gang med at gøre Donald J. Trump til deres nominerede. Og undersøger du primærvalgsskemaet og reglerne for GOP-delegerede, står det klart, at han er favorit. Kongressen.com forklarer her hvorfor, og grunden til at Super Tuesday har så stor betydning.

Præsident Trump.

Du kan lige så godt vende dig til tanken. For den er ikke helt så fjern, som den har været. Forretningsmanden fra New York fortsætter med at trodse al logik og ligner en vinder på Super Tuesday. Partitoppen er også ved at vænne sig til tanken. Eller i hvert fald dele af den. Til manges store overraskelse gik guvernør Chris Christie i fredags ud og erklærede sin støtte til Trump. Og folk på Capitol Hill er ifølge POLITICO allerede begyndt at sende deres CV til kampagnen.

Trump er en kandidat, der er skabt til nutidens mediebillede. Han formår at rette alle kameraerne og diktafoner mod sig. Hans strategi er fokuseret på gratis tid i medierne, og fundamentet bag hans himmelflugt har været en kynisk evne til at sige de groteske ting, hans supportere vil høre. Som han nævnte under et møde med the New York Times:
”Hvis det er ved at blive en smule kedeligt, hvis jeg ser folk begynder at tænke på at forlade stedet, og det kan jeg mærke på publikum, så siger jeg bare: ’Vi kommer til at bygge muren!’, og de går amok.”

Så for at låne fra hovedrivalen Marco Rubio, lad os gøre op med ideen om, at Donald Trump ikke ved, hvad han har gang i. Han ved præcis, hvad han har gang i.

Nu er primærvalget på vej ind i en ny fase, og selvom mediedækning forbliver en vital del af, hvem der kommer til at vinde nomineringen, så er det ikke den vigtigste faktor, som du skal holde øje med i den næste måned.

1.237 er det magiske nummer
Analytikere og journalister har forståeligt en interesse i at fortælle historier baseret på kandidater og kampagner. Det sker sjældent at vi taler om valgets rammer. Og det er en fejl. En af de mest dominerende faktor i amerikanske primærvalg er noget så usexet som reglerne for fordelingen af delegerede.

Hos Republikanerne er der 2.472 delegerede at slås om. Det gælder altså om at tælle til 1.237. Demokraternes metode er simpel og alle stater belønner groft sagt kandidaterne ud fra deres andel af stemmerne. Står der R ved dit navn på stemmesedlen, er det mere kompliceret.

Staterne uddeler delegerede på fem forskellige måder, og der flere forskellige varianter af hver måde. I nogle stater tager vinderen alle delegerede. I andre er fordelingen proportionel. I hvad der er kendt som hybrid-stater er der både delegerede at kæmpe om på statsniveau og i de enkelte kongresdistrikter, og der kan være minimumstærskler, som en kandidat skal opnå få at kvalificere sig til delegerede. Der varierer i øvrigt fra stat til stat. I nogle hybrid-stater kan en kandidat desuden opnå alle delgerede, hvis han får over 50 procent af stemmerne. Og i andre sker det, hvis der kun er en kandidat, der bryder de 20 procent, hvilket ikke er urealistisk, hvis feltet er spredt, som det er lige nu.

Gør det allerede ondt i hovedet? Tag en lille pause og en stor kop kaffe. Det er vigtigt det her.

For vi ved allerede en del om, hvordan de forskellige kandidater klarer sig blandt forskellige vælgergrupper. Som konsekvens planlægger kampagnerne, hvilke stater de har en reel chance for at vinde i, og hvordan de skal klare sig for at kunne tælle til 1.237. Og det er derfor, du i den næste måned kommer til at høre ordene delegate math om og om igen.

Så kære læser: Hold på briller og ”Make America Great Again”-kasketter. Resten af denne artikel indeholder en urimelig mængde tal, beregninger og forudsætninger. Der er usikkerheder i konklusionerne. Men du er nødt til at forstå reglerne for at forstå kampagnernes strategiske beslutninger. Reglerne er for eksempel grunden til, at Rubio kan tabe samtlige stater på Super Tuesday og stadig nå at vinde, mens Ted Cruz er fortabt uden et godt resultat.

Og det er den eneste måde, du bliver i stand til at vurdere, hvad der er spin, hvad der er fup i medierne, og hvad der er virkelighed.

Alt peger på Trump
Matematisk ligner Trump vinderen. Han har i øjeblikket 82 delegerede. Ingen andre har over 20. Hvis de tendenser fortsætter, og hvis målingerne holder nogenlunde, når han til konventet som vinder.

Mange analytikere og journalister benægter stadig, at Trump kan vinde. Så lad os kigge nærmere på, hvad matematikken fortæller os.

1.360 af de resterende republikanske delegerede bliver uddelt proportionelt. Lad os sige, at Trump vinder 34,5 procent af stemmerne, siden det er gennemsnittet af hans stemmeprocent i de fire første stater. Det er 469 delegerede. Bemærk at det nummer er konservativt, siden vi kan forvente, at flere kandidater dropper ud.

Stater, der samlet har 25 procent af de delegerede uddeler i en kombination af statsniveau og enkelte kongresdistrikter. Lad os tage Texas som et eksempel. Med sine 155 delegerede er The Lone Star State hovedpræmien på Super Tuesday. 44 af disse delegerede bliver uddelt baseret på det endelige resultat, mens 108 bliver fordelt ud fra, hvordan kandidater placerer sig i de 36 distrikter til kongressen – altså tre delegerede per distrikt, to til vinderen og en til nummer to. Derudover har Texas en høj minimumsgrænse, så hvis mere end to kandidater får en større tilslutning end 20 procent er der ingen delegerede til kandidater under denne tærskel. Det er også værd at bemærke, at en tredjeplads i et kongresdistrikt efterlander dig tomhændet, hvilket favoriserer vinderen endnu mere.

Det betyder ikke bare, at Trump kan løbe med langt flere delgerede end hans opbakning gør ham berettiget til, hvis Texas havde fordelt proportionelt. Det betyder også, at partitoppens håb, Marco Rubio, der i øjeblikket ligger til 18 procent, kan forlade staten uden delegerede. Det er usandsynligt, at Rubio ikke bliver nummer to i et par kongresdistrikter og kan fedte sig til delegerede der, men en tredjeplads under 20 procent er et stort tab for ham. Og samme regler gælder i de næststørste ’Super Tuesday’-stater Georgia, Tennessee og Alabama.

Vi tager lige en pause ovenpå alle de tal.

…

Er du klar igen? Godt så. Her er flere af dem.

Det betyder også, at en kandidat som Rubio, der lige nu ligger til 18 procent af stemmerne i Texas, har store strategisk beslutning at tage. Satser han alt for at nå over de 20 procent og få del i de delegerede? Fokuserer han på Georgia, der ligeledes har en ’20 procents’-tærskel, hvor han ligger til 21,3 procent, og hvor reglerne dikterer, at hvis kun én kandidat opnår 20 procent, så går alle delegerede på statsniveau til ham (I Texas er reglerne anderledes og nummer to får stadig delegerede, hvis der kun er en kandidat over 20 procent grænsen). Eller satser han på en usandsynlig sejr i en stat som Virginia, der vil kunne give hans kampagne momentum, et argument om, at han kan vinde svingstater i november, bedre historier i medierne og sikkerhed blandt i partiledelsen, men omvendt kan koste ham både Georgia og Texas?

Lad os komme tilbage til det større regnestykke. De finurlige regler betyder, at Trump kunne tage 400 delegerede i stater med denne hybrid-metode.

I otte stater tager vinderen alle de delegerede. Det drejer sig for eksempel om Ohio og Florida. Lad os sige, at Trump vinder de to stater, sådan som målinger spår plus Arizona, Montana, New Jersey, og South Dakota, mens han taber i Nebraska og Delaware. Med de sidste delegerede fra konventer- og caucus-stater kan han tage yderligere 35. Til slut er 7 procent medlemmer af partiet, men selv uden en eneste stemme der, rammer han 1308 delegerede. Så selv med nederlag i stater, hvor vinderen tager det hele, eller hvis han underpræsterer i andre stater, så kan Trump kalde sig vinder.

Og der har du resultatet, der vil transformerer Trump fra reality-stjerne til Republikanernes præsidentkandidat.

Trump kan stadig stoppes
Tak, fordi du har fulgt med så langt. Jeg kan trøste dig med, at det er lige så forvirrende for de folk, der har ansvaret i kampagnerne. Delegate math er for eksempel en af grundene til, at Obama slog Clinton i 2008, og topfolk fra hendes stab dengang har indrømmet, at de ikke forstod reglerne godt nok.

Nu hvor du er ekspert i delegate math, står det klart, hvorfor Super Tuesday spiller en kæmpe rolle.

Hvis Trump forventeligt vinder Super Tuesday, har Ted Cruz ikke længere en chance for at blive bannerfører for det republikanske parti. Texaneren har næsten ingen appel i de resterende stater uden at være det eneste alternativ til Trump, og der er simpelthen ikke nok delegerede tilbage, hvis ikke han vinder en håndfuld stater. Jeg forventer, at Cruz de facto er ude efter tirsdagens valg.

Af den grund holder jeg øje med, hvordan Marco Rubio præsterer. Partitoppen vil for alt i verden undgå, at Trump vinder et flertal af de delegerede, men der er et andet skrækscenarie. Hvis ingen af kandidaterne kan opnå de 1.237, bliver konsekvensen en såkaldt contested convention. For at undgå det, er Rubio nødt til at klare sig godt.

Lad os antage, at Florida-senatoren begynder at vinde i staterne lige efter Super Tuesday. Uden et godt resultat, så kan Rubio kun opnå delegerede nok til sikre sig flertallet, hvis han slår Trump 50-41 procent i alle de resterende stater.

Et andet, mere sandsynligt scenarie er, at Rubio først begynder at vinde, når vi når til 15. marts og hans hjemstat, Florida. Uden et godt resultat på Super Tuesday tvinger delegate math os til at udelukke, at Rubio kan skaffe sig et flertal. Under de forhold vil det kræve, at han slår Trump 65-35 i snit resten af valget.

Republikanerne har ikke holdt deres konvent uden en forudbestemt vinder siden 1948, og resultaterne på Super Tuesday kommer til at afgøre, om det bliver tilfældet i år.

Det er ikke et gæt. Det er matematik.