Massivt pres fra værnscheferne for budgetaftale

Det får alvorlige og omfattende konsekvenser for det amerikanske militær, hvis det ikke lykkes for politikerne i Washington at indgå en budgetaftale inden den 1. marts. Ifølge både den amerikanske forsvarschef og værnscheferne bliver der tale om massive nedskæringer og fyringer

Kære politikere. Vil I ikke nok lave en budgetaftale inden den 1. marts? Ellers skal vi til at fyre endnu flere folk, end det allerede er meningen. Og det vil vi helst ikke. Så kunne I ikke tage jer sammen, og få løst det her inden næste fredag? For vi kan næsten ikke forestille os, hvordan vi skal finde ud af at spare yderligere 500 milliarder dollar. Det var rigeligt, da vi blev bedt om at trimme budgettter for 450 milliarder dollar for nylig.
Nogenlunde sådan lød budskabet fra værnschefer i det amerikanske militær, da de mødte op til høring i House Armed Service Committee på Capitol Hill om de fremadrettede konsekvenser for militæret, hvis ikke det lykkes politikerne  at indgå en budgetaftale inden fredag den 1. marts. For flere af de besparelser, som automatisk vil træde i kraft, hvis ikke der indgås en aftale, vil ramme både flåden, luftvåbnet og især hæren, fastslog forsvarschefen, general Martin Dempsey, ved høringen:

“We cannot afford to further postpone a solution to this crisis. Failing to act is a choice in itself, one that will eventually require a progressive contraction of security commitments around the world, the abandonment of allies, the breaking of promises, and a less proactive approach to protecting our interests.”

Det vil altså have vidtgående konsekvenser for USA’s evne til at forsvare sig selv, hvis den såkaldte ‘sequestration’ træder i kraft 1.marts. Derfor var budskabet klart fra værnscheferne: De folkevalgte er nødt til at få en aftale i hus. Alt andet er uholdbart.

Betændt emne i det politiske klima
At værnscheferne var mødt op på Capitol Hill med en klart budskab var tydeligt. For en ting er konsekvenserne for militæret på en lang række områder, men set ud fra et generelt samfundsperspektiv vil det også have betydning, understregede værnscheferne. For de tvungne besparelser vil få stor betydning for det amerikanske arbejdsmarked med flere arbejdsløse.

For de konkrete konsekvenser vil foruden fyringer være tvungen orlov til over 800.000 ansatte. Hvis man lægger det oveni allerede planlagte troppenedskæringer, vil det kunne ramme både republikanere og demokrater. At skulle forklare overfor vælgerne, hvorfor man ikke gjorde noget for at forhindre de drastiske tiltag, vil ikke være en misundelsesværdig affære, og det kan måske være med til at få de folkevalgte i Washington til at gennemføre en budgetaftale, så man kan undgå sequestration.

Den økonomiske virkelighed
Over de næste 10 år står det amerikanske forsvar overfor at skulle spare 485 milliarder dollar. Det blev fremlagt sidste år i Obama administrationens budgetforslag. Budgetforslaget skulle afgøre budgettet for budgetåret 2013 og lægge kursen frem til 2017, men eftersom der fortsat ikke er kommet en aftale mellem Kongressen og Obama-administrationen, er der i øjeblikket ikke et nyt budget for Pentagon.
Det budget, som det amerikanske forsvar arbejder med på nuværende tidspunkt, er et låst budget magen til budgettet for budgetåret 2012, den såkaldte ‘continued resolution’. Det vil sige, at der ikke kan foretages ændringer i budgettet på nuværende tidspunkt uden en ny budgetaftale. På nuværende tidspunkt vurderer den amerikanske hærchef, at det for hæren vil betyde et underskud på 5-6 milliarder dollar for budgetåret 2013 til finansiering af oversøiske operationer. Hæren er klart det værn, der rammes hårdest. Det vurderes, at de øvrige værn tilsammen vil komme til at mangle 5,5 milliarder dollar til oversøiske operationer, hvis ‘continued resolution’ fortsætter.

Konkrete konsekvenser for forsvaret og samfundet
De forskellige værn er allerede nu i gang med tiltag for både at dæmme op for problemerne ved continued resolution´og den mulige sequestration.
Det er planlagt at fyre næsten 10.000 civilt og militært ansatte, som hidtil har været ansat i tidsbegrænsede stillinger. Hvis en aftale ikke nås for at opsige continued resolution, vil værnene også være tvunget til at sende mere end 800.000 ansatte på tvungen orlov en dag om ugen i 22 uger. Det vil svare til en 20 procents reduktion i medarbejdernes løn indtil 30.september, hvor budgetåret 2013 udløber. Fyringerne og den tvungne orlov skal lægges oveni allerede planlagte troppenedskæringer frem til 2017 på ca. 123.900 stillinger, nedskæringer som endnu ikke er vedtaget.

Lokalsamfundene i USA vil også komme til at mærke de kommende nedskæringer. For eksempel regner man med, at det sydøstlige Virginia vil blive ramt af nedskæringer på omkring 1,4 milliarder dollar alene som resultat af flådens nedskæringer på skibsværfter og baser.

Om alle disse ‘worst case scenarios’ bliver til virkelighed, er svært at sige på nuværende tidspunkt. Værnscheferne har selvfølgelig en interesse i at fremstille det absolut værst tænkelige scenarie, men hvis ikke de folkevalgte i Washington kan blive enige, så kan forudsigelserne meget vel blive til virkelighed med store konsekvenser for det amerikanske forsvar til følge.