Brent Scocroft ses af mange som en af de eneste, som har skabt et velsmurt nationalt sikkerhedsråd, for de præsidenter han har tjent. Både under præsident Ford og præsident George H.W. Bush var Scocroft at finde som national sikkerhedsrådgiver, og han var en af arkitekterne bag USA’s håndtering af Den Kolde Krigs afslutning, og senere med til at rådgive præsident Obama om hans sikkerhedsteam.
Det forlyder, at da Barack Obama i 2006 skrev sin bog Audacity of Hope, som skulle udstikke hans politiske visioner da han for alvor meldte sin ankomst i national politik, måtte hans egen senere nationale sikkerhedsrådgiver, Susan Rice, komme med en venlig opfordring. Den unge demokrat var simpelthen nødt til at inkludere nogle rosende ord om præsident Clintons udenrigspolitiske linje, for han havde brugt rigtig meget plads på at rose republikaneren Brent Scowcroft.
Scowcroft var national sikkerhedsrådgiver for præsident Ford og senere præsident George H.W. Bush.
Som national sikkerhedsrådgiver for præsident George H.W. Bush var han med til at udtænke den amerikanske håndtering af Sovjetunionens fald og den omfattende tilbagetrækning af sovjetiske styrker fra Østeuropa. Trods kritik fra egne linjer fulgte præsident Bush – stærkt foranlediget af Scowcroft – ikke en linje som sejrherrer, men søgte at assistere i overgangen så gelinde som muligt. Dette skulle undgå at presse den sovjetiske præsident Gorbatjov op i en krog, hvor han ville blive nødt til at reagere for at undgå (yderligere) ydmygelse. Denne amerikanske kurs anses af mange som en af hovedårsagerne til, at Sovjetunionen kollaps foregik så relativt fredeligt, som det gjorde.
Som national sikkerhedsrådgiver for præsident George H.W. Bush var Scowcroft med til at skulle håndtere Sovjetunionens opløsning og Golfkrigen i 1990/91 for at befri Kuwait fra den irakiske besættelse. Det var gennem håndteringen af disse kæmpe udfordringer, at Scowcroft fik ryet for at have skabt det noget nær perfekte nationale sikkerhedsråd, som kunne hjælpe præsident Bush med de mange monumentale beslutninger, og samle trådene fra ministre og rådgivere.
Nu, i en alder af 95 år, er en af de fremmeste udenrigspolitiske tænkere i den sidste del af det 20. århundrede død i sit hjem i Virginia.
En anden men historisk vej
Brent Scowcroft havde egentlig drømt om at blive pilot, og han blev i 1947 uddannet som sekondløjtnant i det nyligt oprettede U.S. Air Force. Men allerede året efter styrtede han ned under en træningsflyvning med sin P-51 Mustang.
Hans skader fra flystyrtet tog to år at komme sig over,
og foranledigede at Scowcroft overvejede andre karriereveje indenfor militæret.
Denne nye karrierevej ledte i 1972 til en post som militær assistent for
præsident Nixon, hvor Scowcroft var med, da Nixon tog på sin historiske rejse
til Beijing og genetablerede kontakten mellem de to lande. Senere som præsident
Bushs nationale sikkerhedsrådgiver skulle Scowcroft igen blive del af genetablering
af relationerne mellem USA og Kina, denne gang efter styrets angreb på
demonstranter på Den Himmelske Fredsplads.
Kort tid efter den historiske rejse til Kina var Scowcroft dog igen en vigtig del
af en vigtig begivenhed i amerikansk historie. Fra sin post i Det Hvide Hus var
Scowcroft nemlig en af hovedarkitekterne bag den amerikanske evakuering fra Saigon
i april 1975, da de sidste amerikanere blev jagtet ud af landet.
Hans militære karriere sluttede i 1975, efter han året før var blevet forfremmet til generalløjtnant. Undervejs havde han taget en Ph.D. uddannelse ved Columbia University i International Politik.
Men Scowcrofts arbejdsliv var dog langt fra slut. Over de næste årtier var han en af de mest indflydelsesrige udenrigspolitiske tænkere i det republikanske parti, hvor han selv identificerede sig som en ”traditionalist”. Det betød, at han mente at USA’s magt og indflydelse i verden var bedst forvaltet ved at arbejde gennem det omfattende amerikanske alliancenetværk over hele verden og multilaterale organisationer.
Han undgik helst en for offentlig profil, men bag scenen var han også en flittig mentor for flere fremtrædende republikanske tænkere. Blandt dem var at tælle tidligere forsvarschef under George H.W. Bush og senere udenrigsminister under George W. Bush, Colin Powell; tidligere national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister under George W. Bush Condolezza Rice og senere forsvarsminister Robert Gates.
Han var da også en vigtig rådgiver, da præsident Obama skulle sammensætte sit udenrigspolitiske hold. Så stor en beundrer af Scowcroft var den demokratiske præsident.
I den sidste del af sit liv var Scowcroft fortsat en aktiv debattør om amerikansk udenrigspolitik, bl.a. meget udtalt i sin opposition til invasionen af Irak i 2003. Han havde diverse poster ved tænketanke og organisationer, og blev set som en republikaner ”af den gamle skole”, når det kommer til udenrigspolitik og tanker om USA’s rolle i verden. En ”gammel” skole som i disse år har trange kår med præsident Trump i Det Hvide Hus.
