Løftet om den amerikanske drøm

Den amerikanske drøm er noget særligt. Noget udefinerbart. Den røde tråd i den amerikanske selvforståelse, og samtidig løftet, Amerika som land giver sine borgere. Læs uddrag af Poul Erik Skammelsens forord fra ‘Den Amerikanske Drøm’ her.

Af Poul Erik Skammelsen

Den amerikanske drøm. Der er en klang af romantik i mine ører – og på nethinden et billede af et åbent landskab, store vidder, klar til at blive erobret af den, der har viljen og modet. Vel at mærke uanset hvem man er, og hvor man kommer fra. Set på den måde er drømmen en individuel drøm, en udgave af ’enhver er sin egen lykkes smed´.

Men for mig er den meget mere end det. Den amerikanske drøm er også et løfte. På en måde et kollektivt løfte fra et samfund til sine borgere om, at de kan nå så langt, de vil, uden at samfundet står i vejen for dem. Det gælder ikke mindst staten – så meget har enhver, som har kigget bare lidt på Amerika nok forstået, men det gælder også de andre, ens medborgere – selv hvis man ikke ligner dem i hudfarve, i social baggrund, i levevis.

Holder det så – dette mytiske billede af den amerikanske drøm? Næh, vel ikke, hvis man måler den på evnen til at flytte folk fra de nederste sociale lag til de øverste, fra den hvide trailerpark eller den sorte ghetto til de bedste universiteter. Så kan en velfærdsstat være lige så effektiv.

Men den amerikanske drøm kan ikke forstås, hvis man kun vil gøre den til en konkret, målbar enhed, der kan sættes på en socialforskers formel. Den er snarere tråden til det væv, det stof, der holder sammen på det amerikanske samfund.
Den er en del af fortællingen om Amerika og Amerikas fortælling om sig selv. Derfor hører vi også altid om den i en valgkamp. Kandidaterne forsøger at skrive deres egen personlige historie som et billede på den amerikanske drøm gået i opfyldelse. Bill Clinton, vokset op hos en enlig mor og med en alkoholisk stedfar i et fjernt hjørne af en fattig sydstat – dog i en by ved navn Hope – spot on. Eller Barack Obama, barn af en hvid mor og en afrikansk far, der forsvandt ud af hans liv meget tidligt, men alligevel var Obama i stand til at bryde gennem de sociale og racemæssige barrierer for at komme helt tops. Endnu bedre.

Man får næsten helt ondt af amerikanere med høje politiske ambitioner, der er så uheldige at være født ind i en velfungerende og ikke mindst velstående familie, og som forkrampet forsøger at fortælle deres egen historie så den passer ind i skabelonen om at arbejde sig op fra bunden. Som Mitt Romney, hvis far var direktør for en bilfabrik og senere blev guvernør. Så imponerer det ikke nogen, at man engang som ung boede i kælder og brugte strygebræt som spisebord.

Men måske er der en mening med galskaben, at hvis en mand vil være præsident, så må han gerne forstå, hvordan det er at være begyndt på bunden og have kæmpet sig op, bare lidt op. For drømmen handler ikke kun om at blive en ny Rockefeller eller Bill Gates.

I oktober 2008 stod jeg i en tom dagligstue i et hus i Manassas, Virginia. Finanskrisen var på sit højeste, og kvarteret, som huset lå i var en slags krisens ground zero. Halvdelen af husene var sat på tvangsauktion. Et lavere middelklassekvarter, sagde ejendomsmægleren, vi kørte rundt med; vi ville nok sige et arbejderkvarter. De fleste af beboerne var førstegenerationsindvandrere fra Latinamerika; folk, der havde arbejdet i byggebranchen og nu ikke havde noget lave. Mange havde haft to job for at betale terminen, fortalte ejendomsmægleren, da vi stod dér i dagligstuen, for det at eje sin egen bolig, selv et beskedent hus, som det vi stod, var jo en del af deres amerikanske drøm, som han sagde.

Og det er noget ganske særligt ved den amerikanske drøm, at den ikke kun er for amerikanere. Den drømmes lige så stærkt, ja, måske stærkere uden for USA. Fra Latinamerika og Europa over Afrika og Mellemøsten til Kina og Indien. En tur til Silicon Valley viser, at den kan blive til virkelighed, også for folk, der ikke født som amerikanere. Og selve det at drømme drømmen, forlade sit hjemland for at udleve den amerikanske drøm, det gør dem til gengæld til amerikanere. Om drømmen så bliver til virkelighed, eller den brister, som for dem, der engang havde boet i husene i Manassas i Virginia.

På den måde er den amerikanske drøm også en del af Amerikas magt i verden, den bløde magt, at det er et land, et samfund, en idé om man vil, der tiltrækker mennesker fra alle dele af verden. Den er med til at gøre USA til den ’shining city on the hill’, som Ronald Reagan ofte talte om.

Og derfor er den også værd at beskæftige sig uden for USA – sådan som denne bog gør.

Læs hele Poul Erik Skammelsens forord i ‘Den Amerikanske Drøm’, der udkommer tirsdag den 30. juni på Forlaget Rosenkilde.