Lobbyisterne – et dødbringende våben

Det er ikke helt så ligetil at begrænse de magtfulde lobbyisters indflydelse på amerikansk politik. En bitter realitet, som præsident Obama efter fem år ved roret må sande, at han næppe får held med at ændre. Selv om han meget gerne vil det.

For små seks år siden gik Barack Obama til valg på at ændre det politiske miljø i Washington, så lobbyister og særinteresser ikke længere havde næsten frit spil. Dette løfte har han imidlertid langt fra levet op til. Det blev for alvor udstillet over for både USA og resten af forbløffet og opskræmt verden i begyndelsen af 2013.

For i april det år faldt den lov, der skulle skærpe kravene til baggrundstjek i forbindelse med køb af våben, til jorden – trods massiv opbakning i befolkningen. Senatet nedstemte et lovforslag, som to de senatorer – demokraten Joe Manchin og republikaneren Pat Toomey – sammen havde udarbejdet.

Fire måneder tidligere havde en mentalt forstyrret, ung mand skudt og dræbt 26 mennesker på Sandy Hook Elementary i Newtown, Connecticut. 20 af ofrene var børn – hvoraf de fleste var under syv år. Selvom der i tide og utide er skudepisoder i USA, var situationen efter skyderiet i Connecticut anderledes. Det var som om, at tiden stod stille. Ja, selv våbenindustriens vigtigste våben, National Rifle Association, gemte sig i dagene efter.

På det nationale plan blev debatten om amerikanernes brug af og ret til at bære skydevåben vakt til live. Obama var allerede kort efter massakren i december fremme og sige, at der måtte ske noget. At amerikanerne skulle kunne sende deres børn i skole uden frygt for at miste dem. I diverse medier blev meningsmåling efter meningsmåling trukket frem som tegn på, at der var en bevægelse i gang. Var tiden endelig inde til, at politikerne i Washington skulle ændre lovgivningen, så man – måske – kunne undgå endnu en episode som den i Connecticut?

Åbenbart ikke.

På dagen for afstemningen gik præsidenten frem i Rosenhaven ved Det Hvide Hus flankeret af sin vicepræsident Joe Biden, der først stod med hænderne i bukserne og siden lagde armene over kors.
”Det har været en skamfuld dag for Washington,” sagde præsidenten med stift blik og tung torden i stemmen. Der var ingen tvivl. Han var vred.

”Jeg har tænkt mig klart og tydeligt at fortælle, hvad der er sket. For det amerikanske folk forsøger at begribe, hvordan der kan være 90 procent opbakning til noget – og så sker det ikke.”

Ved sin side havde præsidenten udover Biden også det tidligere demokratiske kongresmedlem, Gabrielle Giffords, og pårørende til de dræbte i Newtown. Giffords var to år forinden blevet ramt i hovedet under et stort skyderi i et storcenter, men havde mod alle odds klaret sig og var blevet et af våbenkontrollens vigtigste kort.

”I stedet for at støtte dette kompromis har våbenlobbyen og dens allierede bevidst løjet om lovforslaget. De hævdede, at det ville skabe et big brother-agtigt våbenregister, selvom forslaget faktisk gjorde det modsatte.”

Læs hele kapitlet om lobbyisme i amerikansk politik i antologien ‘Fem År Med Obama – Forandring Vi Kunne Tro På?’, der udkommer på Forlaget Rosenkilde Og Bahnhof mandag den 20. januar 2014.