Latinoerne centrale for Obamas genvalg

Den latinamerikanske del af den amerikanske befolkning bliver afgørende for præsident Obama, hvis han tirsdag skal opnå genvalg. Latinoerne er den hurtigst voksende befolkningsgruppe i USA og spillede også en central rolle ved midtvejsvalget i 2010

Der er mange ting, der skal falde i hak for Barack Obama, hvis han tirsdag skal lade sig hylde som vinder af et præsidentvalg, hvis udfald, der vil være spænding om helt til det sidste. En af de helt centrale ting for præsidenten bliver den latinamerikanske del af befolkningen. Den amerikanske demografiudvikling viser nemlig, at latinoerne er den hurtigst voksende befolkningsgruppe i Amerika. Da netop latinoerne i langt overvejende grad bakker op om Demokraterne, bliver denne del af befolkningen afgørende for Obama, lyder vurderingen fra Daniel Lipson, der er professor i racial and ethnic politics ved New York State University:
”Der er meget, der tyder på, at latino-vælgerne vil spille en afgørende rolle ved tirsdagens valg. I 2010 var det ventet at den demokratiske senatsleder, Harry Reid, ville tabe valget i Nevada. Det ville blive tæt, men det var forventningen, at han ville tabe. Men han endte med at hive sejren hjem, og efterfølgende viste analyser og prognoser, at det især hang sammen med, at latinoerne havde stemt i et langt større omfang end forventet. Det samme kan meget vel tænkes at ske på tirsdag, og det kan meget vel være det, der er med til at sikre Obamas genvalg.”

En vanskelig balancegang
Det har, ifølge Daniel Lipson, været en vanskelig balancegang for præsident Obama at adressere såvel latinoerne som den afroamerikanske del af den amerikanske befolkning under sin første periode som amerikansk præsident. Det vil ikke ændre sig, hvis præsident Obama tirsdag bliver genvalgt, forklarer Daniel Lipson:
”Det har været en vanskelig balancegang for Obama, men jeg synes, han har håndteret det ganske fornuftigt. Han har undgået at blive sat i bås som præsidenten for det sorte Amerika for på trods af, at demografien ændrer sig i øjeblikket, så er majoriteten af amerikanere fortsat hvide, så han har skullet passe på ikke at skubbe hvide arbejdervælgere fra sig. Derfor har han primært talt i mere generelle vendinger om at forbedre vilkårene for hele Amerika og ikke specifikke befolkningsgrupper.”

Strategien vil forblive den samme
I enkelte situationer er præsident Obama dog gået ind i sager, som tog fat i nældens rod i forhold til netop race. Men det har ifølge Daniel Lipson kun været i enkelte situationer, hvor han som præsident ikke har kunnet undgå at forholde sig til sagen. Eksempelvis da 17-årige Trayvon Martin blev skudt og dræbt i Florida af en vagtmand. I den forbindelse udtalte præsidenten, at hvis han havde haft en søn, ville han formentlig have set ud lige som Trayvon Martin, og i det hele taget fordømte Obama hændelsen. Men netop i denne situation var der tale om en særlig sag, som gjorde at Obama kortvarigt forlod sin normale strategi, forklarer Daniel Lipson:
”Han har kun adresseret det direkte, når der har været så store historier, at han som præsident ikke har kunnet undgå at forholde sig til dem. Eksempelvis da Trayvon Martin blev skudt i Florida, eller da universitetsprofessoren blev anholdt foran sit hjem. I de to tilfælde var historien så stor, at han blev nødt til at gå ind i det, men generelt har strategien været at tale i mere generelle vendinger. Eksempelvis når han har talt om sundhedsreformen,” siger Daniel Lipson og uddyber:
”Det er stadig vanskeligt for ham, og det er svært for ham at håndtere det på anden måde, end han hidtil har gjort. Han har været lidt mindre tilbageholdende i forhold til at adressere den latinamerikanske del af befolkningen, og det gør han generelt mere og mere. Men generelt er min klare forventning er, at han vil fortsætte i samme spor som hidtil, hvis han bliver genvalgt.”