Latinamerika lægger pres på de største klimasyndere

De latinamerikanske kræver større medansvar og klimafinansiering fra de rige lande og er klar til at tilslutte sig et bindende mål om 1,5 grader.

Af Jonas Fruensgaard

Mens flere af de største klimasyndere tvivler på, om det er muligt at leve op til FN’s målsætning om en maksimal temperaturstigning på to grader, er de latinamerikanske lande klar til at tilslutte sig et mål om maksimal 1,5 grader. Det har været en af de væsentligste nyheder på klimatopmødet i Paris indtil nu.

Allerede i starten af klimakonferencen lagde en række lande med særlig risiko for at blive ramt af klimaforandringer ud med at vedtage en erklæring med et mål om, at temperaturen højst må stige 1,5 grader. Det skete på et møde arrangeret af gruppen af klimaskrøbelige lande, Climate Vulnerable Forum. Over 40 lande er med i gruppen, heriblandt flere lande fra Latinamerika. De øvrige lande fra Latinamerika bakker op om målsætningen og er klar til tage deres del af ansvaret.

Erklæringen har været med til at lægge pres på de største klimasyndere i from af bl.a. G7-landene og Kina. Over 100 lande (fortrinsvis ulande) bakker nu op om målsætningen på 1,5 grader. Men det kræver, at de største CO2-udledere målt pr. indbyggere tager deres del af ansvaret. Og her er en af de største udfordringer klimafinansieringen, som skal gøre det muligt for ulandene at klimatilpasse sig kravene, som en bindende aftale vil medføre.

Her er der blevet forud for mødet blevet fremlagt flere kritiske OECD-rapporter, som viser, at de velhavende lande ikke har levet op til tidligere erklæringer om at støtte ulandenes klimatilpasning. Bl.a. er flere af de lovede midler i stedet givet i form af lån, som skal betales tilbage på et senere tidspunkt. Det har gjort de latinamerikanske lande skeptiske over for de rige landes løfter.

”Når ikke tidligere løfter og aftaler bliver overholdt, hvordan kan vi så være sikre på, at de rige lande vil leve op til nye aftaler,” udtalte en forhandlingsleder fra Peru tidligere på ugen.

Skal der indgås en bindende aftale er det helt afgørende, at ulandene og herunder Latinamerika er med. Ellers er målsætningen op to grader praktisk talt umulig. Men skal udlandene være med, kræver det, at de rige lande er i stand til at overbevise dem om, at de vil leve op til forpligtigelser fra tidligere og nye aftaler. Sker det, er en målsætning på 1,5 grader måske ikke fuldstændig utopi. Men spørgsmålet er fortsat, hvor stort et medansvar de rige lande reelt er klar til at påtage sig, her hvor vi går ind i klimatopmødets afgørende fase.

Jonas Fruensgaard er korrespondent i Sydamerika med base i Sao Paulo. Han dækker regionen for en lang række danske medier, og er bl.a. medforfatter til bogen Klimakrisen fra 2015 og forfatter til bogen Brasiliens Forvandling fra 2014.