Lærte vi intet i Irak?

Danske politikere og forsvarets øverste ledelse gentager i fremtiden de fejl, som blev begået i Irak. Man agter ikke at håndtere spørgsmålet om frihedsberøvelse under den kommende udsendelse til Mellemøsten, før problemet opstår. Politisk har vi intet lært.

Af oberst Lars R. Møller, foredragsholder og forfatter. Forlod forsvaret i 2014.

Den danske indsats i Irak kostede blod, sved og tårer. De mennesker der gjorde tjeneste i Irak (og Afghanistan) optjente på Danmarks vegne den goodwill, som Danmark i dag politisk tærer helt vildt på, i forsøget på ikke at sætte forsvarsbudgettet op og stadig være inde i det internationale gode selskab.

Preben Pedersen, Bjarke Kirkmand, Jesper Nielsen, Dennis Hansen, Kim Wadim, Martin Hjorth og Henrik Nøbbe blev dræbt i kamp fra 2003 – 2007, to døde ved ulykker og mange blev såret.

På den militære side lærte de danske styrker rigtig meget. Værdifulde erfaringer som senere blev anvendt til Afghanistan og som anvendes og videre udvikles i dag.

Det viser sig, at vi på den politiske side intet lærte. Værre endnu. De fejl som blev begået i Irak, agter vi at gentage i fremtiden.

Den store politiske belastning i Irak var håndteringen af frihedsberøvelse. Da man sendte danske soldater af sted til Irak, havde man ikke tænkt over, hvordan man skulle registrere eller behandle personer, der blev frihedsberøvet. Kunne man udlevere dem til den irakiske regering? Eller til briterne, under hvis kommando danskerne var, eller skulle danskerne selv opbevare dem indtil man fandt ud af, hvad man skulle gøre. I Irak forsøgte de ansvarlige på hvert hold at gøre det så godt de kunne, men uden hjælp. Var en person tilbageholdt, hvis vedkommende var blevet holdt tilbage ved en vejspærring og skulle han m/k registreres også selvom de fik lov til at køre igen. Danskerne forlod Irak i sommeren 2007 og først i december samme år udsendte Forsvarskommandoen et direktiv som indeholdt en definition af en tilbageholdt.

Nu gør vi det igen. Den styrke af frømand og jægere der senere på foråret skal udsendes til Mellemøsten, får intet politisk direktiv om behandling af tilbageholdte. Argumentet er, at styrken ikke skal tage fanger. Man vil tage stilling til spørgsmålet, når og hvis det opstår.

I januar 2012 skulle Danmark udsende en lignende styrke til Afghanistan. Den skulle heller ikke tage fanger, men alligevel udstyrede man den med et politisk godkendt direktiv for, hvorledes man skulle forholde sig til tilbageholdte personer.

Det har vi glemt. Vi kan ikke være bekendt at gentage fejlene fra Irak. Det går kun ud over de udsendte soldater, men det kan selvfølgelig også være, at det er det der er meningen.