I denne udgave af ‘Kongressen Live’ ser vi nærmere på situationen i amerikansk politik i kølvandet på Super Tuesday. For mens Demokraterne så småt begynde at samle sig om Hillary Clinton, fortsætter den republikanske strid for fuld skrue
Hillary Clinton sejrede stort ved Super Tuesday og ligner nu for alvor Demokraternes kandidat. Hos Republikanerne sejrede Donald Trump også stort, men kan så langt fra vide sig sikker på at blive sit partis kandidat. For ledelsen ønsker fortsat ikke byggematadoren i spidsen for deres parti. Og gør nu alt hvad de kan for at standse ham.
For The Donald har ikke bare et stort forspring i kampen om de delegerede på nuværende tidspunkt. Han står også til gode resultater i flere af de vigtige stater, der går til valg tirsdag den 15. marts, heriblandt Marco Rubios hjemstat, Florida, og John Kasichs hjemstat, Ohio.
Derfor går ledelsen nu ´all in´ i angrebene på Donald Trump. Senest illustreret ved partiets kandidat i 2012, Mitt Romney, der i en tale langede kraftigt ud efter Trump og advarede vælgerne imod at stemme på ham. Men om det virker, ja, det er så spørgsmålet.
I denne udgave af ‘Kongressen Live’ ser Anders Agner Pedersen og Søren Dal Rasmussen sammen med programmets vært, Emil Lee Madsen, nærmere på borgerkrigen i det republikanske parti. For kan Trump overhovedet stoppes? Og hvis ikke, hvad vil ledelsen så stille op?
Hør programmet via linket her:
Kongressen Live 4. marts 2016
You must be logged in to post a comment Login