I denne udgave af ‘Kongressen Live’ ser vi nærmere på de mange slagsmål i det republikanske parti. Både i præsidentvalgkampen og på Capitol Hill, hvor Paul Ryan efter længere tids kamp har overtaget formandsposten
Fløjlshandskerne er for alvor smidt i det republikanske parti. Både i præsidentvalgkampen og på Capitol Hill har the GOP haft travlt med at angribe hinanden på kryds og tværs.
Natten til torsdag tørnede de republikanske præsidentkandidater sammen i den tredje tv-debat. En debat, hvor den tidligere favorit, Jeb Bush, føjede yderligere til krisestemningen omkring hans kampagne, mens Florida-senator Marco Rubio i stadig stigende grad ligner den nye favorit efter endnu en stærk præstation.
Også på Capitol Hill har der været gang i slagsmålene internt i det republikanske parti. I kølvandet på John Boehners exit som formand for Repræsentanternes Hus, har der udspillet sig en lang, uskøn og tumultarisk kamp om, hvem der skulle være hans afløser. En kamp, der til slut nu er endt med, at Paul Ryan nu har sat sig i stolen og dermed indtager USA’s tredje højeste politiske embede.
I denne udgave af ‘Kongressen Live’ ser Anders Agner Pedersen og Emil Lee Madsen sammen med programmets værtinde, Mette Rolan Kjærsgaard, nærmere på slagsmålene i det republikanske parti. Både i præsidentvalgkampen og på Capitol Hill.
Hør programmet via linket her:
Kongressen Live 30. oktober 2015
You must be logged in to post a comment Login