I dag udkommer ‘Byen De Kalder Chiraq’ på Kongressen Forlag. Agnete Wismer er taget til Chicagos South Side for at se nærmere på, hvorfor Chicago år efter år er Amerikas ‘murder capital’.
Intet sted i USA sker der så mange mord, som det er tilfældet i Chicago. Dagligt er der folk, der bliver dræbt, ofte grundet bandekriminalitet. Og flere dele af byen er så hårdt belastet af kriminalitet, at folk frarådes at færdes der.
I ’Byen De Kalder Chiraq’ er Agnete Wismer taget til Chicagos South Side, hvor vold, våben og drab er en fast del af hverdagsbilledet. Og hvor man ikke skal lede længe for at finde pårørende til folk, der har mistet livet på grund af våben.
En af de mange efterladte er Marsha, hvis søn Tommy på meningsløs vis blev dræbt af skud. Marsha er stadig knuget af sorg, men håber fortsat at tingene en dag bliver bedre. For situationen lige nu, er alt andet end holdbar i byen, de kalder Chiraq.
Vi håber at I vil tage godt imod ’Byen De Kalder Chiraq’.
Den kan købes via linket her:
Køb ´Byen De Kalder Chiraq´ her
You must be logged in to post a comment Login