Traditionen tro byder januar på den årlige ‘State Of The Union’-tale. Talen, hvor præsidenten over for Kongressen og den amerikanske befolkning gør rede for nationens tilstand. I de kommende uger ser vi her på Kongressen.com derfor på, hvordan det går i USA netop nu og ser frem mod talen
Den 19. december 2014 modtog præsident Obama en indbydelse fra John Boeher, lederen af Repræsentanternes Hus. I brevet bad Boehner komme forbi Capitol Hill den 20. januar om aftenen for at aflægge sin årlige rapport om nationens tilstand og udsigterne for det nye år. En invitation, præsidenten, traditionen tro, takkede ja til.
‘State Of The Union’-talen er en af årets vigtigste taler og er med til at give et fingerpeg om hvilken planer, præsidenten har for 2015. Både indenrigs- og udenrigspolitisk.
I løbet af de kommende uger ser vi her på Kongressen.com nærmere på, hvilken form, supermagten er i her i begyndelsen af 2015.
Gennem de kommende uger vil vores indenrigs- og udenrigsanalytikere se nærmere på de forskellige fagpolitiske tematikker, som præsidenten forventes at adressere i talen. Det drejer sig blandt andet om økonomi, ledighed, sikkerhedspolitik og klimapolitik.
God fornøjelse med det store ‘State Of The Union’-tema her på Kongressen.com
You must be logged in to post a comment Login