Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Litteratur

Kongressen.com præsenterer ‘Kongressen Litteraturforum’

Som et nyt element her på Kongressen.com, vil vi fremover have fokus på amerikansk skøn- og faglitteratur under navnet ‘Kongressen Litteraturforum’. Her vil der være anmeldelser og omtaler af ny litteratur fra ‘over there’, samt fokus på de største forfattere, der gennem tiden har skildret Amerika

Det har været undervejs et stykke tid, og nu kan vi så løfte sløret for det nyeste tiltag her på Kongressen.com. Således er vi glade for at kunne lancere ‘Kongressen Litteraturforum’. Her vil vi fremover sætte fokus på noget af det nye amerikanske litteratur, både af skøn- og faglitterær karakter. Den faglitterære del vil vores forskellige fageksperter tage sig af, mens den skønlitterære del er i gode hænder hos vores nye litteraturanmelder, Astrid Lindeloff Knudsen.
Astrid er cand.mag. i litteratur- og medievidenskab, har tidligere boet i Minneapolis og Chicago og har et indgående kendskab til amerikansk litteratur. Derfor er vi meget glade for at kunne byde Astrid velkommen på holdet og ser frem til at læse hendes mange guldkorn.

Som en del af ‘Kongressen Litteraturforum’ vil vi afholde flere arrangementer, blandt andet i Paludans Bogcafe i København. Således glæder vi os til at løfte sløret for den første event senere denne uge.

Vi håber at I alle sammen vil tage godt imod Astrid. Rigtig god fornøjelse med ‘Kongressen Litteraturforum’.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen