Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Kongressen.com og Dansk Industri inviterer til klimakonference

I forbindelse med udgivelsen af bogen ´Klimakrisen´ inviterer Kongressen.com og Dansk Industri til klimakonference i Industriens Hus fredag den 29. maj kl. 16. Arrangementet er gratis for alle.

Klimakrisen kradser. Og hvis ikke der snart bliver fundet en løsning på de globale klimaudfordringer, ja, så ender den nuværende klimakrise i en regulær klimakatastrofe.
Fredag den 29. maj udkommer bogen ´Klimakrisen´ på Forlaget Rosenkilde. En bog, hvor landets førende klimaanalytikere og forskere under ledelse af Tue Sander Hansen, klimaanalytiker på Kongressen.com, ser nærmere på den globale klimakrise og ikke mindst kommer med en række bud på, hvad der skal til for at løse problemerne.

I forbindelse med bogens udgivelse er vi her på Kongressen.com glade for at kunne invitere vores mange læsere til klimakonference i samarbejde med Dansk Industri.
Et arrangement, der finder sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København fredag den 29. maj kl. 16.
Her vil tre af bogens forfattere – Tue Sander Hansen, klimavismand Peter Birch Sørensen og Concito-direktør Christian Ibsen, præsenterer værket og en række af de centrale pointer og problemstillinger.

Arrangementet er gratis for alle, men kræver tilmelding, hvilket sker via linket her:
Tilmelding til klimakonference

Vel mødt til en spændende konference om ´Klimakrisen´ fredag den 29. maj i Industriens Hus.

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen