Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Litteratur

Kongressen.com inviterer til Hillary-debat hos Paludan

I forbindelse med at Hillary Clintons erindringer udkommer på dansk, inviterer Kongressen.com til Hillary-debat i Paludans Bogcafe i København onsdag den 3. september.

Årets mest ventede bog om amerikansk politik udkom tidligere på sommeren i USA og udkommer om kort tid her i Danmark under titlen ‘Svære Valg’. Kvinden bag værket er – rigtig gættet – Hillary Rodham Clinton, der af mange ses som en af favoritterne til at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2016.
‘Svære Valg’ – eller ‘Hard Choices’, som den hedder på engelsk – er en fyldig gennemgang af de mange sager og begivenheder, der dannede rammerne om fru Clintons fire år som udenrigsminister under præsident Obama.
De fremadrettede perspektiver er det imidlertid småt med i bogen. Således bliver spørgsmålet om et muligt præsidentkandidatur kogt ned til ‘at jeg endnu ikke har truffet min beslutning’ til allersidst i bogen.
Der er dog god grund til at antage, at Clinton bliver en af hovedaktørerne i kampen om at efterfølge præsident Obama, og derfor er det relevant at se nærmere på Clintons politiske udgangspunkt og ikke mindst, hvordan Republikanerne kan tænkes at gå til angreb.
Med dette som udgangspunkt, er vi her på Kongressen.com derfor glade for at kunne invitere vores mange læsere til Hillary-debat i Paludans Bogcafe, som fremadrettet kommer til at danne rammerne om events i forbindelse med ‘Kongressen Litteraturforum’.
Arrangementet finder sted onsdag den 3. september kl. 19-20.30 og finder som sagt sted i Paludans, der har til huse i Fiolstræde 10-12 i det indre København.
Aftenens ordstyrer er Mette Kjærsgaard, kulturskribent her på Kongressen.com, mens panelet består af:
Anders Agner Pedersen, redaktør, Kongressen.com
Mirco Reimer, nyhedschef, Kongressen.com
Pernille Bruun Nielsen, indenrigsskribent, Kongressen.com

Anders tager sig af Hillarys indenrigspolitiske dagsorden, Mirco af den udenrigspolitiske, mens Pernille vil dække den republikanske del af aftenens tema.
Arrangementet er gratis for alle og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til panelet undervejs.
Vel mødt til en spændende aften om Hillary Clinton og ‘Svære Valg’.

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen