Klimaforandringer kan blive et varmt emne til det demokratiske primærvalg

Valgkampen til det demokratiske primærvalg er for alvor ved at komme i gang, og klimaet bliver uden tvivl et vigtigt emne. De demokratiske kandidater kommer til at kæmpe hårdt om de grønne stemmer, men hvor meget kommer klimadagsordnen til at fylde? – hvad bliver de vigtigste emner i klimadebatten? – og hvilke kandidater kommer til at dominere den?

Vi danskere er vant til at diskutere klimapolitik. Alligevel var det nok en overraskelse for de fleste, at klimaspørgsmålet kom til at spille en så dominerende rolle i det nyligt overståede folketingsvalg. Bevæbnet med løfter om vindmølleparker og millioner af el-biler gik de danske partiledere ind i kampen for at vinde grønne stemmer – eller for ikke at miste dem.

Men den slags kan jo ikke ske i USA – eller kan det?

For et halvt år siden havde scenariet været nærmest utænkeligt. Men takket være the Green New Deal og Alexandria Ocasio-Cortez er global opvarmning og klimapolitik blevet et varmt politisk emne. I disse dage diskuteres det hvorvidt demokraterne skal holde en særlig TV-debat, som udelukkende skal handle om klimaforandringer. En sådan debat dedikeret til et specifikt politisk emne er ikke set før, og DNC (the Democratic National Committee), som arrangerer debatterne, er ikke vilde med ideen. Det er Greenpeace, the Sunrise Movement og 15 af de opstillede kandidater til gengæld, og de gør derfor, hvad de kan for at lægge pres på DNC.

Det er derfor ikke usandsynligt, at vi kommer til at se en debat, hvor kandidater, der alle er enige om, at klimaudfordringerne er alvorlige, at USA skal være del af Paris-aftalen, og at udledningen af drivhusgasser skal mindskes markant og hurtigst muligt. Så hvad bliver de vigtigste emner i debatten?

The Green New Deal og Atomkraft – de vigtigste klimaemner i den kommende valgkamp
Vi kommer ikke uden om the Green New Deal (GND). 16 af kandidaterne, heriblandt mange af favoritterne, har i mere eller mindre konkrete vendinger ytret deres støtte til det ultra-ambitiøse projekt om at gøre USA CO2-neutral i 2030. Det står derfor klart, at GND bliver den standard, alle klimapolitiske planer og forslag vil blive målt op imod. Samtidig bliver det en svær balancegang for kandidaterne ikke at binde sig for meget til GND, da dette kan blive farligt, når primærvalgets vinder skal kæmpe med Donald Trump om de moderate vælgere.

Atomkraft kan blive et emne, der deler vandende. Bernie Sanders har understreget, at han ønsker en afvikling af den amerikansk kernekraftindustri, mens hovedparten af kandidatfeltet enten har undgået emnet eller mener, at atomkraft er et nødvendigt og vigtigt redskab i kampen for 100% CO2-fri energi.

Et andet emne, som kan blive afgørende, er spørgsmålet om udvinding af fossile brændsler på offentlig grund. I de amerikanske nationalparker bliver der i dag udvundet store mængder olie, kul og gas, hvilket sker via lejeaftaler med fossilindustrien. Nogle kandidater, heriblandt Elizabeth Warren og Bernie Sanders, ønsker et stop for sådanne lejeaftaler og således en udfasning af udvinding af fossile brændsler på offentlig jord.

Og så er der selvfølgelig det uundgåelige spørgsmål om statens rolle. Skal staten investere massivt i grøn teknologi og tage styringen? Eller er det i stedet den private sektor, der mest effektivt kan omstille den amerikanske økonomi og industri til en grønnere fremtid?

Kandidaternes kamp – Den progressive Sanders og den moderate Biden
Når klimadebatten for alvor bliver skudt i gang, vil vi blive vidner til en kamp om hvem, der er sætte dagsordnen på området. Her må man sige, at Jay Inslee ligger i pole position. Fra dagen han annoncerede sit kandidatur, har guvernøren fra staten Washington nemlig gjort klimaforandringer til sin absolutte mærkesag. Inslee, der har fået tilnavnet the climate candidate, vil derfor benytte enhver given chance til at dreje fokus over på klimaet og er i øvrigt manden bag ideen om en TV-debat udelukkende om klimapolitik. Der er dog ikke mange, der spår Inslee de store chancer i valgkampen, og Washington-guvernøren vil formentlig få svært ved at slå igennem og sætte dagsordenen i det store felt af kandidater.

Men Inslee er langt fra den eneste, der kommer til at presse på for en ambitiøs klimapolitik. Der er faktisk trængsel i det grønne hjørne af den demokratiske boksering. Elisabeth Warren, Kamala Harris, Pete Buttigieg, Cory Booker og Bernie Sanders, for at nævne de vigtigste, har erklæret deres støtte til GND og går alle til valg på en grøn dagsorden. Bernie Sanders bliver en nøgleperson at følge i denne gruppe, og han bliver formentlig den kandidat, der tør kaste sig mest helhjertet ind i kampen for en Green New Deal.

Den unge texaner Beto O’Rourke, som har mødt kraftig kritik for ikke at tale nok om klima, har for nyligt, og som den første kandidat i feltet, offentliggjort sin egen klimaplan. Planen, som er ambitiøs og gennemarbejdet, er generelt blevet godt modtaget. Teenagerne i The Sunrise Movement har dog kritiseret planen på grund af dens målsætning om et CO2-neutralt USA i 2050, hvilket de mener er alt for sent. I kommende klimadebatter vil Beto dog have den klare fordel, at han står på mål for sin egen plan og ikke GND, der som bekendt indeholder omfattende velfærdsløfter.

Og så er der de mere moderate og midtersøgende kandidater, blandt hvem Joe Biden på dette tidspunkt er den klart mest interessante. Biden går til valg på en klimaplatform under navnet Clean Energy Revolution. Onkel Joe, som Joe Biden populært kaldes, står for mere letfordøjelige planer, som bygger på store investeringer i CO2-fri energi og har som mål at opnå CO2-neutralitet i 2050. Derudover taler han om at investere markant i forskning og oprette et Advanced Research Projects Agency for klimaet. Biden har indtil nu undgået emnet om udfasning af fossile brændsler, men mon ikke presset fra grønne organisationer og andre demokratiske kandidater snart tvinger ham til at tage et standpunkt på området.

Uanset hvilken kandidat, der vinder primærvalget, får vi en demokratisk præsidentkandidat med den mest ambitiøse klimapolitik nogensinde. Meget har ændret sig siden præsidentvalgkampen i 2016, hvor klimaforandringerne nærmest blev ignoreret i de store debatter. Demokraternes primærvalg bliver næppe et klimavalg på sammen måde, som vi så ved det danske folketingsvalg, men mindre kan også gøre det. Ligesom i Danmark er der i USA en voksende del af befolkningen, der kræver handling på klimaområdet, og det kan komme til at få stor betydning i et primærvalg, hvor mobilisering er nøgleordet.