Klima – Obama kan hvis han vil

Præsident Obama kan stadig nå at gøre noget ved klimaet. Det store spørgsmål er, om han vil. Eller om han vurderer, at det i øjeblikket ikke er muligt at få vedtaget nationale klimalove, og at det derfor tidligst kan komme på tale efter midtvejsvalget 2014. Men der er fortsat meget, han kan og forhåbentlig vil gøre

Af Thomas Færgeman

Præsident Obama har flere gange efter sit genvalg gjort det klart, at USA nu skal ind i klimakampen. I 2009 ved COP15 i København forpligtede USA sig til at reducere sin drivhusgasudledning med 17 procent i 2020 målt i forhold til 2005. Det er et seriøst bud, som sagtens tåler sammenligning med EU’s mål om 20 procent reduktion i 2020, fordi EU’s mål er i forhold til 1990, som havde langt lavere udledning end 2005.

Obamas store udfordring er naturligvis Kongressen. Hvis USA nogen sinde skal forpligte sit til en international aftale, kræver det et flertal på to tredjedele i Senatet, hvilket virker helt urealistisk på nuværende tidspunkt. Som jeg skrev i sidste måneds analyse, kan man derimod godt forestille sig ny national lovgivning, men det vil kræve, at Repræsentanternes Hus vindes af Demokraterne ved midtvejsvalget. Spørgsmålet er så, hvad Obama kan gøre her og nu.

Det er ikke så lidt, fremgår det af en ny rapport fra den ansete amerikanske tænketank World Resources Institute (WRI) i Washington. Rapporten viser, at Obama kan nå rigtig langt med den allerede eksisterende lovgivning. Faktisk viser WRI, at det kan lade sig gøre at nå målet om 17 procent reduktion i 2020 med de regler, der allerede findes.

Konkrete krav til udledninger
Det absolut væsentligste virkemiddel er den hjemmel, som USA’s højesteret har afgjort, at præsidenten har i medfør af ‘Clean Air Act’. Med denne luftforureningslov i hånden kan han stille konkrete krav til udledninger af drivhusgasser fra kraftværkerne og fra indvindingen af naturgas, herunder skifergas, samt i forhold til de fluorholdige drivhusgasser. Alene kraftværkerne står for en tredjedel af den amerikanske drivhusgasudledning, og med ‘Clean Air Act’ kan Miljøstyrelsen (EPA) stille krav til udledninger fra både eksisterende og nye kraftværker.

Udledningen af den kraftige drivhusgas metan fra udvinding af skifergas er en stigende emissionskilde, og også her kan EPA stille krav. WRI konstaterer også, at der er hjemmel i ‘Clean Air Act’ til at stille krav til udledningen af de meget drivhusskabende fluorholdige gasser kaldet HFC’er, som bruges til køleskabe og airconditioning. Endelig har præsidenten hjemmel til at stille krav til apparaters energieffektivitet gennem den amerikanske Energistyrelses produktstandarder.

Skal klimaet være Obamas arv
Herudover har de enkelte delstater meget vide beføjelser til at lovgive i forhold til blandt andet energibesparelser og vedvarende energi, så amerikanerne har de nødvendige håndtag til at nå i mål, hvis de vil. Det er en mulighed for Obama, men også en udfordring i et land, hvor mange fortsat tvivler på, at der overhovedet er klimaforandringer, og hvor den politiske debat centrerer sig om jobskabelse og offentlige besparelser.

Derfor bliver det i sidste ende i høj grad et spørgsmål om, hvad Obama selv synes, arven efter ham skal være, hans ‘legacy’. Lad os håbe, at klimaet vitterligt ligger ham på sinde.

Thomas Færgeman er direktør i den uafhængige klimatænketank, Concito. Hver måned analyserer han klimapolitikken i et amerikansk perspektiv for Kongressen.com