På mandag starter COP21 i Paris. Det er nu, verdens ledere i fælleskab skal finde løsninger på de omfattende klimaproblemer. Forhåbentlig bliver resultatet en bred, ambitiøs aftale.
Af Lars Bach Jensen, seniorchefkonsulent i DI
Så er kufferten pakken og turen går til Paris og COP21. De sørgelige terror angreb i Paris har påvirket alle der er involveret i klimatopmødet. Og vi har alle forståelse for de overvejelser og ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der bliver taget.
Opgaven for forhandlerne er at få landet en nye international klimaaftale, der skal træde i kraft senest i 2020. Og ansvaret er at sikre en aftale, der kan gøre en forskel. Det er ikke en simpel opgave, men det er vigtig at tage afsæt i de gode byggeklodser der er lagt på bordet inden Paris. 175 lande fordelt på 148 landeplaner har meldt deres planlagte klimaindsatser ind til FN. Det betyder, at procent af den globale udledning af drivhusgasser er omfattet af FN-indspil. Og, at 94 procent af verdens befolkning er dækket af disse landeplaner.
Det er med afstand det klareste og bredest forankrede klimabudskab verdens regeringer har leveret i UNFCCC’s levetid. Det er en rigtig god start på forhandlingerne. Nu skal initiativerne ”bare” omsættes til FN-tekster. Og de kantede parenteser, som dækker over uenigheder, skal fjernes gennem kompromisser mellem alle 196 lande under FN’s Klimakonvention.
Der vil være hårde knaster omkring klimafinansiering, hjælp til de fattigste egne, markedsinstrumenter og overvågning af indsatsen. Der vil være et juridisk indhold i aftalen, men ikke så juridisk at eksempelvis i USA ikke kan ratificere en aftale. Flest mulige skal være i aftalen!
Når aftalen er i hus – og det kommer den – skal vi igen have arbejdstøjet på. En Paris-aftale vil være en overordnet ramme suppleret af nogle tekniske beslutninger. Regeringerne skal hjem og tage initiativer, der skal sikre den praktisk udrulning af landeplanene. Det er en styrke, at landene selv har tegnet planerne fordi de har mere fod på gennemførslen selv.
Alle har haft travlt med at nærlæse de landeplaner, der vil være byggestenen til en Paris-aftale. FN har vurderet, at planene giver en temperaturstigning på 2,7 grader i år 2100. Det er mere end de 2 grader man søger at begrænse stigningen til. Men noget mindre end de op til 6 grader vi kan opleve i værst tænkelig tilfælde.
For danske virksomheder der kan levere løsninger er der mange gode tegn i landeplanerne. FN har vurderet, at vedvarende energi og energieffektivisering fylder mest i landeplanerne. Vi har i DI set lidt på, hvordan USA, EU, Kina og Mexico har sammensat deres planer. Disse markeder udgør i dag 80 procent af den danske eksport af energiteknologi. En eksport der i 2014 var knap 75 mia. kroner.
Der er meget at komme efter i disse fire landeplaner. Såfremt implementeringen lykkes og danske virksomheder fastholder markedsandelene, vil eksporen til de markeder alene kunne nå op på 115 – 125 mia. kr. årligt i 2030.
Vi skal have den klimaaftale i Paris. Det er vigtigt for klimaet. Aftalen vil ikke løse alle problemer og mere skal til. Men en aftale vil være et stærkt investeringssignal – og initiativerne vil kunne booste den danske eksport. Så det er med forhåbning, at DI rejse til Paris.
Lars Bach Jensen er seniorchefkonsulent i DI’s energi- og klimapolitiske afdeling og politisk koordinator for DI’s energi- og klimapolitik i internationale og EU-politiske forhold. Lars Bach Jensen har desuden deltaget i FN’s klimatopmøder siden COP13 på Bali i 2007.
You must be logged in to post a comment Login