Kissinger forklarer verdenssituationen

Når Henry Kissinger taler, så lytter folk. Når Henry Kissinger skriver en ny bog, så skynder nørder og andre interesserede at købe bogen – inklusiv undertegnede. I hans nyeste bog forklarer Kissinger hvorfor verden er ved at falde fra hinanden, og giver en historisk forklaring på, hvorfor verdensordenen er som den er.

Hvorfor ser verdensordenen ud som den gør, og har gjort i snart flere hundrede år. Det skyldes europæisk imperialisme, og udbredelsen af deres verdensorden gennem koloniherredømmet rundt om i verden.

I hans nye bog ”World Order” giver Henry Kissinger en historisk gennemgang af hvordan man rundt om i verden har haft forskellige opfattelser af verdensorden, og hvorfor det begynder at blive mere og mere aktuelt.
Det ville være en overdrivelse, hvis man påstod at Kissinger fatter sig i korthed. Bogen er på lige over 400 sider, men efter Kissinger standard så er det faktisk en novellestørrelse. Vi taler om manden, som var skyld i at der indførtes ”Kissinger reglen” ved Harvard, som betyder at bachelor projekter må have en maksimal længde på 150 sider. Hans projekt havde været på 383 sider.
En af hans mest berømte bøger, ”Diplomacy”, er på over 800 sider. Men den nye bog lever fuldt op til Kissingers status som en af amerikansk udenrigspolitiks ”grand old men”.

Kissingers forklaring
Den verdensorden som været den dominerende i nu flere hundrede år, bunder i den europæiske storkrig, 30 års krigen, udkæmpet mellem 1618 og 1648 mellem de protestantiske og katolske kongedømmer. Krigen eskalerede, og lagde store dele af centraleuropa i ruiner. Årsagen var, at de forskellige stormagter blandede sig i konflikten, som oprindeligt kun var mellem fyrsterne i det tysk-romerske rige.

I 1648 sluttede de europæiske magter fred, i en fredsslutning døbt ”den westfalske fred”, og etablerede et princip om national suverænitet. Man enedes om, at man ikke længere skulle blande sig i hinandens affærer, og i stedet respektere de forskellige landes identitet og forskellighed. Med freden i 1648 var den westfalske verdensorden også født. Man accepterede hinandens selvbestemmelse, og der skulle etableres en magtbalance i Europa som skulle sikre freden. Kissingers argument er, at hver gang nogen har søgt at skubbe til denne magtbalance, så har de øvrige aktører rejst sig, og genetableret magtbalancen. Sådan skete det f.eks., da Napoleon søgte at sprede den franske revolutions idealer over Europa og forskyde magtbalancen i fransk favør, eller da Bismarck samlede Tyskland og gjorde Tyskland til den nye kontinentaleuropæiske stormagt.
I dag er den gældende verdensorden arrangeret efter det westfalske princip. Men Kissingers pointe er, at der findes flere forskellige opfattelser af hvad en verdensorden er, baseret på regionale kulturer og traditioner.

Udfordringer for det westfalske system
Kissinger illustrerer i sin bog, hvorledes man i især Asien og Rusland har haft andre opfattelser af, hvad en verdensorden er og indebærer.
Disse anderledes opfattelser af begrebet ”verdensorden” har ifølge Kissinger været undertrykt pga. vestlig kolonisering, som pålagde landene det vestligt baserede system. Denne verdensorden er nu under forandring, da de asiatiske magter er begyndt at blive større faktorer i verdenspolitik, samt et Rusland som også i højere grad rører på sig. På trods af at den westfalske verdensorden har været den dominerende, så har de andre idéer fortsat haft indflydelse på den politik som de tidligere kolonimagter har ført. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad for andre idéer om verdensorden som eksisterer, for de er fortsat en faktor, og vil i højere grad kunne komme til at definere verdensordenen. Kissingers bog er fantastisk til dette.

Et vigtigt aspekt af international politik som Kissinger gør meget ud af i sin bog, er fastholdelsen af en magtbalance. I mange kredse bruges begrebet ”magtbalance” negativt, og sammenkædes med våbenkapløb og konkurrence mellem stormagter, som truer verdensfreden. Ikke ifølge Kissinger. Han mener, at en magtbalance er essentiel for verdensfreden. Argumentet er, at ved at stormagterne holder hinanden under kontrol, så sikrer man freden.

Fremadrettet mener Kissinger f.eks., at man skal have etableret en magtbalance mellem USA og Kina, dog bygget på gensidigt aftalte normer og samarbejde, i modsætning til den magtbalance man så i Europa op til 1. Verdenskrig, hvor militær magt var fundamentet.

Anbefalelsesværdig læsning
Som altid når Kissinger skriver en ny bog, så er den nye bog absolut anbefalelsesværdig for folk med interesse for international politik. Bogen bygger både på Kissingers omfattende akademiske viden om international politik, men i lige så høj grad baseret på hans store erfaring som praktiker. Og så er det jo også ret sjovt at læse en bog, hvor forfatteren smider om sig med anekdoter, om hvordan han har diskuteret verdenssituationen med en given historisk statsleder.
Der er en del pointer om europæisk magtbalance og etableringen af det westfalske system samt amerikansk udenrigspolitisk historie, som læsere af hans tidligere værk ”Diplomacy” vil kunne genkende. Kardinal Richelieu og Metternich er da også stadig blandt ”heltene” i Kissingers værk.
Men de velkendte pointer suppleres med en dyb indsigt i den øvrige verdens opfattelser af verdensorden, og sætter tingene i relation til hinanden.

Det er netop dette dybere perspektiv, og det at de forskellige opfattelser sættes i relation til hinanden, og samtidig formår at sætte det ind i den kontekst af global forandring, som vi ser i disse år, der gør bogen rigtig interessant.
Kort sagt: Hvis du har en interesse for udenrigspolitik, ikke nødvendigvis kun amerikansk, så er Kissingers nyeste bog et must.

Kongressen.com er mandag vært for en stor ‘World Order’-debat på Københavns Universitet i Øster Farimagsgade. Læs mere om debatten her på Kongressen.com