Kirsten Gillibrand – Den stille reformator fra New York

Større gennemsigtighed i regeringen og bedre samarbejde mellem republikanere og demokrater. Det lyder aparte, og som noget af et politisk sats. Men senator Kirsten Gillibrand fra New York er en stille reformator, der vinder frem i det politiske landskab i USA.

New York har altid været hendes sted. Hun voksede op i Albany, hvor hun nu bor tæt på i Brunswick med sin mand og deres to børn. Men New York er mere end en amerikansk stat eller en elektrisk storby for hende. Det er hendes job. Kirsten Gillibrand er senator i New York, og har været det siden 2009, hvor hun blev indsat i januar som den yngste senator i den 111. kongres.

Det kom faktisk som lidt af en overraskelse. Den dengang 42-årige demokrat, Kirsten Gillibrand, gjorde ikke et stort nummer ud af, at hun ville have pladsen i Senatet, da et sæde blev ledigt efter Hillary Clinton, som jo blev valgt som Secretary of State af Obama-regeringen. Navne som Caroline Kennedy og Andrew Cuomo var oppe at vende, men i al hemmelighed mødtes Kirsten Gillibrand med guvernøren David Paterson i sin egen kampagne for pladsen i Senatet. To måneder efter Hillary havde sagt op, gav han stillingen til Kirsten Gillibrand. Året efter i 2010 vandt hun så pladsen ved valg – en succes hun gentog i 2012.

Man kan sige Kirsten Elizabeth Rutnik Gillibrand havde forudsætningerne for at nå langt politisk. Hun blev født i 1966 og voksede op med en demokratisk mor og en republikansk far, som begge arbejdede som advokater. Det var da også jura, den unge Kirsten Gillibrand studerede på UCLA efter at have gennemført college i Dartmouth med hovedfag i asiatiske studier. Og det var gennem hendes arbejde som associeret partner ved advokatfirmaet Davis Polk & Wardwell, at hun fik øjnene op for sine muligheder i politik. Dengang præsidentfrue Hillary Clinton holdt tale for Women’s Leadership Forum, hvor Gillibrand var medlem og senere leder. ”Hvis du overlader alle beslutninger til andre, er det ikke sikkert, du vil bryde dig om resultatet, og du vil ikke have andre end dig selv at skyde skylden på,” sagde Clinton, og til Vogue fortalte Gilliard senere, at det havde ramt hende dybt.

Siden da har Hillary Clinton været en slags mentor for Kirstin Gillibrand, som i 2006 besluttede sig for at kandidere til Repræsentanternes Hus efter rådslagning med førstnævnte. Hun var populær blandt de demokratiske politikere, og hun vandt med 53 procent af stemmerne. I 2008 vandt hun en jordskredssejr ved genvalget, Året efter indtrådte hun i Senatet.

I sin tid i Kongressen har hun især advokeret for mere åbenhed i regeringen. Derfor startede hun The Sunlight Report, hvor hun fremlægger sin politiske kalender og personlige finansielle oplysninger online. New York Times kaldte det ”et stille strejf af revolution”. Ikke alle hendes kolleger var enige.

Et andet område, hvor hun har høstet både anerkendelse og løftede øjenbryn er hendes støtte til homoseksuelles rettigheder. Hun er for homoægteskaber og var en af personerne bag ophævelsen af Don’t Ask, Don’t Tell-loven fra 1994 (nedsat af Clinton-administrationen). Derved fik homoseksuelle i 2011 ret til at tjene åbent i militæret.

Året efter nedsatte hun The STOCK Act, som gjorde det ulovligt for medlemmer af Kongressen af tjene på insidertips, og hun vandt endelig den langstrakte kamp for hjælp til de overlevende efter terrorangrebet i New York i 2001. Den såkaldte James Zadroga 9/11 Health and Compensation Act sikrede dem permanent sygesikring. Disse sejre var med til at markere hende nationalt. Det var lange kampe, der krævede, at hun fik både demokrater og republikanere til at arbejde sammen for at vinde. Noget hun også formår at gøre i større eller mindre grad i hendes kamp for at gøre en ende på den lange række af seksuelle overfald på universiteterne, der er kommet op til overfladen i de seneste år.

Det viser en kompromisløshed i hendes beslutningstagning. Noget som er anderledes end den måde, man normalt som ny i Senatet, ville angribe sprængfarlige emner på.

På mange områder lyder hun progressiv, men hun bliver faktisk også kaldt konform. I den anden ende af spektret støtter hun våbensammenslutningen, NRA, og var i lang tid imod at give immigranter amnesti. Som senator har hun dog blødgjort sine holdninger hertil. I 2015 forsøgte hun da også at få et lovforslag igennem, der skulle det sværere at handle med ulovlige våben over grænserne. Forslaget faldt ved en filibuster – det samme gjorde hendes forslag om en reformation af den måde, seksuelle overgreb bliver tacklet på i militæret. Også her måtte hun trække på dine diplomatiske evner, men trods støtte fra begge sider faldt forslaget altså.

I 2014 var hun på Times liste over de 100 mest indflydelsesrige personer under overskriften Det Amerikanske Senats nye demokratiske stjerne. Her udtalte den tidligere republikanske senator i New York, D’Amato, at man aldrig skal undervurdere Kirsten Gillibrand. ”Hun kan nå så langt, som hun vil. Hvis Kirsten Gillibrand vil være en rockstjerne, så bliver hun en rockstjerne. Men hun ville blive en god præsident.”

Kirsten Gillibrand er en hård nyser, som gang på gang formår at få støtte fra begge sider af den politiske skala. Hun er gået fra at være en politiker kun kendt i staten New York, til at være senator kendt over hele landet. Hendes mentor står nu til at kunne blive USA’s næste præsident. Spørgsmålet er så bare, om Kirsten Gillibrand endnu engang følger i Hillarys fodspor.