Kina og Japan ville stemme på Obama

Ny undersøgelse gør det klart, at skulle den amerikanske præsident vælges i enten Kina eller Japan, så ville Mitt Romney ikke have en chance. Tværtimod ville Barack Obama vinde stort

Der er muligvis noget nær dødt løb mellem Mitt Romney og Barack Obama hjemme i staterne, men skulle valget have stået i enten Japan eller Kina, kunne situationen have set ganske anderledes ud. En ny undersøgelse foretaget af AFP-Ipsos viser, at i Japan ville hele 86 procent af stemmerne gå til Obama, mens Romney ville kunne snige sig af sted med 12.3 procent af stemmerne.

I Kina ser billedet noget bedre ud for Romney, men Obama ville alligevel vinde sikkert med 63 procent af stemmerne.

Romney skuer bissen på
Der er altså meget, som tyder på, at Mitt Romney’s hård retorik har skadet hans ry i fjernorienten.

I forhold til Kina har det gennem hele valgkampen været Mitt Romney’s mål at fremstille Barack Obama som en svag præsident, der ligger under for Beijing og ikke tager de nødvendige kampe. Derfor har han også stemplet kineserne som valutamanipulatorer og gør det klart, at får han pladsen i det Hvide hus, kommer der ikke melboller i suppen.

I Japan led udfordrerens ry også et knæk, da han karakterisede den opadgående sols rige som en økonomi på vej nedad. En udmelding der ikke blev vel modtaget blandt de stolte japanere.

Obama-støtte til Japan
I Kina har der traditionelt været en kærlighed til republikanerne efter Richard Nixons besøg i 1970’erne, og det forklarer nok en del af, hvorfor Mitt Romney taber med en mindre margin her. Alligevel skal den største forskel nok findes i en mere nutidig debat.

Den måske vigtigste forskel på støtten til Obama skal formentligt findes i sommerens store diplomatiske krise mellem Japan og Kina. Det drejer sig om tilhørsforholdet af den lille ubeboede øgruppe, der i Kina er kendt som Diaoyu-øerne og i Japan som Senkaku-øerne.

I forhold til de to landes krav på øerne har Obamas administration valgt at bakke op om Japans krav. En støtte, der naturligvis gør ham populær i Japan, men som i Kina fik vreden til at blusse op over hele riget i midten. Her blev Obama sammen med de japanske ledere hurtigt gjort til genstand for demonstranternes vrede og symbol på den fortsatte undertrykkelse af Kina.

Ingen nævner menneskerettigheder
I Kina er man efterhånden vant til, at en amerikansk valgkamp inkluderer lidt anti-kinesisk retorik. Man er dog lige så vant til, at lige så snart en præsident er valgt, stopper det. Det sås for eksempel i de tidlige 1990’ere, hvor Bill Clinton angreb Georg Bush for at kæle for ”slagterne fra Beijing.” Efter valget forlod Clinton dog denne anti-kinesiske linje, lige som man formentligt også vil se Romney gøre, hvis han skulle blive valgt.

En interessant iagttagelse kommer i bloggen Shanghaiist af James Griffith. Han peger på, at modsat tidligere års ”China bashing,” så har denne kampagne kun slået på de økonomiske forhold, mens historien om den blinde dissident-advokat Cheng Guangcheng, det besatte Tibet, den fængslede nobelpris vinder Liu Xiaobo og menneskerettigheder generelt stort set ikke bliver nævnt.

Dette er selvfølgelig et udtryk for, hvad der er vigtigt i USA lige nu, men måske er det også det bedste tegn på Kinas voksende magt. USA vil stadig gerne kritisere Kina, men man er også klar over, at visse emner ikke kan berøres, uden det vil få konsekvenser.