Katastrofen afværget, nye problemer i sigte

I den 11. time lykkedes det politikerne i Washington D.C. at nå frem til en aftale om det amerikanske statsbudget og en forhøjelse af gældsloftet. Eller i hvert nå til enighed om at udskyde problemerne. For de venter fortsat ude i horisonten.

ØKONOMISK ANALYSE: Den netop overståede krise om gældsloftet og nedlukningen af dele af statsapparatet handlede i første omgang om ObamaCare. Men senere drejede debatten sig i retning af budgetunderskuddet og statens gæld. Aftalen sluttede med, at der blev nedsat en komite, som skal diskutere den langsigtede finanspolitik og herunder de automatiske besparelser. Komiteen, der kommer til at bestå af republikanere og demokrater, skal aflevere en rapport. Det skal ironisk nok ske inden fredag den 13. december, og det lover ikke specielt godt. Optimismen vedr. komiteens arbejde bliver ikke bedre af, at forsøget er gjort før i form af super-komiteen. Her kunne man ikke heller ikke opnå enighed og det udløste de automatiske besparelser.

I anledningen af aftalen kigger jeg lidt på status på den amerikanske statsgæld og budgetunderskud. Den amerikanske stat (den føderale regering) har kørt med et massivt hul i statskassen de seneste år. Det har resulteret i et budgetunderskud på over 1.000 mia. dollars i 4 år i træk, og i 2009 rundede underskuddet de 10% i fht. den samlede produktion i USA på et helt år. De store underskud har næsten fordoblet statsgælden fra 60% før finanskrisen til 100%, når vi ser den i fht. den samlede produktion. Den amerikanske stat skylder nu 16.700 mia.

Stigningen i underskuddet skyldes finanskrisen, der fik udgifterne til bankredninger, stimulanspakker og understøttelse til at eksplodere samtidigt med at skatteindtægterne dykkede. Det efterfølgende opsving har gjort sit til at rette op på underskuddet. Der er således blevet væsentligt færre i arbejdsløshedskøen, og skatteindtægterne er steget i kølvandet på at beskæftigelsen er steget, og virksomhederne har genoprettet overskuddene.

Politikerne har trods deres meget dårlige omdømme også gjort sit til at rette op på underskuddet. De har gennemført statslige besparelser og hævet skatterne for de mest velhavende. Der er dog ikke overraskende stor forskel på de to partiers tilgang til budgetforbedringer. Demokraterne ønsker at øge skatterne, mens republikanerne foretrækker statslige besparelser.

Nye problemer i sigte
Udsigterne for statsfinanserne er indenfor de kommende år ikke så dårlige. I finansåret 2013 ventes underskuddet at falde 642 mia. eller hvad der svarer til 4% af BNP, og næste år er der udsigt til, at underskuddet falder til 3,3% og 2,1% i finansåret 2015. Konsekvensen er faktisk, at gælden i fht. BNP begynder at falde.

Men når vi ser lidt længere ud i fremtiden tårner problemerne sig op. Udgifterne til sundhedsudgifterne og pensioner vil stige kraftigt i de kommende årtier og der er således behov for enten betydelige skattestigninger og/eller kraftige besparelser.

Man hører ofte, at USA største kreditor er Kina, men det er ikke korrekt. De er kun den største udenlandske debitor. Faktisk ejer den offentlige sektor i USA ikke mindre end 41% af statsgælden i form af statsobligationer og heraf står den amerikanske centralbank på ikke mindre end 11%. Kina ejer reelt kun 7% af den amerikanske statsgæld. Samtidigt ejer udenlandske centralbanker omkring ¼ af de amerikanske statsobligationer.