Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Kaos fortsætter, trods Bannons exit

Med fyringen af chefstrateg Steve Bannon, håber både Trump og hans nye stabschef, John Kelly, at der kan komme ro på bagsmækken, og at man omsider kan begynde at indfri bare nogle af valgløfterne. Men det er næppe særlig sandsynligt – for den primære kilde til uro er der nemlig fortsat, og det er Trump selv

Jeg kan huske en vintermorgen i Washington D.C. ganske få dage efter Trump var tiltrådt som amerikansk præsident. Køen i supermarkedet var lidt længere end den plejede, så jeg havde tid til at kaste et blik på de forskellige magasinforsider, der som så ofte før forsøgte at fange læsernes interesse med ord som ´chok´, ´skandale´ og nogle af de andre klassiske buzzwords. Det var dog en mere afdæmpet forside, der fangede min opmærksomhed. For på forsiden af Time Magazine var det ikke Trump selv, men i stedet hans chefstrateg, Steve Bannon, der blev fremhævet.
“Det bliver Trump ikke glad for,” kan jeg huske, jeg tænkte. En tanke, jeg flere gange siden har tænkt, når forholdet mellem Trump og Bannon er blevet fremstillet på en sådan måde, at Trump kun vandt på grund af Bannon, og at det i virkeligheden er Bannon, der kører bussen. Det er muligvis ikke helt forkert, men i Trumps verden har det givet anledning til stor vrede imod Bannon. For i Trumps egen optik er det ham – og ham alene – der vandt valget. Og hverken Bannon, Mike Pence, Kellyanne Conway eller nogen som helst andre har nogen som helst andel i sejren. I hvert fald hvis man spørger Trump selv.
Seneste eksempel, som ifølge amerikanske medier har fået Trump helt op i det røde felt, var bogen ´The Devil´s Bargain´, som fremstiller Trump som en mand uden begreb om hvad han foretog sig, men som blev styret i mål af Bannon.
Alene af den grund, var forholdet mellem Trump og Bannon begyndt at knage.

Samtidig har det længe været et velkendt forhold, at forholdet mellem Bannon og Trumps indflydelsesrige svigersøn, Jared Kushner, har været noget anstrengt, for at sige det mildt. De to herrer kan næsten ikke stå længere fra hinanden, både hvad angår personlighed, politisk observans og generel verdensopfattelse. Bannon som nationalisten, Kushner som globalisten. En magtkamp, der flere gange har slået gnister både internt og eksternt, og som til slut måtte ende med, at en af dem gik. Og trods sin magtfulde position, satte de fleste deres penge på, at det nok blev Bannon, der trak det korteste strå i den duel. For bortset fra Trump selv, er der et par enkelte andre mennesker, som Trump ikke tolererer kritik af, og det er datteren Ivanka, svigersønnen Kushner og til dels sønnerne Don Jr. og Eric. Sker dette, falder præsidentens hammer prompte.

Endelig var det tvivlsomt om den nye stabschef i Det Hvide Hus, John Kelly, ville tillade at Bannon fortsatte sit virke eller om ham måtte samme vej som så mange før ham allerede har taget i Trumps administration, nemlig ud af døren som en fyret mand. Svaret kender vi nu – det ville Kelly ikke. Og så fik Bannon sparket.

Det store spørgsmål nu er: betyder fyringen af Bannon, at der omsider kommer ro i Det Hvide Hus? Kommer det omsider til at fungere? Og kommer der endelig gang i det politiske samarbejde mellem Det Hvide Hus og Capitol Hill på centrale områder som skat, sundhed og infrastruktur? Nu skal man jo være varsom med at være for kategorisk i disse noget usædvanlige politiske tider, så jeg vil nøjes med at gå så langt som til at sige, at jeg har svært ved at se det for mig.

For at starte med det sidste først: forholdet mellem præsidenten og ledelsen på The Hill er ikke betændt på grund af Bannon. Det er betændt på grund af Trump. Det er ikke Bannon, der ved flere lejligheder de seneste uger har truet Senats-leder Mitch McConnell med fyring. Det er Trump. Så kan man så sige, at det så var der en ny stabschef kunne træde i karakter. Og ja, det er også fuldstændig rigtigt, at stabschefen er den store lovmager og et centralt bindeled mellem præsidenten og The Hill. Det var derfor, både Mitch McConnell og Paul Ryan i sin tid lagde pres på for at få RNC-formanden Reince Priebus ind i den funktion. Netop fordi de kendte ham og kunne arbejde sammen med ham. Kelly kender de kun sporadisk, hvilket der selvfølgelig hurtigt kan laves om på. Hvad der til gengæld ikke kan laves om på er, at Kelly har omtrent lige så lidt politisk og lovgivningserfaring som sin chef. Hvilket på ingen måde er et optimalt udgangspunkt for at indtage rollen som stabschef. Ligegyldigt hvor meget militær disciplin han ellers formår at indføre i Det Hvide Hus.

Men den allervæsentligste grund til, at jeg har svært ved at se for mig, at Trump-maskinen kommer til at køre bedre efter Bannons fyring, handler hverken om Kellys manglende lovgivningserfaring eller noget som helst andet. Det handler ene og alene om Trump selv. Håndteringen af Charlottesville viser med al tydelighed, at de største problemer, administrationen slås med, er skabt af Trump selv. Og det kommer ikke til at ændre sig, bare fordi han nu har fyret Steve Bannon. Eller Reince Priebus. Eller en af de talrige andre, der har fået silkesnoren af præsidenten de seneste syv måneder.

Tværtimod kommer vi formentlig til at se et politisk efterår, hvor bølgerne vil gå endnu højere end de allerede har gjort mellem Trump og ledelsen på Capitol Hill, i takt med at Trumps frustrationer over, at der hverken kommer til at ske noget på centrale områder som skat og infrastruktur, stiger.

Desuden vil Trump og hans administration nu skulle forholde sig til en ny hverdag, hvor Steve Bannon ikke længere står inde i teltet, men nu står udenfor, men med insiderviden. På den måde kan han blive en meget besværlig herre at have med at gøre for Trump-lejren. For der skal ikke ret meget fantasi til at forestille sig, at de amerikanske forlag lige nu overbyder hinanden om, hvem der kan få lov til at udgive Bannons forventede ´Tell it all´-bog. At dømme ud fra hans ageren de første dage i kølvandet på fyringen, virker han i hvert fald ikke som en mand, der har tænkt sig at beholde fløjshandskerne på i sin behandling af sin tidligere chef. Snarere det stik modsatte.

Så nej, jeg ser ikke for mig, at Bannons fyring vil skabe mere ro. Det er stadig Trumps selv, der er den primære kilde til uro. Sådan var det før Bannon fik sparket i fredags og sådan er det denne mandag i den første uge i Trumps Amerika efter Bannons exit.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen