Han er stadig manden, de andre kandidater angriber. Men foreløbig bider det ikke rigtig på Joe Biden, der fortsat fører stort i målingerne. Og nattens tv-debat i Texas kommer ikke til at ændre på det, snarere tværtimod.
Jeg vil godt indrømme at jeg har været meget tvivlende omkring Joe Bidens 2020-kandidatur. Ikke på grund af Joe Bidens kvaliteter som politiker, for de er både mange og veldokumenterede. Lige som hans folkelighed heller ikke er til at tage fejl af. Men jeg var usikker på om hvorvidt Biden ville kunne stå distancen når først de øvrige kandidater smed fløjlshandskerne. Og usikker på, om han ville kunne holde niveauet i målingerne, når han gik fra at være en kandidat, mange vælgere drømte om, til at være en erklæret kandidat på godt og ondt.
Nu har primærvalgkampen foreløbig været i gang i et halvt års penge og vi har snart set kandidaterne i tv-clinch mere end et par gange. Og på bundlinjen står, at Biden fortsat fører stort og at de andre kandidaters angreb ikke rigtig virker. I hvert fald ikke indtil videre. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig i de kommende måneder frem mod det første caucus i Iowa den 3. februar.
Lige nu er det dog lidt svært at se hvem af de andre demokratiske kandidater, der skal få skovlen under Biden.
Reelt set er der kun en lille håndfuld af de øvrige demokratiske kandidater, det giver mening at tale om som mulige demokratiske vindere. Elizabeth Warren, Bernie Sanders og Kamala Harris. Og på baggrund af nattens debat var der ikke nogen af dem, der fik sat Biden under så alvorligt pres, at det kommer til at ændre noget i hverken målingerne eller den kommende tids valgkampsdynamik i øvrigt.
Elizabeth Warren virkede flere gange undervejs passiv og uden den helt store vilje til at angribe Biden. Det gjorde hendes venstrefløjs makker, Bernie Sanders, til gengæld passioneret flere gange. Men uden det helt store held. Især da Vermont-senatoren på et tidspunkt fik det til at lyde som om det nærmest var Joe Bidens skyld at folk fik cancer, knækkede filmen for The Bern.
Ej heller Kamala Harris formåede at gøre livet surt for Uncle Joe. I den første tv-debat kort før sommerferien var den californiske senator ellers ude med riven på effektiv vis og sendte Obamas vicepræsident i tovene talrige gange. Men den stil har vi ikke set meget til siden hen. Og ved nattens tv-debat virkede hun som en skygge af sig selv, sammenlignet med succesen i slutningen af juni. Harris virkede mere optaget af at få fyret de planlagte onelinere af, således at soundbite strategien på de sociale medier kunne få ny næring, men det kom til at virke for mekanisk og planlagt. Kamala Harris er på sine bedste dage en både stærk, karismatisk og autentisk politiker, men der er langt fra det topniveau hun kan præstere og så til den præstation, hun leverede i Houston i nat. Der skal ske noget meget hurtigt, hvis hun fortsat skal kunne udgøre en trussel over for Biden.
Det var faktisk ikke fordi man som seer af debatten sad tilbage med følelsen af at Biden gang på gang bankede bolden helt ud af den politiske arena. Han lavede sågar et par klassiske Biden fortalelser undervejs, eksempelvis da han fik gjort Bernie Sanders til præsident. Men det er småting i det store billede. For Biden er fortsat milevidt foran de øvrige kandidater, og han kan godt tåle at lave små skønhedsfejl. Det har folk for længst accepteret som en del af Biden-pakken. De ved godt, at han ind i mellem vrøvler lidt og får sagt lidt mærkelige ting, men det gør ikke at de vender ham ryggen. For helt grundlæggende kan de fleste godt lide Joe Biden. Og derfor er han også en lidt vanskelig modstander at skulle angribe. For hvis ikke man gør det med både dygtighed og finesse, så giver det gevaldigt bagslag. Spørg bare Julian Castro, hvordan det føles at få boomerangen lige i fjæset? Det fik han nemlig, da han undervejs i debatten angreb Biden på en meget lidt elegant måde med henvisninger til at Biden var en gammel mand, der ikke kunne huske hvad han havde sagt få minutter før. Det var bestemt ikke kønt at se på, og lige nu er det svært at se, at der snart er ret mange flere skud tilbage i Castro-kanonen hvad 2020-kampagnen angår.
Generelt om debatten må jeg indrømme, at jeg nød at se feltet skåret ned til de kandidater, der rent faktisk har en mulighed for at gå hele vejen eller i hvert fald et langt stykke. Ens øjenlåg kan hurtigt blive meget trætte når man i de foregående debatter har skullet høre på kandidater som Hickenlooper, Ryan, Williamson og Delaney, der ikke har skyggen af chance for noget som helst i 2020-regi. Nu har Hickenlooper så omsider lukket sin kampagne, men hvor var det dog rart i nat at se en debat, hvor langt de fleste af kandidaterne rent faktisk er folk, der kommer til at spille centrale roller både i 2020-regi og generelt i amerikansk toppolitik.
Jeg tror ikke, man skal blive overrasket, hvis flere af de kandidater, der ikke var på scenen i nat, lukker deres kampagner inden for den kommende tid. For processen med at koge feltet ned er så småt gået i gang og vil fortsætte i de kommende måneder. Skal man være lidt barsk, så kan det nærmest kun gå for langsomt. I skrivende stund er de alt, alt, alt for mange kandidater, og jo længere tid det kommer til at tage med at få skåret feltet til og begynde at få samlet partiet, jo mere svækker det partiets samlede muligheder mod Trump næste efterår.
Hvem der ender med at blive partiets bud på Trumps afløser, må vi af gode grunde vente noget tid endnu før vi finder ud af. Men lige nu er det svært at se, hvem der skal stoppe Joe Biden. Ingen af de øvrige kandidater formåede i hvert fald at gøre det ved nattens tv-debat.
