Kan man sagsøge USA’s præsident?

Striden mellem Demokraterne og Republikanerne fortsætter ufortrødent. Nu vil Republikanerne sagsøge Barack Obama for at overskride sine præsidentielle beføjelser. Selv om det formentlig ikke fører til det helt store.

Kan man sagsøge USA’s præsident? Det korte svar på dette spørgsmål er: Ja. Det er sket før, og det vil ske igen. Det usædvanlige er denne gang, at hele det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus har lagt grundstenen for en retssag mod Barack Obama. For knapt 14 dage siden vedtog kongresmedlemmerne, dog uden stemmer fra fem Tea Party-medlemmer og Demokraterne, en resolution, der giver speaker John Boehner lov til at anlægge sag mod Obama ved en føderal domstol – et skridt som har været måneder undervejs i kammeret. Det er ikke mindst højrefløjen i partiet, der har presset på for et sagsanlæg.

Republikanerne mener, at Obama på en række områder, blandt andet omkring immigration, mindstelønninger og sundhedsreformen, har overtrådt landets forfatning og misbrugt sine præsidentielle dekreter til at gennemtrumfe love og gå uden om den dysfunktionelle kongres. Obama mener på den anden side, at han med dekreterne blot gør det nødvendige arbejde i en periode, hvor Kongressen er ekstremt uproduktiv. Det er en klassisk, underliggende fejde mellem den udøvende og lovgivende magtinstans i USA, som nu bryder ud i lys luge.

Alligevel vil det være første gang i historien, at Repræsentanternes Hus som samlet organ vil lægge sag an mod en amerikansk præsident. Tidligere har enkelte kongresmedlemmer gjort det samme mod for eksempel Bill Clinton, men at der nu er bred konsensus omkring et sagsanlæg mod Obama, er med til at understrege, at vi er vidne til den måske mest ideologiske og polariserede kongres nogensinde. Ikke mindst højrefløjen i det republikanske parti har nu igennem en årrække kørt en benhård obstruktionskurs hvor de blandt andet har forsøgt at fjerne sundhedsreformen mere end 50 gange, på trods af at det er en godkendt og delvist implementeret lov.

Principiel sag eller politisk strategi?
Republikanerne hævder, at sagsanlægget intet har med politik at gøre, og at de ville rejse en lignende sag, hvis en republikansk præsident havde ageret på samme måde som Obama. Men naturligvis er dette et led i en politisk strategi. Der er under tre måneder til midtvejsvalget, som i høj grad vil bestemme de politiske strømninger i Kongressen og Det Hvide Hus de næste år. Og netop midtvejsvalg, som traditionelt er præget af lav valgdeltagelse, handler i høj grad om at motivere den politiske base, så partimedlemmer bliver engagerede, pumper penge ind i valgkampagnerne og sætter deres kryds den 4. november.

Sagsanlægget mod Obamas håndtering af sundhedsreformen vil blive et valgtema, og ledende demokrater, heriblandt partiets leder i Huset, Nancy Pelosi, forsøger at fremstille Republikanerne som et nedrigt parti, der går op i personsager og procesmæssige petitesser frem for konstruktiv politik frem mod valget. Det gør de blandt andet ved at hævde, at en retssag er forløberen for en egentlig rigsretssag mod præsident Obama. Demokraterne forsøger dermed at engagere basen i partiet og motivere græsrødderne til at tage kampen op mod Republikanerne.

Flere Tea Party-medlemmer fra den republikanske højrefløj har tilkendegivet, at de foretrækker en rigsretssag mod Obama. En tanke, som er blevet afvist af Husets republikanske leder, speakeren John Boehner. Han ved, at en rigsretssag vil skade partiet, mere end det gavner, hvis sagen mod Obama som ventet ikke er stærk nok til at knække ham. Og angrebet mod Obama kan risikere at ramme Republikanerne som en boomerang. I de seneste uger har Demokraterne samlet millioner af dollar ind fra bekymrede partimedlemmer, der frygter at den negative omtale af Obama vil påvirke resultatet af midtvejsvalget. Desuden mener et flertal af amerikanere ifølge en meningsmåling fra CNN, at der ikke er grobund for en retssag mod Obama.

Har Republikanerne en pointe?
Ja og nej. Obama har fortolket forfatningen efter egne interesser og brugt muligheden for de præsidentielle dekreter i et stadigt stigende omfang, i takt med at Kongressen er frosset fast. Problemet for republikanerne er blot, at det ikke er spor usædvanligt i USA’s politiske historie. Den amerikanske forfatning er konstrueret, så den er åben for fortolkning, og så magtbalanceforholdet mellem præsidenten og Kongressen kan variere, og derfor også diskuteres. Det er historien fuld af eksempler på, og derfor får Republikanerne det også svært i en retssag.

Derudover er der stor usikkerhed forbundet med sagsanlægget mod Obama, alene af den grund at det er uden fortilfælde. De fleste politiske analytikere ved ganske enkelt ikke, hvad der vil ske i de kommende måneder. Mens medlemmerne af Kongressen er på den årlige august-ferie, vil Republikanernes advokater evaluere potentialet for en retssag. Det er med andre ord vigtigt at understrege, at det ikke er sikkert, at der overhovedet bliver rejst sag. Indtil videre har Huset blot givet Boehner myndigheden til at sagsøge præsidenten.

De fleste demokrater, og Obama selv, er ganske overbeviste om, at en retssag vil blive afvist af domstolene. Det samme er mange juridiske eksperter. Så frem, at en føderal domstol tager sagen op, vil der formentlig gå måneder, eller år, før den bliver afsluttet. Til den tid vil Obama måske allerede have forladt Det Hvide Hus. Sagsanlægget vil derfor mest af alt have symbolsk betydning. Det er den republikanske ledelses måde at tilfredsstille den krigeriske højrefløj på, og samtidig tegne et billede af en præsident, der har overtrådt sine magtbeføjelser. Alt sammen som en del af spillet frem mod midtvejsvalget i november og kampen om præsidentposten i 2016.