Kan Bernie-bevægelsen koste Clinton valget?

Hillary Clinton er nu officielt det Demokratiske partis præsidentkandidat, men modviljen blandt Bernie Sanders’ vælgere lever videre. Hvis valget bliver tæt, kan den manglende støtte koste Clinton sejren.

WASHINGTON D.C.: Husker du Ralph Nader?

Al Gore husker ham. Demokrater i Florida spytter stadig i jorden, når de hører hans navn (nogle nøjes med at rulle med øjnene).

I det tætte præsidentvalg i 2000 trak Naders venstrefløjsparti the Green Parti 2,7 procent af vælgerne. Han vandt 22.198 stemmer i New Hampshire, hvor Bush slog Gore med omkring 7.000 stemmer. Han vandt 97.488 stemmer i Florida, hvor sølle 537 stemmer afgjorde staten. En sejr i en af de stater ville have gjort Gore til præsident.

Og derfor går logikken blandt demokrater: Nader kostede Al Gore posten som præsident.

Fair eller ej. Historien om Nader og vælgere, som ikke stemmer på de to traditionelle partier skaber utvivlsomt bekymringer i Clinton-kampagnen.

I øjeblikket støtter størstedelen af Sanders-tilhængere Clinton over Trump. Men det er hvis de bliver tvunget til at vælge mellem de to kandidater.

En anseelig del af Bernie-vælgere tilkendegiver i øjeblikket, at de ikke støtter Clinton, men derimod den libertære kandidat Gary Johnson eller ’Green Parti’-kandidaten Jill Stein. Clintons støtte falder til omkring 65 procent blandt Sanders’ supportere i målinger, der inkluderer fire kandidater.

Konventionel visdom fortæller os, at de nok skal komme hjem til det demokratiske parti. Det var for eksempel det, der skete i 2008, hvor en række Clinton-vælgere, bedre kendt som PUMA-bevægelsen (Party Unity My Ass), i lang tid modsagde Barack Obama. I sidste ende stemte langt størstedelen dog på ham.

Men der er gode grund til at tro, at det ikke bliver det samme i år.

Bernies vælgere er ikke mere progressive end Clintons
Jeg ved, hvad du tænker, når du læser den overstående sætning.

Prøver du virkelig at bilde mig ind, at den selv-proklamerede demokratiske socialist har tiltrukket vælgere, som ikke stammer fra den yderste venstrefløj?

Ja og nej. En stor del af Sanders’ vælgere er uden tvivl fra den mest progressive del det amerikanske samfund. Men som en analyse foretaget af Christopher Achen of Larry Bartels viser, så er den gennemsnitlige Sanders-vælger en smule mere konservativ end den typiske Clinton-vælger. De var mindre tilbøjelige til at støtte Sanders’ politisk kerneudspil som en højere minimumsløn, at bruge flere penge på offentligt finansieret sundhed og udvide den offentlige sektor gennem højere beskatning.

Amerikansk politik analyseres ofte på en højre-venstre skala fra konservativ til progressiv. Du stemmer på den politiker, du er mest enig med politisk. Men vælgere stemmer sjældent baseret på, hvilke mærkesager de er mest enige i. Størstedelen af den politiske videnskab viser, at vælgernes kryds i højere grad er drevet af partiloyalitet, social identitet og symboler. For eksempel er den bedste indikator for, hvordan en tilfældig person stemmer i USA, hvilket parti hun eller han identificerer sig med.

Exit polls fra primærvalgene bekræfter den teori om Sanders-vælgere. Forskellen i hans støtte er ikke særlig stor, når det kommer til liberale i forhold til moderate. Omvendt er der langt større forskel, når det kommer til hans støtte blandt hvide i forhold til minoriteter, mænd i forhold til kvinder og demokrater i forhold til independents.

Den sidste gruppe er særlig vigtig. En betragtelig del af Sanders-supportere ser ikke sig selv som demokrat og har derfor ingen loyalitet overfor partiet. Det er for eksempel derfor, at det demokratiske konvent har været langt mere præget af afbrydelser fra salen i form af buh-råb, TPP-protester og skilte som ”Hillary for Prison” og ”A vote for Hillary is a vote for Trump”.

Det er ikke sikkert, at Clinton kan overbevise dem om at stemme på hende, når deres partiskhed ikke er til stede.

Kan koste hende et tæt valg
Den manglende støtte fra Sanders-vælgere kan blive problematisk for Clinton, hvis valget i november bliver tæt.

Ifølge en udregning foretaget af Harry Enten fra FiveThirtyEight kan Clinton vinde 1 procentpoint (1,6 million stemmer), hvis de Sanders-vælgere, der i øjeblikket støtter Johnson eller Stein i stedet gik til hende.

Johnson og Stein har begge mangler som kandidater. Johnson kom for eksempel for nylig i de sociale mediers humormølle, da han ikke vidste, hvem Harriet Tubman var. Jill Stein er ukendt i det meste af landet og hendes højeste politiske embede er en plads i det lokale byråd i Lexington, Massachusetts. I 2012 fik hun under en halv procent af stemmerne.

Men selvom Sanders’ støtter ikke kan få sig selv til at stemme på nogle af de to kandidater, er spørgsmålet om de vil stemme på Clinton. Er deres modvilje til den tidligere udenrigsminister stort nok til at overkomme muligheden for præsident Donald Trump? Eller bliver de hjemme på sofaen?

Hvis der er et år, hvor det kunne ske, så ligner det i år. De to mest upopulære præsidentkandidater nogensinde er på stemmesedlen mod hinanden (selvom vi ikke kender effekten af demokraternes konvent endnu). Anti-elitære strømninger og frustrationer er tydelige i samfundet. Og en større del af vælgerkorpset har endnu ikke besluttet sig for, hvem de vil stemme på end normalt — på trods af, at de to præsidentkandidater er de mest nationalt kendte personer, som nogensinde er stillet op, og at mængden af mediedækningen har overvældet selv politiske journalister.

Clinton kan vinde uden dem og den såkaldte ’Bernie or bust’-gruppe. Og jeg vil blive overrasket, hvis hun får brug for deres støtte for at blive USA’s næste præsident.

Men hvis Clintons taber med en minimal margen, er det blandt andet disse Sanders-vælgere, hun manglede.