I mange år har komikeren Jon Stewart brugt sin status til at være forkæmper for de redningsfolk, som led af følgerne af deres arbejde den 11.september 2001 i ruinerne af World Trade Center. Nu har han kastet sig ind i kampen for hjælp til utallige veteraner, som lever med konsekvenserne af at være blevet udsat for det demokraten Raul Ruiz fra Californien kalder ”the Agent Orange of this generation”.
Hvad gør man, når man er i en krigszone, og man skal håndtere affaldet fra militærbaser med tusinder af beboere og aktive kampoperationer på daglig (og natlig) basis? Det korte svar er: man brænder det. Det har været standardprocedure for amerikanske baser i Irak og Afghanistan i de efterhånden mange år man har været til stede i de to lande.
Alt hvad der ikke kunne
bruges er blevet brændt. Uniformer som ikke kunne bruges mere af den ene eller
anden årsag blev brændt, så de ikke kunne misbruges af fjenden. Almindeligt
affald blev brændt. Men også hardware blev brændt lige fra brugte batterier og ødelagte
dvd-maskiner til pansrede køretøjer blev kastet i de enorme huller, som blev
gravet i lejrenes udkant med en konstant ild brændende. Til at holde gang i
disse ”burn pits” hældte man jetbrændstof over de store huller, som i mange
tilfælde var større end en amerikansk football bane.
Et af de største burn pits brændte ud for en base ved Balad i Irak, hvor man
antager 147 tons affald blev brændt om dagen.
Igennem de sidste år har der været et stigende pres på politikerne i Washington D.C. for at tage sig af de veteraner, som lider forskellige former for kræftsygdomme, luftvejssygdomme eller andre sygdomme, som de mener er en direkte konsekvens af deres eksponering til røgen og dampene fra de store burn pits.
Nu melder den berømte komiker, Jon Stewart, sig i kampen for veteranernes rettigheder og adgang til hjælp til behandling af de følgevirkninger, som mange siger er kommet af at være udsat det som det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus, Raul Ruiz har kaldt ”the Agent Orange of this generation.” Det er nemlig meget svært for veteranerne at få hjælp til den dyre sygdomsbehandling, som de er nødt til at gennemgå, da Department of Veterans Affairs i mange tilfælde ikke vil anerkende sammenhængen mellem de mange sygdomstilfælde og røgen fra burn pits. I mange tilfælde kræver veteranadministrationen, at veteranerne påviser sammenhængen, men fordi forsvarsministeriet ikke har holdt øje med forureningsniveauet i luften omkring baserne og især de mange burn pits, så er dette en noget nær umulig opgave.
Der er ellers afsagt flere domme i det føderale retssystem, som har slået fast, at der er en sammenhæng mellem de giftige dampe og de mange sygdomstilfælde blandt veteraner. På nuværende tidspunkt er der 200.000 veteraner, som har skrevet sig op i et ”burn pit registry”. Det er disse og tusinder af andre veteraner, som Jon Stewart nu støtter, og i sidste uge var han i Washington D.C. i anledning af at senator Kirsten Gillibrand, og kongresmedlem Raul Ruiz præsenterede et nyt lovforslag. Ifølge dette lovforslag vil man anerkende en sammenhæng mellem syge veteraner og burn pits med mindre en anden sammenhæng klart kan påvises. Denne ordning vil skulle dække soldater, som har gjort tjeneste i 33 forskellige lande siden terrorangrebene 11.september 2001.
Det store spørgsmål for mange er finansieringen af at skulle tage sig af de potentielt set millioner af sager, som kan opstå. Praksissen med burn pits går tilbage gennem 1990’erne, og derfor er det altså potentielt millioner af sager, som kan ramme den amerikanske veteranadministratoin.
Det havde Jon Stewart også et klart svar til i sin tale i Washington i sidste uge. Her rettede han skytset mod det nye F-35 kampfly, som skal være standard i alle det amerikanske militærs værn.
Hans pointe var nemlig, at der allerede findes penge i det amerikanske militærs systemer, som kunne omdirigeres til at tage sig af veteranerne: ”The F-35 is gonna be useless. They’re gonna make 2,400 of them for 1.4 trillion dollars. Just make 2,000 of ’em. And we have the money. This is bull—t, the money is already in the system, we’re just not allocating it to the right people.“
Den løsning vil efter al sandsynlighed ikke finde mange støtter i Kongressen, hvor alle delstater reelt er involveret i udviklingen og byggeriet af det nye kampfly, og derfor har arbejdspladser og indtægter på spil i processen. Men presset øges igen og igen på politikerne i Kongressen for at håndtere denne kæmpe udfordring for tusinder af veteraner og deres familier. Det tragiske er, at det tog mange år for politikerne at gøre noget seriøst for redningsfolkene fra 11.september 2001, og der er ikke meget, som tyder på at kampen bliver meget anderledes for de mange veteraner berørt af konsekvenserne af de mange burn pits i USA’s krige.
