Jim Kenney – Phillys nye bykonge

Demokrater fra hele USA er i disse dage samlet til konvent i Philadelphia. En by, der er under demokratisk ledelse. Manden i spidsen for byen med Liberty Bell hedder Jim Kenney og er ganske ny i embedet

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA: En gråhåret veteran på den Demokratiske venstrefløj udfordrer etablerede politiske tronfølge i et valgår og formår imod al forventning at give en robust udfordring til favoritten med enorm finansiel støtte gennem sammenkobling af en spraglet græsrodskoalition.

I dette års Demokratiske primærvalg ved vi hvordan historien endte: senator Bernie Sanders måtte i sidste ende erkende sit nederlag efter en brav kamp imod Hillary Clinton.

Men sidste år i Philadelphia har historien en anden afslutning. Byrådsmedlemmet Jim Kenney med sit jerngrå hår og krøllede jakkesæt vandt over den Demokratiske delstatssenator Anthony Williams (borgmestervalg i Philadelphia afgøres i primærvalget mellem Demokrater siden Republikanere ikke har noget håb om at vinde hvorfor generalvalget er en ren formalitet).

Med en overvældende majoritet af stemmerne og indtog Kenney rådhuset i januar hvorfra han indtil videre har lovet at føre en eksplicit progressiv politik.

Kenney, en trind midaldrende hvid mand der steg op i byens politiske hierarki gennem fagforeningerne i de sydlige bydistrikter, fik sit valgmomentum gennem en usandsynlig støtte på tværs af Philadelphias traditionelle Demokratiske parti-maskine: midaldrende afroamerikanske vælgere, fagforeninger såvel som LGBT-miljøet og unge progressive professionelle i de kvarterløftede hippe dele af byen.

Ligesom Sanders er Kenney omgivet af en aura af autenticitet efter årtiers arbejde i Philadelphias lokalpolitik og hans utrættelige engagement med alle byens interessegrupper fra fagforeningerne til kirkeråd og gadeaktivister.

Med Kenneys dybe bånd til Philadelphia gav byens medier ham kælenavnet: ’Jimmy from the Block’.

Hans sejr er derfor et interessant kontraststudie med Sanders’ nederlag i hvordan en kampagne baseret på græsrodsbevægelse og mindre donationer kan vinde på by niveau men har sværere ved at sejre nationalt.

Kenney er blot én i en lang række af nylige venstreorienterede borgmestre i USA’s storbyer der tæller Bill de Blasio i New York, Ed Murray i Seattle og Eric Garcetti i Los Angeles.

Bypolitik betragtes bredt som et politisk rum hvor gedigen social forandring faktisk er muligt i en tid hvor national politik er permanent stækket af ideologisk urokkelighed.

Philadelphia har ligesom mange andre amerikanske storbyer enorme udfordringer i gælds- og offentlige pensionsforpligter, kriminalitet, ulige bolig- og skolesituation.

Disse storbyers demografiske sammensætning af historiske minoritetssamfund og nyligt tilkomne hvide universitetsuddannede grupper skaber imidlertid en situation hvor en meget progressiv og eksperimenterende politisk tilgang til at håndtere moderne urbane problemstillinger muliggøres.

Af denne grund er storbyerne derfor på forkant med den mere radikale tilgang som nu også har gjort sig gældende ved at blive indskrevet i Demokratarenes nationale platform.

Seattle, San Francisco og Los Angeles pionerede f.eks. den 15-Dollar mindsteløn der er blevet omfavnet bredt af Demokraterne i dette valgår. Kenney fremlagde en sodavands-skat til finansiering af dagsinstitutioner som Bernie Sanders og mange progressive imidlertid så som økonomisk regressiv.

Men dette viser blot at borgmestre som Kenney pragmatisk søger at finde løsninger som i den nationale diskurs betragtes som problematisk. Som et produkt af en meget traditionel Demokratisk maskinpolitik repræsenterer Kenney altså ikke desto mindre denne nye type af urbant alternativ på venstrefløjen.

Denne trend er i kontrast til en gruppe af reformerende politikere på den politiske midte som New Yorks forhenværende borgmester Michael Bloomberg, Chicagos Rahm Emanuel og Kenneys forløber Michael Nutter.

De repræsenterer en centristisk og dataanalytisk tilgang til tackling af storbyproblemer og markerede sig ved at udfordre magtfulde fagforeninger for at gøre dysfunktionelle byområder mere økonomisk attraktive.

Kenney og hans ligesindede derimod søger at adressere de samme problemstillinger gennem eksplicitte progressive redskaber som hævelse af mindstelønnen, forøgelse af almene boligenheder og en betoning af lokal medbestemmelse over en række områder som politipatruljering og skolemodeller.

Det gennemgående tema i Kenneys platform var netop styrkelse af lokale institutioner – særligt i forhold til folkeskolesystemet.

Kampen om folkeskoler i storbyerne er en af de mest skarpt opdragne kampe i moderne amerikansk politik. Kenneys rival Anthony Williams var ligesom Michael Nutter åben overfor en balanceret tilgang til såkaldte ’charter schools’, der er privat drevne skoler der modtager offentlige midler. Mange mener at diversitet i skolevalg ville skabe bedre forhold for elever og forældre og tilskynde bedre offentlige skoler som følge af øget konkurrence.

Delstatsregeringen i Pennsylvania har kontrolleret Philadelphias skolefinansiering i 15 år grundet byens dybe budgetære problemer. Michael Nutter advokerede i slutningen af sit embede for en tilbagevenden af skolekontrollen til byen.

Williams store donationer fra politiske støtteorganisationer var specifikt givet med henblik på hans åbenhed overfor ’charter’-skoler. Denne udefrakommende finansielle støtte til Williams mobiliserede en mængde fagforeninger til at støtte Kenney, hvilket hjalp ham til sejr.

Mange føler at brug af sådanne ’charter’-modeller betyder en opgivelse af at bedre det yderst problematiske offentlige skolesystem. Hertil er folkeskolelærernes fagforening stærkt imod ’charter’-skoler. Om Kenney kan fremføre et holdbart alternativ i denne giftige debat vil være bærende for hans succes som borgmester.

På dette spørgsmål er Kenney, Sanders og Clinton på samme side. Præsident Obamas tidligere basketball-spillende uddannelsesminister Arne Duncan fokuserede på lærerevaluering og frit skolevalg og så ’charter’-skoler som en komponent til at opnå dette mål. Til forskel har Clinton et langvarigt og jernbeslået politisk samarbejde med folkeskolelærernes nationale fagforening. Hun ville derfor efter al sandsynlighed følge en væsentlig anderledes linje på dette punkt end Obama har gjort de sidste otte år.

Med det indkommende nomineringskonvent reflekterer Philadelphias borgmester Kenney altså på et lokalt plan de spændinger, flydende ideologiske konstitueringer og ambitiøse sociale løfter der internt gør sig gældende under dette års valg i det Demokratiske parti.