Jeg tror ikke på at USA knækker

Sammenhængskraften slår sprækker på kryds og tværs i det amerikanske samfund, men Niels Bjerre-Poulsen frygter ikke, at det ender med at landet falder fra hinanden. Middelklassen er blevet større men fattigere og for at få USA på ret køl igen er Obama i færd med en proces, der minder om New Deal i 1930’erne

SAMTALER OM AMERIKA: Legale og illegale immigranter valfarter til USA i større antal end nogensinde før og parallelsamfund skyder op. Indkomstforskellene er eksploderet og amerikanerne har aldrig før næret så stor mistillid til magthaverne i Washington end de gør nu. De selv samme politikere gør intet for at vinde befolkningens tillid tilbage, tværtimod bliver de politiske kløfter dag for dag gravet dybere og dybere. Selv om der er tegn på fremgang i økonomien og i beskæftigelsen, så er amerikanerne alvorligt såret på selvforståelsen og umiddelbart ser det ud som om der er slået så store skår i den amerikanske identitet, at det kan blive vanskeligt at holde sammen på den store nation.

Niels Bjerre-Poulsen tager en dyb indånding. Han ser knap så dystert på fremtiden. Han anerkender, at landet lige nu kæmper med en række alvorlige problemer, men han tror ikke på, at Amerika er ved at knække over.

Sammenhængskraft bliver testet
”Problemerne lige nu er peanuts i forhold til for eksempel perioden 1968 til 1973, der var præget af voldelige optøjer, Watergate, politiske mord og så videre. USA er ikke ved at knække over. USA knækker ikke,” lyder det med overbevisning fra Niels Bjerre-Poulsen, professor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Han er en af mediernes mest benyttede analytikere og kommentatorer når det gælder amerikanske forhold og bag sig har han en række bøger. Han er netop nu i gang med at færdiggøre et stort værk om Vietnamkrigen. Og den krig var i allerhøjeste grad med til at teste sammenhængskraften i USA. Krigen efterlod ar på den amerikanske folkesjæl og trækker spor frem til i dag. De nuværende problemer er af en helt anden karakter, end dem man kæmpede med for fire årtier tilbage, men de er dog så tilpas alvorlige, at de ifølge Niels Bjerre-Poulsen har sat gang i en fornyet diskussion om den amerikanske sammenhængskraft.

”Obama mener, at den føderale regering har en stor rolle at spille i forhold til at opretholde og forbedre velfærden for alle. Det handler om ’rebuilding frem the middle and out’. Middelklassen skal være den bærende kraft i opbygningen af USA. Med den strategi håber Obama at kunne afvise 30 års republikanske beskyldninger om, at Demokraterne er et parti for eliten, der har lavet en koalition af etniske minoriteter, der vil tage penge fra netop middelklassen og dele ud til latinoer og sorte og immigranter. Det er et typisk Tea Party argument,” forklarer Niels Bjerre-Poulsen.

Enorm indkomstforskelle
Obamas retorik vejer tungt hos mange middelklasse amerikanerne, og den bliver meget nemmere at forstå, når de for eksempel bliver præsenteret for en udvikling, hvor de kan finde sig selv i bunden af indkomsttabellerne.

I 1960’erne udgjorde de fattigste amerikanere en bund på 10-30 procent af befolkningen. Nu udgør bunden hele 90 procent af befolkningen, forklarer Niels Bjerre-Poulsen. Denne gruppe har oplevet et fald i deres realløn på fem procent de sidste 33 år. Til gengæld har den øverste én procent af de rigeste amerikanere haft en indkomst fremgang på hele 300 procent de sidste 33 år, mens de absolut allerrigeste 0,1 procent af amerikanerne de sidste 33 år har oplevet en indkomst fremgang på hele – spænd sikkerhedsbæltet: 600 procent.

”Vi skal tilbage til 1920’erne for at finde noget lignende,” siger Niels Bjerre-Poulsen. Han fortsætter:

”Men USA kom ud af depressionen med New Deal og efter krigen havde landet et produktivitets forspring i forhold til andre lande. Fagforeningerne var i den periode med til at skabe den middelklasse, vi kender i dag, hvor man havde råd til at købe hus og bil og sende børnene på college. Det er ting, man har følt naturlige i USA, men hvis den levemåde begynder at skride, og det bliver sværere for de unge at etablere sig, og hvis arbejdsindkomsterne stagnerer, eller bliver ved med at falde i forhold til dem der har høje indtægter fra værdipapirer, så er det en helt anden samfundsform, der er på vej.”

Obama skal vægte sine ord
Masser af sorte amerikanere, latinoer, asiater og andre minoriteter er gennem årene blevet løftet ind i middelklassen. Det har udvidet andelen af middelklasse amerikanere og dermed også skabt et enormt vælgerpotentiale for Demokraterne, som partiet har forstået at udnytte. Ifølge Niels Bjerre-Poulsen, så har den udvikling været afgørende for, at republikanerne står over for et ’uoverstigeligt demografisk’ problem ved de nationale valg, som ikke bliver nemmere af, at mange amerikanere opfatter republikanerne på Capitol Hill, som nogen der polariserer, obstruerer og er meget lidt konstruktive i løsningerne af de problemer, USA står over for.

Med andre ord, så kan Obama næsten uforstyrret tale middelklassens sag. Men han er nødt til at vægte sine ord, for nøjagtig som det var tilfældet i 1920’erne og 1930’erne, hvor amerikanerne blev opfattet som protektionistiske og indadvendte, så er der så mange paraleller i de økonomiske udfordringer, Obama står med, at han let kan glide over i samme retorik som man brugte den gang, og blive beskyldt for at stå for en politik, hvor USA lukker sig om sig selv og er imod globalisering.

”Obama siger, at det er nødvendigt med for eksempel investeringer i skoler og infrsstrukur, hvis man vil hjælpe middelklassen. Så kan man heller ikke bare få alt produceret i Kina. Det er en svær diskussion, for hvornår er det bagstræberisk og protektionistisk,” spørger Niels Bjerre-Poulsen.

Han kommer ikke med noget svar, men diskussionen er i hvert fald ikke kun forbeholdt amerikanerne:

”Den er i virkeligheden ikke meget anderledes end den, vi har i Danmark.”