Jeb! 2016: Hjælp søges

Forhåndsfavoritten, den uundgåelige kandidat, partiledelsens darling, fundraiserkongen. Mange titler har været hæftet på Jeb Bush. Men de politiske vinde er vendt, og lillebror Bush har ondt i både økonomien og målingerne. Det er med andre ord ryggen mod muren før den næste debat natten til torsdag

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Mette Laursen, redaktionschef

Det kører ikke for Jeb Bush i øjeblikket. Nogenlunde så kort kan det siges her et år før valgdagen og tre måneder før primærvalgene starter.
Den tidligere Florida-guvernør har de seneste måneder haft store kvaler med at få sin valgkamp op i gear. Efter en kortvarig opblomstring i kølvandet på offentliggørelsen af kandidaturet i midten af juni, er lillebror Bush dalet stødt i de nationale målinger. I midten af juli førte han ellers de republikanske målinger hos RealClearPolitics med 17,8 procent, men sommeren er i sandhed længe siden for Jeb, der nu indtager femtepladsen med blot 7,2 procent. Går det så bedre i de første, vigtige primærstater som Iowa, New Hampshire og South Carolina? Nej. I Iowa er han nummer fem, med over 20 procent op til den førende Ben Carson. I New Hampshire er han nummer tre, ligeledes med 20 procent op til nummer et, der i dette tilfælde er Donald Trump. I South Carolina, ja, der er han helt nede på en sjetteplads med blot seks procent af stemmerne, langt efter både Donald Trump, Ben Carson, Marco Rubio, Ted Cruz og sågar Carly Fiorina. Men hvad så med Jebs hjemstat, Florida? Heller ikke her ser det rigtig godt ud. Jeb indtager i skrivende stund fjerdepladsen i målingerne med 12,7 procent. Problemet er, at der er tre mand foran ham. De hedder henholdsvis Donald Trump, Ben Carson og Marco Rubio. Og især sidstnævnte gør ondt på Jeb i lige netop Florida. For en ting er, at de republikanske vælgere sender et klart signal til deres tidligere guvernør med deres støtte til Trump og Carson. Det er i sig selv alvorligt nok for Jeb. Men det gør kun ondt værre, at vælgerne også synes at foretrække Marco Rubio, den siddende senator og Jebs protege gennem mange år.

Det er altså ikke meningsmålingerne, Jeb skal starte dagen med, hvis han vil fløjte ud til kampagnebussen. Problemet for Bush III er, at det nu heller ikke længere er bankbogen, han skal finde trøst i. For selv om hans målinger allerede begyndte at dale i løbet af sommerferien, så kunne han fortsat glæde sig over, at den økonomiske del af kampagnen kørte på skinner. Og at han skovlede fundraisingmidler ind på daglig basis. Men heller ikke her er der grund til de helt store jubelscener længere. Tværtimod måtte en noget rystet Jeb i sidste uge meddele, at han nu var nødt til at skære gevaldigt i kampagnebudgetterne, hvilket blandt andet ville betyde en mindre organisation og omprioritering af kampagneaktiviteter.

Fortællingen om et kandidatur i krise er med andre ord ved at have fået rigtig godt fat, ikke bare i målingerne og hos donorerne, men også i pressen. Her har der i den seneste tid været skrevet op og ned af stolper om, hvordan Jeb ikke længere var den uundgåelige kandidat, hvordan hans kampagne har tabt pusten og hvordan Marco Rubio i stadig stigende grad ligner den Florida-politiker med de bedste kort på hånden. Alt sammen ting, der med sikkerhed giver anledning til panderynker på størrelse med Miami Beach i Bush-lejren.

Men hvad værre er, at den mest effektive måde at bryde den negative spiral, ikke ligger lige for. For der er ingen tvivl om, at Bush-kampagnen ville have voldsom god gavn af en stærk præstation ved den næste republikanske kandidatdebat, der finder sted natten til torsdag. Problemet er imidlertid, at det er vanskeligt at forestille sig, hvordan Jeb pludselig springer ud som fremragende oratoriker og selvsikker debattør. Tværtimod har hans præstation i de første to debatter båret præg af både usikkerhed, uld i mund og uheldige episoder med især Donald Trump.

Og netop Donald Trump kan formentlig blive manden, der sætter yderligere hug ind på Jeb Bush i den kommende debat. I hvert fald er tonen mellem de to herrer spidset gevaldigt til de seneste uger. Ikke kun fordi Trump bliver ved med at kalde Jeb kedelig, uengageret og den slags. Det har han gjort længe. Men nu har Trump fundet ud af, at det tilføjer yderligere skade på Jeb, hvis han hele tiden gør ham til defensor for sin storebrors politik. Hidtil har Jeb nemlig haft store problemer med at svare på spørgsmål vedrørende den tidligere Bush-administration, hvilket Trump konsekvent og effektivt hamrer løs på. Og formentlig vil gøre igen i den kommende debat.

Der er med andre ord en Jeb Bush med ryggen mod muren, der går på scenen natten til torsdag dansk tid. Og samtidig en kandidat, for hvem den lette løsning synes sværest, nemlig at vinde debatten. For de oneliners, der indtil videre er nået bredest ud, er ikke just dem, Jeb-kampagnen har haft interesse i. Det er tværtimod udtalelser som ‘Stuff happens’ i kølvandet på skoleskyderiet i Oregon, og så sent som i lørdags leverede han følgende melding ved et valgarrangement South Carolina: ‘I’ve got a lot of really cool things I could do other than sit around, being miserable, listening to people demonize me and feeling compelled to demonize them.’

Det er næppe den slags meldinger, der får folk til pludselig at støtte Jeb Bush igen. Snarere tværtimod. Og det gør det ikke just lettere at forestille sig, hvordan Jeb skal levere den kraftpræstation, der i stadig stigende grad er brug for ved den kommende debat. Og ved de kommende måneders valgkamp i det hele taget. Lige nu er vejen til Det Hvide Hus op ad bakke på flade dæk i modvind for Jeb Bush.